Dødens Instrumenter: Blomsten

Det var så dumt af mig. Jeg ville så gerne holde om Simon, mærke hans læber mod mine og meget mere. Men jeg bremsede mig selv hver gang. For det var ikke altid Simon, jeg så, når vi lå i sengen og kyssede ganske blidt. Det var også Jonathan jeg så, og så skubbede jeg altid Simon fra mig. Det var jo ikke fair. Og den konflikt, som jeg havde med mig selv, gjorde mig syg. Men hvordan skulle jeg dog komme mig over hvad Jonathan havde gjort ved mig?..................... Dette er tredje og sidste del i min fan-fiction serie: Dødens Instrumenter

5Likes
0Kommentarer
1394Visninger
AA

4. Formand Meow

”Du har din mobil på dig ikke?”

Spurgte Luke uroligt, så Clary og Jocelyn let sukkede. Jeg nikkede let, og klappede på min bukselomme.

”Sådan som du bliver ved, så kunne du lige så godt give hende en peberspray med.”

Kommenterede Jocelyn lavmælt. Den svarede Luke ikke på, og skiftede kanal igen. Jeg hørte let nogle skridt i gangen, og var lige ved at fare op, da Simon stak hovedet ind i stuen.

”Halløj.”

Hilste han, og trådte ind med en transportkasse i hånden.

”Hvordan dælen er du kommet ind af hoveddøren?”

Spurgte Luke, som helt klart ikke havde hørt ham komme.

”Tja, jeg har ikke slået den ind, hvis det er det du tror.”

Kommenterede Simon muntert, og satte transportkassen fra sig.

”Magnus vidste mig et trick, som jeg lige var nødt til at afprøve.”

Forklarede Simon, og lukkede op for transportkassen, så Formand Meow for ud og op til mig.

”Formand Meow.”

Sagde jeg glad, og kløede den kælne kat på hovedet. Den brummede let tilfreds, og begyndte så at spinde.

”Jeg skulle hilse fra Magnus. Han er ude af byen i et par dage, forretning eller noget, han sagde ikke lige hvad det handlede om. Han bad mig om at bede Jane om at passe Formand Meow.”

Forklarede Simon, hvorfor at han havde Formand Meow med. Luke sukkede let, og så skarpt på katten, som straks hvæssede af ham.

”Varulve og katte går ikke godt i spænd.”

Mumlede Luke irriteret. Jeg fnes, og rejste mig med Formand Meow i armene.

”Bare rolig, jeg holder den på mit værelse, så du ikke skal bekymre dig om det.”

Forsøgte jeg at berolige Luke, som skævede efter katten, som hvæssede efter ham endnu engang. Den kunne virkeligt ikke lide ham, så jeg lukkede den inde på mit værelse. Straks hoppede den op på min hovedpude, og lagde sig til rette for at sove. Jeg stillede også transportkassen derind, og lukkede så døren, så den ikke kunne komme ud.

”Jeg har noget med til dig.”

Udbrød Simon, så vi tiltrak os opmærksomhed. Han hev let en lille pakke frem fra sin jakke, og gav mig den.

”Assorterede chokolader.”

Læste jeg, og så op. Han trak let på skuldrene.

”Du nævnte sidst, at du ikke har smagt chokolade før, så jeg tænkte at du ikke ville have noget imod en pakke med forskelligt chokolade.”

Forklarede han, og kløede sig utilpas i nakken, fordi at de nærmest stirrede på ham. Jeg nikkede let, og gav ham et let kys på kinden, så han blev helt rød i hovedet.

”Tak Simon. Jeg ligger den straks ud i køkkenet, så jeg kan tage et stykke i aften.”

Takkede jeg, og for ud i køkkenet for at stille kassen op på min slikhylde. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at Magnus også havde givet mig chokolade. Jace havde givet mig rent chokolade. Alec havde købt en masse vingummi og Isabelle havde givet mig nogle bolsjer og en masse tøj. Og Luke og Jocelyn havde købt mig nogle vanilje- og chokolade-vafler, som jeg var helt vild med. Clary havde lovet at tage mig med på en shopping-tur, selvom at jeg ikke anede hvad det handlede om. Men jeg var taknemlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...