Drømmeland

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.
Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.
Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Den første december forsvinder Lous tvillingesøster på mystisk vis. Lou sætter kampen ind for at finde hende, men opdager snart at det ikke nytter noget at lede i vores verden.

(Det smukke cover er lavet af Love, peace and coolness)

10Likes
17Kommentarer
944Visninger
AA

5. 4.December

Jeg stirrede ind i et spejl.

Jeg så på mit spejlbillede. Det lignede mig. Det bevægede sig som mig.

Men der var noget. Noget der ikke var som det skulle være. Noget. Forkert.

Måske. Måske var det ikke mig? Måske var det en anden? En i forklædning? En der lignede mig på en prik.

Aller bagerst i mit hoved var der noget, noget der ville fri. Noget om hvad det var, hvem det var. Der stod på den anden side af glasset.

Jeg kunne bare ikke huske det.

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.

Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.

Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Og jeg rev hånden til mig.

 

Jeg satte mig op med et sæt. Min dyne var gennemblødt af sved og min hånd gjorde ondt. Jeg havde det som om jeg stadig var halvt fanget i en drøm jeg ikke kunne huske.

For jeg var bange.

Jeg var rædselsslagen. Rædselsslagen for at kunne huske hvad jeg havde drømt. Fordi jeg ikke kunne.

Det dunkede i min hånd. Og jeg så nærmere på den. Overalt var der små skrammer og tværs over min hånd var en dyb flænge. Den blødte ikke. Men jeg kunne tydeligt se knoglerne i min hånd. Jeg brugte den anden hånd til at tørre sveden af min pande, mens jeg stirrede lamslået på såret.

De hvide knogler nærmest skinnede imod det røde kød.

Jeg prøvede at holde op med at se på det, men det var som om det tiltrak mine øjne. Såret. Jeg måtte tvinge mine øjne væk fra det. Det var som om det ville ses.

Jeg gik ud på badeværelset og stillede mig under bruseren. Da jeg skyllede sæben ud af mit hår var der noget der landede på min hånd og jeg skar en grimasse i ren refleks. Men det gjorde ikke ondt. Jeg så nærmere på min hånd og det eneste spor der var tilbage efter det dybe sår var en hvid stribe. Mine fingre strejfede det hvide ar og jeg krympede mig i smerte.

Det var den mærkeligste skade jeg nogensinde havde fået.

Eller ikke fået.

Det lignede bare en skræmme, en af den slags der forsvinder efter et minut. Men alligevel gjorde det stadig ondt. Og jeg havde en klar fornemmelse af at den ikke ville forsvinde lige foreløbig.

 

Det var blevet mørkt udenfor, men jeg sad ved bordet i køkkenet med en skål cornflakes og bogen slået op på siden med gåden. Jeg vidste ikke helt hvad det var jeg prøvede at få til at ske, men jeg blev ved med at læse den, som var det en trylleformular. Men der skete intet udover at jeg blev endnu mere forvirret. Det gav ingen mening!

Ting forsvinder når de bliver glemt,

 Men hvor forsvinder de hen?

Til Drømmeland, et mystisk sted

Hvor ting der bliver glemt forsvinder hen.

 

Ting der bliver glemt ender i Drømmeland. Så meget kunne jeg godt få ud af det. Men hvad havde jeg glemt? Og hvad var Drømmeland? Og hvordan kom man derhen?

Også var der sangen. De vers som jeg aldrig havde hørt før, var en gåde i sig selv. Der var en forbindelse imellem de to, jeg skulle bare få øje på den.

Det stod klart at gåden sagde at jeg skulle finde noget jeg havde glemt i Drømmeland. Og sangen var en slags vejledning til hvordan jeg kom derhen. Mine GPS koordinater.

Jeg læste sangen igennem en gang til for at finde spor til hvordan man kom til Drømmeland, for det stod klart at jeg skulle derhen.

Det meste af sangen var bare en stor advarsel.

Mine øjne stoppede da de ramte sætningen: Gennem det hvide spejl. Igennem et spejl? Igennem?! Et kort sekund rystede jeg af kulde.

(Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser.)

Jeg så mig over skulderen, det var ikke nogen. Der var ikke nogen. Jeg blev nød til at gentage det for mig selv. Prøve at overbevise mig selv.

(Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig.)

Jeg hev efter vejret. Jeg kunne mærke en dråbe sved trille ned af min pande. Jeg prøvede at tørre den væk, men min arm ville ikke rigtig adlyde mig.

(De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.)

Jeg prøvede at klare hovedet. Selvom jeg tydeligt kunne mærke det dunke aller bagerst i mit hoved. Jeg borede mine negle ind i min hånd. Så dybt at jeg kunne mærke blodet pible frem.

(Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.)

Jeg rejste mig krampagtigt fra bordet, men jeg faldt. Mit knæ ramte gulvet og jeg bed mig i tungen. Jeg rystede af skræk.

Jeg begyndte at se farvede pletter for mine øjne, imens jeg kæmpede for at holde dem åbne. Det var nærmest som om nogen prøvede at lukke mine øjne. Nogen der ville have mig til at besvime. Nogen der…

Et kort øjeblik var alting sort, men så tonede et ansigt frem. Et kendt ansigt. Selvom jeg ikke vidste hvem det var blev jeg glad. Også blev jeg vred. Rasende. Øjnene var isblå og håret lyst og glat. Og han duftede. Han duftede af pebermynte. Og noget mere. Noget råddent.

Jeg så ham i øjnene og han stirrede tilbage. Jeg kunne næsten se hans øjne slå gnister. Så intense var de.

Han var en af de mennesker man ikke burde kunne glemme. En af dem der burde præge sig ind i ens hukommelse, men alligevel. Alligevel var jeg ikke sikker. For det var ham. Var det ikke?

Den mand der havde ødelagt så meget. Den mand der havde ændret mor. Ham der ikke burde være her. Ikke burde være hjemme. Han burde ikke engang være her i landet.

Han åbnede munden og sagde: ”Godaften, min datter. ”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...