Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1405Visninger
AA

3. Jeg skal på date med Simon

”Bed om, i må ikke sende mig i seng.”

Tiggede jeg uroligt. Luke tøvede, og tog en mundfuld kaffe mere i munden.

”Jeg skal på date med Simon.”

Forklarede jeg, og straks fik Luke kaffen galt i halsen. Jocelyn måtte let banke ham i ryggen, før at han kunne få det slugt.

”Rolig nu.”

Sagde Jocelyn. Han nikkede let, men stillede alligevel kaffekoppen fra sig.

”Du skal på date med Simon?”

Spurgte Luke, og hostede let igen. Jeg nikkede. Hvorfor opførte han sig som om at det var så slemt?

”Må jeg ikke det?”

Spurgte jeg forvirret. Straks nikkede han hurtigt.

”Jo, selvfølgeligt må du det.”

Forsikrede han mig. Jeg åndede kort lettet op.

”Det ville bare være rart med en advarsel.”

Mumlede Luke for sig selv, og straks nev Jocelyn ham let i siden.

”Simon er ingen voldsmand, og Jane kan godt passe på sig selv, så vær ikke så bekymret. Hr. Farmand.”

Jocelyn drillede tydeligvis Luke, som rullede let med øjnene.

”Jeg ved det, jeg ved det.”

Sukkede Luke, og var tydeligvis bekymret for at der skulle ske noget. Clary fnes let, og skovlede bacon og æg op på min tallerken.

”Hvor skal i hen?”

Spurgte Luke, og straks sukkede Jocelyn og Clary i munden på hinanden.

”Luke.”

Sukkede Clary.

”Helt ærligt, lad dem da få lov til at være alene.”

Sagde Jocelyn næsten samtidigt, så jeg måtte fnise en smule. Luke rakte opgivende hænderne op.

”Ja, ja, undskyld, undskyld. Jeg vil bare være sikker på at der ikke sker hende noget.”

Undskyldte Luke, og drak resten af kaffen i sin kop.

”Jeg skal nok være forsigtig, og Simon passer jo på mig.”

Forsikrede jeg Luke, som let nikkede. Faktisk anede jeg ikke hvor Simon og jeg skulle hen. Han havde sagt, at det var en overraskelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...