Drømmeland

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.
Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.
Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Den første december forsvinder Lous tvillingesøster på mystisk vis. Lou sætter kampen ind for at finde hende, men opdager snart at det ikke nytter noget at lede i vores verden.

(Det smukke cover er lavet af Love, peace and coolness)

10Likes
17Kommentarer
966Visninger
AA

10. 9. December

Spejlet var et hoved højere end mig og den spejlblanke overflade skinnede, selvom der ikke var kom noget lys gennem vinduerne. Det udstrålede et majestætisk og dragende skær. Elos strakte hånden ud mod spejlet og han rørte næsten ved det, da jeg skubbede hans hånd væk. Jeg prøvede at fortælle ham at det gjorde ondt og han forstod det.

Jeg skrev i støvet.

Hvordan kommer vi igennem?

”Jeg ved det ikke, var der ikke noget med månelys? Måske skulle vi prøve at lukke noget månelys ind? ”

Jeg nikkede og åbnede det lille loftsvindue. Elos rystede på hovedet og sparkede hårdt til taget. Jeg stirrede målløst på hullet i taget.

”En fordel ved at være Drømmevogter, ” smilede han.

Solen var for længst gået ned og månelyset skinnede ind igennem hullet i taget. Spejlets overflade blev nærmest flydende. Jeg kunne ikke lade være. Spejlets kraft var lige så dragende som en magnet. Jeg var nød til at røre ved det. Kravle igennem det. Min berøring var flygtig og jeg nåede kun lige af mærke den brændende, men samtidig iskolde, fornemmelse af spejlets overflade.

Det var næsten flydende, men ikke helt.

Min hånd blev trukket væk med et sæt.

”Vi kan ikke gå igennem den her, der må være en måde man kan åbne den på, eller sådan noget. Siger sangen ikke noget mere end månelys? ”

Jeg rystede på hovedet.

 

Timerne sneglede sig af sted, mit armbåndsur tikkede ufatteligt langsomt. Selv sekundviseren var nærmest frosset. Langsomt kunne jeg mærke mine øjne blive tynget ned. alting blev sløret. En hånd ramte min albue og vækkede mig igen.

Jeg stirrede ondt på Elos.

”Vi kan ikke have at du falder i søvn, vel? ”

Jeg rystede på hovedet.

Ikke længe efter var det min tur til at vække Elos, det var nærmest som om spejlet havde en trættende effekt, som om det ville have en til at sove for at komme ind i Drømmeland. Drømmeland… Drømme…

Mine øjne faldt i og det sidste jeg så var Elos’ der gjorde det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...