Drømmeland

Hun bevægede sig som mig. Hun lignede mig. Men alligevel. Alligevel var vi ikke ens.
Jeg rakte ud efter hende. Jeg rakte ud efter spejlet. Jeg rakte ud. Og mine fingerspidser. De- de gik igennem. Mine fingre skabte ringe, som var spejlet flydende. Hele min hånd gik igennem.
Det var iskoldt. Så koldt at det gjorde ondt. Ondt.

Den første december forsvinder Lous tvillingesøster på mystisk vis. Lou sætter kampen ind for at finde hende, men opdager snart at det ikke nytter noget at lede i vores verden.

(Det smukke cover er lavet af Love, peace and coolness)

10Likes
17Kommentarer
947Visninger
AA

16. 15. December

 

”Er du sikker? ”

Jeg nikkede: ”Vi skal følge månens lys, det siger sangen jo. ”

”Månens lys! ” Udbrød han, ”det er jo en flod! Den fører direkte ind i Mareridtsdalen. ”

Han rullede kortet ud.

”Jeg tror vi er omtrent her. ” Han pegede et sted der var tæt på halvvejs til Frugtens Bjerge.

”Men hvordan når vi nogensinde så langt? Kan du ikke et eller andet magisk trick? ” spurgte jeg håbefuldt.

Han rystede på hovedet.

”Men hvis jeg er Sanger, og ikke engang kommer fra Drømmeland, hvad er du så? ”

”Du er anderledes, du stammer fra dronning Reia, så du kommer ligeså meget fra Drømmeland som jeg gør. Jeg er en Forandrer, jeg kan ændre andre ting. ”

”Kan du så ikke bare lave det her blad til en ravn? ”

”Nej, jeg kan ikke gøre døde ting levende eller omvendt. Måske er det slet ikke meningen at vi skal flyve, det gik jo ikke så godt. ”

”Det er der noget om, ” smilede jeg.

Og kyssede ham let på kinden.

 

Vi var begyndt at gå og da vi nåede floden fortsatte vi den vej, bladene på træerne var først grønne, men jo længere vi kom, jo mørkere blev de og til sidst var de helt sorte og faldt ned.

De flød med den heftige strøm og en gang imellem blev forsvandt de ned under vandet, men alligevel kom de fleste op igen. I starten havde jeg nydt synet af det klare vand, men efterhånden var det blevet mere og mere grumset og til sidst ville jeg hellere dø af tørst end drikke vandet i floden.

Mine fødder begyndte at gøre ondt og jeg kunne tydeligt mærke mere end en vabel.

”Vi må kunne komme frem på en hurtigere måde. Selv bladene i vandet kommer hurtigere frem! ” udbrød jeg.

”Lou! Du er jo genial. Vi skal bare gøre som bladene. ”

”Jeg er altså meget dårlig til at svømme, Lia var altid… ”

”Jeg mener heller ikke at vi skal svømme, vi skal sejle. ”

Jeg så forundret på ham og var lige ved at snuble over mine egne ben.

Jeg løftede det ene øjenbryn. Det var jo ikke fordi det flød med både heromkring.

Han samlede en pind op fra jorden og satte sig ned. jeg så irriteret på ham.

”Jeg ved godt at den pind betyder meget for dig, men vi har altså ikke tid til at holde pause, ” man kunne næsten skære igennem sarkasmen i min stemme.

Han tyssede bare på mig og jeg kunne se at han koncentrerede sig meget dybt. Han fik en lille rynke i panden og en enkel sveddråbe gled ned ad hans pande.

Jeg fjernede mit blik fra hans ansigt og så ned på pinden. Den begyndte nærmest at blævre og blev større. Først troede jeg at jeg så syner, men så kom jeg i tanke om at det her var Drømmeland og alt kunne lade sig gøre.

Han var ved at forandre pinden.

Den blev ved og ved med at vokse og jeg kunne næsten se hvor meget det udmattede Elos. Pinden, hvis man stadig kunne kalde den det, begyndte at flimre og udmattelsen stod tegnet i hans ansigt.

Jeg var stadig ikke sikker på hvad det var han lavede, men Elos havde brug for hjælp.

Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg blev bare ved med at stirre på ham.

Til sidst gav jeg mig til at synge. Jeg sang om kraft. Jeg sang om energi der flød. Og jeg kunne se på Elos at det hjalp, pinden holdt op med at flimre og i stedet begyndte den at tage form som noget større, det var en…

Jeg faldt på knæ. Den energi jeg gav til Elos kom fra mig. Og jeg kunne mærke den blev suget ud af mig. Der kom farvede pletter for mit syn, mens jeg kæmpede for at holde mig vågen. Jeg kunne næsten se den gyldne tråd, der forbandt os.

Jeg kunne se rynken forsvinde fra Elos’ ansigt. Og jeg kappede snoren og gispede. Jeg hev forpustet efter vejret. Jeg lagde mig ned i græssete og blev liggende der.

”Den er færdig, ”

Jeg hørte hans mumlen og satte mig brat op.

Og i det øjeblik var det, det mest fantastiske syn jeg nogensinde havde set.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så prøver jeg igen ;) tak for påmindelsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...