De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2320Visninger
AA

1. Begyndelsen

Det hele startede egentligt første gang, at jeg var på besøg ved onkel Evan. Han var konge af menneskerne, lidt lige som at min far var Lord af de hvide elevere. Mor er ikke en hvid elver, hun er faktisk heller ikke helt en skovelver. Det er derfor, at hun og Evan kan være søskende. De havde samme far, bedstefar. Selvom jeg aldrig havde kendt ham. Han blev slået ihjel, da mor var en lille baby.

”Er du spændt, lille skat?”

Spurgte mor mig. Jeg nikkede ivrigt. Jeg skulle møde min fætter, Evans søn. Og vi skulle se deres nye baby. Min kusine.

”Det var godt.”

Svarede mor træt, og lænede sig ind til far. Han holdt beskyttende om hende. Han var bekymret. Det kunne jeg se. Det var også meningen, at jeg skulle have haft en lillebror eller lillesøster. Men babyen gjorde mor syg, og så mistede hun det.

”Hvil dig, Ewolyn.”

Hviskede far, så mor lukkede øjnene. Det var ikke meningen, at mor skulle have været med. Hun skulle have hvilet sig derhjemme, men hun havde været oppe og skændes med far. Hun ville ikke blive hjemme, og så var hun også kommet med. Derfor red vi med en lukket hestevogn. Så mor kunne sove lidt undervejs.

Vi ankom endeligt, tæt på solnedgang. Jeg for som den første ud af hestevognen for at se mig omkring. En mand, som godt kunne ligne mor en lillebitte smule, tog imod os.

”Evan.”

Sagde mor lettet, og tog imod hans hånd. Far hjalp hende ned fra vognen, og så snart at hun rørte jorden med sine fødder, hev onkel Evan hende tæt ind til sig.

”Ewolyn. Du skulle ikke være kommet, når du stadigt er syg.”

Sagde han bekymret, og strøg let nogle hår væk fra hendes ansigt. Det var lidt sjovt at se. For mor var næsten et helt hoved højere end ham. Men sådan er det bare. Elvere er generelt højere end mennesker.

”Som om at jeg kunne holde mig væk. Jeg skal da se min niece.”

Sagde mor bare muntert, og smilede sit forsigtige, bløde smil.

”Mihrana. Kom her, inden dine øjne bærer dig væk.”

Sagde mor drillende, og kaldte mig til sig. Hun plejede altid at sige, at mine øjne bar mig væk. Fordi at jeg er så nysgerrig, og hele tiden går på opdagelse. Jeg tog hendes hånd, og knugede den lille dukke, som hun havde lavet ind til mig. Den havde jeg fået til min tre års fødselsdag.

”Du er godt nok blevet stor, Mihrana. Sidst jeg så dig, var du en helt lille baby.”

Sagde Evan, og bukkede sig ned til mig. Jeg gemte mig straks bag mor, men kiggede nu alligevel nysgerrigt på ham. Han var jo mors bror.

”Jeg har en lille gave til dig.”

Sagde han med et smil, og viste mig en halskæde med en lille trædrage i. Jeg for straks ud fra mit skjul, for at kigge nærmere på den.

”Vil du gerne have den?”

Spurgte han. Jeg nikkede ivrigt, og fik den om halsen. Så fik han lov til at samle mig op i armene, så jeg kunne se endnu mere.

”Hvis du er ordenligt, så kan det være at Evan vil vise dig det drageæg, som han har.”

Lokkede far mig til at opføre mig ordentligt. Selvom jeg ikke kunne gøre for, at mine øjne bar mig væk. Men jeg fik lov til at se drageægget, som lå i det kongelige skattekammer. Jeg var så tæt på at røre det, indtil at far hev mig væk og sagde at det var uhøfligt at røre ved andres ting, uden at spørge om lov. Men jeg ville bare så gerne røre ved ægget. Noget sagde mig, at noget helt utroligt ville ske, hvis jeg gjorde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...