Drømmeland

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.
Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.
Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Den første december forsvinder Lous tvillingesøster på mystisk vis. Lou sætter kampen ind for at finde hende, men opdager snart at det ikke nytter noget at lede i vores verden.

(Det smukke cover er lavet af Love, peace and coolness)

10Likes
17Kommentarer
951Visninger
AA

22. 21. December

Denne gang lykkedes det hende ikke at skjule hvor chokeret hun var. Hendes øjne var spærret vidt op og hendes mund stod let åben. Men det tog hende ikke mange sekunder at skjule det igen.

”Han var et godtroende fjols, fuldstændig ligesom vores kære … Hvad var det nu han hed? Nå ja, Elos, ”

Jeg kunne mærke det stikke indvendigt, ved lyden af hans navn i hendes mund.

”Elos er ikke godtroende, han er blevet forhekset. Du kan muligvis ikke se det, men der er forskel på dine heksekunster og kærlighed. ”

Min stemme lød hårdere end jeg troede den kunne.

”Men jeg har også andre … sjovere ting at give mig til, mens du bløder lidt op. ”

 Hun vente ryggen til mig og fløj næsten indenfor. Jeg hamrede mine ømme hænder ind i gitteret igen og igen, men der skete ikke noget.

Til sidst skreg jeg.

Jeg skreg så højt som jeg aldrig havde gjort før.

Der skete stadig ikke noget. Jeg ved ikke hvad jeg havde håbet på. Et mirakel eller noget.

Til sidst satte jeg mig ned på den kolde, våde jord. Og gav mig til at græde.

Tårerne flød ned ad mine kinder og jeg hulkede højlydt. Det kunne bare ikke passe. At jeg var. At vi var nået så langt. Skulle jeg så bare give op? Kunne det virkelig passe?

Jeg sad der i min egen elendighed indtil jeg opdagede at det var lidt mørkere lige omkring mig, nogen skyggede for mig. Jeg så op, meget bevidst om mine røde øjne, og så lige ind i et par øjne jeg altid havde drømt om at se i virkeligheden, ikke bare i drømmesyn.

”F-far? ” Hviskede jeg.

Han bøjede sig ned og så mig i øjnene.

”Rejs dig op, ” sagde han. Hans ord overrumplede mig, efter ikke at have set min far i 11 år så havde jeg regnet med noget i retningen af ’jeg har savnet dig. ’

Men det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre. Ikke med heksen i nærheden.

”Tør dine øjne og lyt, ” han holdt en lille pause, ”du må hellere få hele historien, men jeg har ikke lang tid. Hun underholder ikke sig selv særlig længe. Du og Lia var næsten tre år gamle da profetien blev forudsagt. Det ændrede Noir fuldstændig. Før det var hun meget som så mange andre unge. Til tider lidt rebelsk, men god nok på bunden, det usædvanlige ved hende ved hende var at hun ville ændre verden. Ingen vidste hvordan eller hvorfor, men ændre den ville hun.

Jeg tror det var det der gjorde os så betagede af hende. Din mor, Camon og jeg, det at hun ville noget større. Det at hun for alvor drømte. Men jeg tror også vi var jaloux. Vi ønskede brandende at være som hende, men det var vi ikke.

Det var profetien, der fik det til at slå klik for hende. Til at starte med anede jeg ikke hvorfor, man skulle ikke tro den havde så meget med hende at gøre, men det hun ville med verden var at regere den. Jeg var den første der så gennem hende. Så hvem hun virkelig var. Din mor og Camon var forblændet af billedet af den kvinde de havde kendt, men mest af alt af kærlighed til hende.

Det var først da, de andre Sangere blev myrdet at det lykkedes mig at overtale hende til at flygte med jer piger, men på det tidspunkt havde jeg opgivet selv at slippe væk. Jeg var kommet tættere og tættere på Noir, og på det tidspunkt havde jeg indset at hvis jeg flygtede ville hun jagte mig. For hun havde fortalt mig alt det hun ikke kunne fortælle de to andre.

Da det endelig lykkedes mig at overtale din mor til at flygte ville hun ikke af sted uden mig. Det kunne jeg høre hende tænke, men du må forstå at jeg altid har været anderledes end de andre Læsere, jeg kan noget mere, jeg ændrede hendes tanker. Jeg fik hende til at tro at jeg ikke elskede hende. At jeg aldrig havde gjort det.

Men det reddede hende. Og det reddede dig og din søster. ”
Da han sluttede sin fortælling, holdte jeg ubevidst holdt hårdt fast om gitteret. Bag ham kunne jeg høre en høj, klar stemme.

”Jeg kan se du har fundet vores gæst, Tavian, nu hvor de har fået hende til at komme her, behøves jeg jo ikke slå dig ihjel alligevel. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...