Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1424Visninger
AA

6. Syg igen

Jeg blev smidt i seng, i samme øjeblik som jeg havde fået kagerne læsset af i køkkenet. Jeg krøb ned under den varme dyne, og Clary serverede te for mig.

”Nåh, hvordan gik det?”

Spurgte hun nysgerrigt. Jeg smilede let for mig selv, og tog en tår af teen.

”Godt, rigtigt godt.”

Svarede jeg, og følte det næsten som om at jeg ville give mig til at rødme.

”Ja, det kunne jeg se på kysset.”

Sagde hun med et let smil. Jeg skyndte mig at drikke noget mere te.

”Hvad lavede i?”

Spurgte Clary nysgerrigt. Jeg så ikke noget forkert i at fortælle hende det, så det gjorde jeg. Hun smilede let for sig selv, og nikkede. Hun virkede dog ikke helt tilfreds, men sagde ikke noget om det. Hun tog bare den tomme kop fra mig, og lod mig være alene, så jeg kunne sove. Så jeg lagde mig til at sove.

”Jane, vågn op. Jane, vær nu sød at vågne op.”

Kaldte Clary gentagnede gange, og ruskede mig hårdt. Jeg slog øjnene op, og blinkede forvirret. Clary sukkede let, og satte sig på sengekanten.

”Jeg troede aldrig at du ville vågne.”

Sukkede hun stille, og pustede let ud. Jeg rullede om på siden, så jeg kunne se på hende.

”Jeg havde mareridt igen.”

Konstaterede jeg. Hun nikkede.

”Luke og Jocelyn er ikke hjemme. De er ude og handle. Jeg var også på vej ud af døren, for at gå på biblioteket, da jeg hørte dig.”

Forklarede Clary, og aede mig over panden. Så stoppede hun op, og mærkede mig længe på panden.

”Din feber er blevet værre.”

Konstaterede Clary, og fandt straks sin mobil frem.

”Clary…”

Sagde jeg opgivende. Jeg havde godt regnet ud, at hun ville ringe efter Luke og Jocelyn og sige at jeg var ved at blive syg igen.

”… jeg skal bare sove, ligesom sidste gang og så får jeg det bedre.”

Argumenterede jeg, men hun havde allerede ringet op og holdt mobilen til øret. Formand Meow sprang op på sengen, og krøllede sig sammen op imod mig. Jeg aede den let over ryggen, så den begyndte at spinde igen. Det fik mig til at smile let.

”Hej Jace. Det er Clary. Jane er syg igen, så hun kommer ikke til træning i morgen tidlig.”

Forklarede hun, og besvarede nogle spørgsmål.

”Nej, hun har bare lidt feber. Det er ikke så slemt. Hun skal bare sove.”

Forsikrede Clary, og lagde så på igen.

”Tilfreds?”

Spurgte hun. Jeg nikkede let. Taknemlig for at hun ikke havde ringet til sin mor og Luke. Det kunne sagtens vente til at de kom hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...