Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1426Visninger
AA

8. Tun, hvis du er sød

Jeg drejede en halv omgang i sengen, og blev vækket, da Formand Meow hoppede op på min brystkasse og let kradsede mig på natkjolen. Jeg sukkede, og rakte op, så jeg kunne klø den. Den spandt let tilfreds.

”Du er sulten, er du ikke?”

Spurgte jeg søvnigt, men tog den i armene og stod op. Den spandt tilfreds over at blive båret hele vejen ud i køkkenet, hvor det overraskede mig at se Jace og Simon sidde ved siden af hinanden, uden at slås. Det var jeg lidt for vant til, at de gjorde. Det huskede jeg lidt for godt efter at Simon og jeg havde kysset første gang.

”Ti stille, Formand Meow.”

Sagde jeg utilfreds, da den hvæssede efter Luke, som nød en kop kaffe. Han skævede mistroisk til katten, som ondskabsfuldt stirrede efter ham. Jeg satte katten fra mig på køkkenbordet, så jeg kunne holde øje med den. Den blev siddende, og ventede spændt efter mad. Jeg fandt overraskende nok en skål med katte-foder på gulvet.

”Noget skal den vel spise.”

Kommenterede Luke, altså måtte han have købt det. Jeg tog Formand Meow ned fra bordet, og satte den ved skålen. Den stirrede længe mistroisk på det, og så efterfølgende anklagende på mig, som for at spørge hvad jeg bildte mig ind.

”Jeg tror ikke at den kan lide katte-foder.”

Kommenterede Simon.

”Eller også kan den bare ikke lide, at det er Luke som har købt det.”

Gættede Jace på. Formand Meow så op på mig med de øjne, som lignede Magnus’ så utroligt meget. Den vendte sig væk fra mig, og for så over gulvet for at overfalde Luke. Jeg for straks efter den, og greb den i luften, da den sprang ud efter Luke.

”Møg kat!”

Udbrød Luke utilfreds. Formand Meow udstødte en utilfreds lyd, som om at den mente at han var en møghund.

”Vær ordentlig Formand Meow, vil du ikke godt?”

Spurgte jeg, men den så fortsat utilfreds på Luke.

”Hvis du er ordentlig, så må du finde noget tun i aften.”

Forsøgte jeg at bestikke den, og straks så den på mig med store, bedende øjne. Jeg satte den prøvende ned på gulvet. Det lignede en kraftanstrengelse, da Formand Meow roligt gik hen over gulvet, hen til Luke og gned sig spindende op af hans ene ben.

”Dygtig.”

Roste jeg, og straks for katten tilbage til mig. Den så kort utilfreds efter Luke, men gned sig så spindende op af mig.  Jeg fnes let, og kløede den bag øret.

”Du får ikke nogen kat, når Formand Meow tager hjem.”

Sagde Luke utilfreds, og afgjorde sagen. Jeg nikkede. Det var hyggeligt nok at have Formand Meow på besøg, men jeg følte ikke noget behov for at have en kat permanent. Ikke at den ville leve evigt som jeg gjorde. Nej, tanken om at have en kat, som alligevel ville dø fra mig. Det var bare for trist, så jeg skubbede den væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...