De Eventyrlige Lande: Dragens År

Jeg rakte forsigtigt ned i det kolde vand, tøvende, usikker. Ægget drejede en halv omgang, og sprang derefter fra hinanden. Luftbobler skjulte kort hvad der gemte sig inden i, og så mærkede jeg dens snude mod min udstrakte hånd. Jeg så spændt til, mens at den lille drage snoede sig fast om min hånd, så jeg kunne løfte den op til mig. Den udstødte en kælende lyd, så jeg strøg den over hovedet. Nu ville alt måske blive bedre. Måske ville den mørke herre blive overvundet engang for alle, og ikke blot drevet bort, som min mor, Ewolyn, havde gjort det. * Dette er en Efterfølger til historien De Eventyrlige Lande: Elverens Datter.*

25Likes
26Kommentarer
2321Visninger
AA

6. Alle mine søskende

Jeg sad uroligt på min stol, og forsøgte på at være rolig, for mine brødres skyld. Far var ikke i stand til det, han gik uroligt frem og tilbage på gangen, mens at vi ventede på at mor havde født. Vi havde hørt hende skrige et par gange, og det havde særligt gjort Bahuran nervøs.

”Jeg vil have mor.”

Klynkede han, så jeg lagde trøstende en arm om ham, og krammede ham ind til mig. Og så endeligt, endeligt kom jordmoderen ud. Hun smilede glad.

”Det gik som det skulle, Lord Balthinal. Din hustru har det strålende.”

Sagde jordmoderen, og gik sin vej. Hendes del var overstået. Bahuran fløj op fra sin stol.

”Så… rolig. Mor er træt, så ikke så meget larm. Og bestemt ingen ballade.”

Formanede jeg ham. Han nikkede forsigtigt, så jeg rejste mig fra stolen og tog mine brødres fremrakte hænder. Far gik først ind, og så fulgte vi efter.

Mor lå i sengen, og smilede. Hun strålede nærmest. Hun rakte let sin hånd ud efter far, som blidt tog den. Han kyssede den let. Han smilede også.

”Er der to?”

Spurgte Balthan forvirret. Jeg fulgte hans blik hen til vuggen ved siden af mors og fars seng. Og rigtigt nok, der var to små bylter nede i.

”To?”

Gentog far spørgende. Mor nikkede let. Det var tydeligt at se, at hun var udmattet.

”To små.”

Sagde mor bekræftende, og rakte let ud. Men vuggen var for langt væk til at hun kunne nå. Så hun lod hånden falde, liggende udstrakt på sengen. Jeg så nysgerrigt på vuggen, og havde lyst til at gå derhen. Men jeg ville heller ikke slippe mine brødres hænder.

”To piger.”

Sagde mor, og smilede let. Jeg besvarede hendes smil. To piger, jeg havde ellers kun ønsket mig en lillesøster. Og nu havde jeg fået to, jeg kunne ikke være mere glad.

”Det er ikke fair.”

Sagde Bahuran forsigtigt. Balthan nikkede let.

”Ja, nu er der flere piger end drenge.”

Istemte han, og så sagde de begge samtidigt:

”Vi vil have en lillebror.”

Stadigt med dæmpede stemmer. Det var det mest artige, som de havde været længe. Mor lo svagt, og far rystede let på hovedet.

”Jeg tror at det er rigeligt.”

Sagde far, og gik rundt om sengen for at hilse på sine døtre. Hans lange lyse hår hang den ene i øjnene, så hun begyndte at brokke sig. Hun slog øjnene op, og så ud som om at hun ville stikke i et hyl. Så fik hun øje på far, og udstødte i stedet en glad lyd. Så far samlede hende op, og vuggede hende blidt i sine arme.

”Må vi komme ind?”

Spurgte Evan forsigtigt henne fra døren. Mor vinkede dem let ind, selvom hun var så træt.

”Kom og mød dine niecer.”

Sagde mor. Far var for optaget af min lillesøster, som havde lagt sig til at sove i hans arme, med sin ene hånd klyngende til hans hår. Jeg tog forsigtigt mine brødre med hen til vuggen, så de kunne få lov til at hilse på deres anden lillesøster. De hviskede forsigtigt en hilsen til hende, og så rev Bahuran sig fri, så han hurtigt kunne gå om på den anden side af sengen. Han fik lov til at kravle op i sengen, så han kunne sidde i det ene hjørne og holde øje med mor. Han havde været så bekymret, men nu var han jo heller ikke så gammel endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...