Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1397Visninger
AA

7. Min omsorgsfulde bror

”Hun har feber igen.”

Kunne jeg høre Clary på den anden side af døren. Jeg sukkede let for mig selv. Luke og Jocelyn var sikkert kommet hjem igen. Jeg rejste mig fra sengen, med den sovende Formand Meow i armene. Døren blev åbnet lige foran mig. Jeg krammede let Formand Meow ind til mig, som om at den ville beskytte mig fra det skarpe lys på gangen.

”Altså Jane.”

Sukkede Jace, og betragtede længe katten i mine arme.

”Dig husker jeg godt. Du bed mig.”

Sagde han lettere utilfreds, og pegede på den. Men den sov roligt videre.

”Hvad laver du her, Jace?”

Spurgte jeg træt, og slap katten med den ene hånd, så jeg kunne gnide noget søvn ud af øjet. Formand Meow blev liggende på min arm, og sov trygt videre.

”Clary ringede og sagde at du var syg, igen. Så jeg ville lige se til dig.”

Forklarede Jace, men så mistroisk på katten.

”Det er nok bare fordi at jeg var så sent ude med Magnus sidste nat. Jeg faldt i vandet.”

Forklarede jeg, og gabte svagt.

”Du skulle da ikke være sammen med Magnus sidste nat?”

Spurgte Jace forvirret.

”Nej, han overraskede mig, da jeg skulle gå i seng.”

Sagde jeg træt, og gabte let igen. Formand Meow vågnede endeligt lidt op, og så kort på Jace, før at den lagde sig til at sove igen.

”Vil du have en iratze, en helende rune?”

Spurgte Jace bekymret, og nærmede sig forsigtigt. Jeg rystede på hovedet.

”Det er ikke nødvendigt. Desuden lyser jeg op som et juletræ, når det sker og det tror jeg nok at naboerne vil ligge mærke til.”

Sagde jeg lidt mere vågen, da Formand Meow sprang ned fra min arm og smuttede ind under min seng.

”Ligefrem et juletræ?”

Spurgte Jace med en komisk klang i stemmen, og gav mig så endeligt et let kram. Han ville slippe mig igen, men jeg blev hængende op af ham og gabte stille.

”Clary sammenlignede det.”

Forklarede jeg. Han nikkede let.

”Jeg aner ikke hvad et juletræ er.”

Mumlede jeg træt, da han løftede mig op og lagde mig tilbage i seng. Jeg vendte mig let på sengen, så jeg vendte imod ham. Han trak forsigtigt dynen på plads over mig, og strøg mig let over håret.

”Det finder du tids nok ud af.”

Sagde han roligt, netop som jeg lukkede øjnene og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...