Drømmeland

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.
Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.
Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Den første december forsvinder Lous tvillingesøster på mystisk vis. Lou sætter kampen ind for at finde hende, men opdager snart at det ikke nytter noget at lede i vores verden.

(Det smukke cover er lavet af Love, peace and coolness)

10Likes
17Kommentarer
964Visninger
AA

21. 20. December

Jeg dukkede mig og gik under gitteret, jeg håbede Elos fulgte med. Det var næsten, som om han var i trance. Jeg så Elos gå længere frem mod heksen, mens jeg blev stående lige foran gitteret.

Jeg fik et chok da det faldt ned og ramte jorden, men det der overraskede mig mest var det gitter foran mig der faldt ned og gravede sig ned i mudderet.

Jeg var fanget mellem de to porte, mens Elos og Noir, stod på den anden side. Hans blik var helt tomt, mens han stirrede beundret på heksen.

Hun trådte helt hen til mig og løftede min hage med sin pegefinger. Jeg kunne mærke neglen bore sig ind i min hage.

”Jeg ved godt hvad du tænker, men jeg har brug for din hjælp. Vil du give mig den? ”

Hun løftede mit hoved lidt højere op.

”Tror du virkelig jeg er så dum? ”

Jeg stirrede ondt på hende. Hun trådte helt tæt på Elos.

”Min kære Elos, vores yndige Sanger, har vidst brug for at køle lidt af. Men det betyder vel ikke at vi ikke må more os vel? ”

Han så betaget på hende og jeg hadede hende for det.

Hun bøjede sig ned og kyssede ham inderligt. Hendes fingre lå om hans nakke og han lod sine fingre køre gennem hendes hår.

Et eller andet sted, dybt inde i mig selv, kunne jeg mærke noget splintres. Knuses.

Og jeg følte mig helt tom.

Deres læber havde ikke sluppet hinanden endnu og hun skubbede ham op ad det gitter hun selv var fanget bag.

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Og for en gangs skyld prøvede jeg ikke at holde dem tilbage. Jeg kunne mærke tårerne glide ned over mine kinder og jeg var klar til at skrige da deres læber endelig skiltes og jeg fangede hendes blik. Hun var fuldstændig upåvirket at det der lige var sket, i forhold til Elos da så drømmende på hende.

”Er vores lille sanger blødt lidt op? ”

”Aldrig! ”

Hun hviskede i hans øre og han begyndte at gå tilbage mod slottet.

Jeg ledte hele mit hoved igennem i søgen efter noget der kunne såre hende bare halvt så meget som det hun lige havde gjort mod mig.

”Hvordan føles det? ”

Hun så først uforstående på mig.

”At kysse Elos, tænk det troede jeg du havde… ” Jeg afbrød hende: ”At myrde alle Sangerne? Forråde sin bedste ven? Hvordan føles det? ”

Et kort sekund kunne jeg se at hun ikke havde regnet med at jeg vidste det.

”Du er åbenbart klogere end jeg troede Sanger. Men jeg skal sige dig hvordan det føles, det føles godt. ”

Jeg fangede hendes blik og så på hende. Jeg fattede ikke hvordan nogen kunne sige sådan noget. Hvordan man kunne sige sådan noget uden at væmmes ved sig selv.

”Hvad ved du om min far? ”

Jeg forstod ikke hvorfor det var det, jeg havde sagt. Der var så meget andet jeg kunne have spurgt hende om.

”Din far, ” hun holdte en kunstpause, ”Jeg mødte ham da vi var unge, det var også der omkring jeg mødte din mor. Han drømte om at blive Drømmevogter, din mor ville heale og jeg … jeg havde ingen idé, om hvad jeg ville. Alle omkring mig blev ved med at spørge mig om hvad jeg ville med mit liv. Bortset fra din mor. Hun forstod at jeg havde svært ved det. ”

Hun standsede brat. Og så chokeret på mig.

”Din far er ynkelig han forlod dig, din søster og din mor til fordel for … tja … det her. ” hun slog armene ud og pegede omkring sig.

”Tak, den del kender jeg i forvejen. ”

Jeg satte mig ned på jorden og så hende dybt i øjnene. Hun lo af mig. Hun lo, lige indtil jeg gav mig til at synge. Det fik hendes latter til at forstumme.

Jeg sang om Lou, hvor meget jeg holdt af hende og savnede hende. Jeg sang om mor og hvordan hun altid var der for mig. Til sidst sang jeg om min far, jeg sang at jeg forstod og jeg tilgav. Men mest af alt håbede jeg at han kunne høre mig synge.

Jeg rejste mig op og så heksen i øjnene. Jeg vidste hvad det var jeg skulle sige for at ramme hende.

”Ved du hvad det var Camon prøvede at fortælle dig, før du myrdede ham? Jeg elsker dig! ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...