Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1534Visninger
AA

5. Rød i hovedet

”Hun skal ikke være for sent hjemme. Hun har lidt feber, og vi lader hende kun gå, fordi at hun absolut vil.”

Erklærede Jocelyn. Straks så Luke let på hende, og lagde armene over kors.

”Og hvem er det nu som er alt for bekymret, fr. Mor?”

Spurgte Luke drillende, og modtog et irettesættende spark over anklen af Jocelyn, som dog lod som ingenting. Clary lo bare.

”Hyg jer.”

Sagde Clary venligt, og havde tillid til os begge. Jeg nikkede let, og straks lagde Simon beskyttende en arm om mig, og ledte mig ud til hoveddøren, som stadigt var låst. Jeg låste døren op, og undrede mig over hvordan han havde gjort det.

”Hvor skal vi hen?”

Spurgte jeg spændt, da hoveddøren blev lukket bag os.

”Det får du at se.”

Drillede Simon mig, mens at vi gik ud på gaden. Han ledte mig hen af flere forskellige gader, så jeg blev helt rundtosset. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne finde tilbage til huset, hvis ikke at jeg havde Simon med mig.

”Så er vi her.”

Erklærede han, og drejede mig en halv omgang.

”Et bageri?”

Læste jeg mig frem til. Han nikkede let, og førte mig indenfor. Jeg var ikke tryg ved at være der, et fremmede sted, så jeg tog straks Simons hånd og holdt mig tæt ind til ham. Han smilede let, og fik mig til at se på kager.

”Du må få lige hvad du vil have, og så mange som du vil.”

Forklarede han, og slog let ud med hånden. Jeg valgte tre kager ud, men Simon opmuntrede mig til at vælge flere ud, så jeg valgte seks kager. Dem erklærede han, at jeg måtte få til mig selv og at jeg skulle udvælge nogle til Clary, Jocelyn og Luke også. Så i alt udvalgte jeg 12 kager. Jeg syntes at det var helt vildt mange kager, men han betalte glædelig og vi fik de to kasser med kager i en pose. Og så gik Simon over i parken med mig.

”Du kan spise en kage nu, hvis du vil.”

Sagde han blødt, og så satte vi os på en bænk. Jeg listede en kage ud af kassen, og bed prøvende i den. Den smagte helt vildt godt. Simon og jeg snakkede længe sammen i parken, grinede og lo, før at han besluttede sig for at bringe mig hjem igen.

”Jeg var virkeligt nydt det i dag.”

Sagde jeg lidt nervøst. Simon smilede let. Han havde været nervøs for at jeg ikke ville være tilfreds med det, men jeg var jubellykkelig.

”Kan vi ses igen i morgen?”

Spurgte han. Jeg nikkede let. Magnus kunne jeg jo ikke være hos, når han ikke var hjemme, så i morgen havde jeg fri om eftermiddagen. Jeg skulle træne med de andre, men det var tidligt og jeg var som regel aldrig træt, så jo. Det kunne jeg godt.

”Til middag?”

Spurgte Simon. Jeg skyndte mig at nikke, og var lige ved at vende om mig for at gå indenfor. Jeg stoppede op i sidste øjeblik, og satte posen med kager fra mig, så jeg kunne gribe Simon og kysse ham. Han snappede straks efter vejret, da vores læber skiltes igen.

”Vi ses i morgen.”

Hviskede jeg med et let smil. Han nikkede let, og blev så rød i hovedet. Jeg kunne godt regne ud, at de andre så på os, så jeg samlede hurtigt posen op, vinkede til Simon og skyndte mig indenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...