Jelena

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber er sanger. Det samme er Selena Gomez. De er begge kendte, men begge deres manager mener, at de mangler det sidste omtale, for at kunne kalde dem verdenskendte. Deres manager slår hovederne sammen og udtænker en plan, som vil gavne dem begge. Justin og Selena skal blive "kærester". Altså de skal blive set sammen, kramme sammen og kysse. De vil blive et emne, som pressen vil have svært ved at slippe. Det store spørgsmål er, om de kan klare hele forløbet uden at få nogen form for følelser for hinanden?

28Likes
25Kommentarer
2857Visninger
AA

9. Kapitel 9.

(Selena´s synsvinkel)

Hvorfor gjorde jeg altid dette? Drikker mig stiv, også vågne op hos nogle, som jeg slet ikke kan huske, jeg var hjemme hos. I dette tilfælde var jeg havnet hos Justin…

”Justin, du må hellere vågne. Du skal være i retten om en time!” Sagde jeg, og skubbede lidt til Justin. Jeg havde valgt og glemme, vores lille skænderi, for helt ærligt kan jeg knap nok huske, hvorfor vi skændtes. Justin svarede ikke, men vendte sig bare om på maven og sov videre. Jeg rejste mig op, og en pude og kastede den i fjæset på ham og råbte: ”Justin vågn nu op! Du skal nå i bad, og bare gøre dig klar i det hele taget!”

Jeg gik ud i køkkenet og kiggede i køleskabet. Det var tydeligt, at Justin ikke havde købt ind de sidste par dage. Jeg lukkede utilfreds køleskabet igen, og valgte at gå i bad, da jeg virkelig stank. Jeg smed tøjet, tændte for bruseren og fandt en passende temperatur, før jeg gik ind. Jeg tog en shampoo, som stod i hjørnet, og prøvede at få noget ud af den, men den var helt tom.

Jeg tog et håndklæde rundt om mit hår, og spadserede så ud i lejligheden, selvfølgelig med undertøj på. Jeg gik ind på Justins værelse, hvor han stadig lå godt pakket under dynen. ”Justin der er under en halv time, og jeg tror ikke, at en forsinkelse ville hjælpe på det hele!” Råbte jeg og rev dynen af ham. ”Det så koldt,” mumlede han lavt, og tog en puder og prøvede at bruge den som dyne. ”Justin, nu rejser du dig op, og gør dig klar!” Råbte jeg og gik hen og tog alt, som kunne give ham varme. Jeg opdagede dog, at han kun lå i boxers, så jeg brugte lejligheden til at tjekke hans mave ud. Den mave er bare fantastisk!

Justin overgav sig dog til sidst, så han tog sig sammen og tog tøj på. Jeg havde ikke noget tøj liggende hos, så jeg endte bare med at tage den samme kjole, som jeg havde på i går sammen med en blazer, som jeg lånte af Justin, så den var lidt for stor, men jeg skulle se ordentlig ud. Justin endte med et par hængerøvs bukser en tanktop med en blazer ud over, så han var afslappet, men ikke for afslappet, hvis i forstår. En limousine stod udenfor, og var klar til at hente os. Vi møvede os igennem menneske mængde af papz og beliebers. Justin tog et par billeder med billeder, imens jeg blev trukket hen til nogle beliebers. ”Så det er sandt. Dig og Justin er sammen? Har Justin slået dig?” Jeg blev bombet med spørgsmål. ”Justin og jeg er kæreste, og nej Justin har ikke slået mig, jeg faldt.” På den måde kunne jeg besvare stort set alle spørgsmålene.

Justin trak med hen til limousinen, da vi var ved at komme for sent. Han åbnede døren, og vi kom ind. ”Av, forhelved,” beklagede jeg og kiggede mine arme. De var fyldt med rifter. De beliebers acceptere ikke et nej, hvilket er godt i nogle tilfælde, men ikke dette. ”Ja, mine beliebers kan være rimelig stride,” konstaterede han.

Anklagernes advokat havde nu fremlagt de få beviser de havde, og Justins advokat har gjort alt for at forsvare ham. Hvis du spørger mig, så syntes jeg, at det så ud som, at Justin blev frikendt, men nu har jeg ikke styr på sådan noget.

”Alle bedes rejse sig,” sagde en eller anden, og dommeren kom ind. Det betød nu, at juryen var kommet til enighed. Dommeren gjorde tegn til vi skulle sætte os ned. ”Vil du være venlig at læse afgørelsen op?” Sagde dommeren og henvendte sig til en mand i 40´erne over ved juryen. ”Det tiltalte kendes ikke skyldig,” læste manden op og salen brød ud i jubel. Jeg løb op til Justin og gav ham en krammer, som hurtigt blev gengældt. Jeg havde været lidt bange for, at han blev anderkendt skyldig, for så var det jo min skyld.

Jeg sagde farvel til Justin og smuttede hjem. Jeg havde efterhånden haft en hovedpine, som bare blev ved med at plage mig, i alt for lang tid. Så da jeg kom hjem hoppede jeg bare på hovedet i seng med sko og det hele.

*

Jeg ved, at det at sove midt på dagen, kan gøre sådan, at man ikke kan sove om natten, men det er jeg ligeglad med, for nu var jeg frisk og udhvilet. Jeg kunne nu godt have sovet en time mere, men når først jeg er vågen og ikke er dødsens træt, så er der ingen vej tilbage til drømmeland. Grunden til, at jeg var vågnet var Alfredo. Han havde ringet og spurgt om, jeg ikke kom over til ham, da jeg så spurgte, hvorfor ville han ikke give mig noget konkret svar.

Jeg fjernede mascaraen under øjnene og tog noget nyt på. Mere orkede jeg ikke at gøre ud af mig selv. Jeg var stadig rimelig smadret. Men klokken var halv 5, og solen var på vej ned under horisonten. Jeg hoppede ind i bilen, og kørte hen til den adresse, som Alfredo havde skrevet til mig.

Jeg var ankommet til den adresse, men det lignede noget der var forladt. Jeg vidste ikke rigtig om, jeg turede at lade min bil stå udenfor. Jeg kunne ikke få mig selv til at stige ud af bilen, så for at være sikker tjekkede jeg lige adressen som Alfredo havde sendt mig, og den adresse som jeg havde tastet ind på min GPS. Nu kan i godt regne ud, hvad jeg har gjort forkert? Jeg havde skrevet en forkert adresse. Jeg tastede den rigtige adresse ind, og det dobbelt tjekkede jeg. Så nu kunne det forhåbentlig ikke gå galt.

Det jeg var ankommet til lignede mere et sted for Alfredo. Jeg bankede 3 gange på døren, og Alfredo kom til syne og gav mig en krammer. ”Hvorfor tog det så lang tid?” Spurgte Alfredo. ”Jeg kørte forkert,” sagde jeg forlegent og kiggede ned i gulvet. ”Klokken er kun halv 6,” konstaterede jeg for at bevise, at det ikke tog så lang tid. ”Ligemeget vi har ikke så meget tid,” fastslog han og trak mig med ind i stuen, hvor Chaz og Ryan sad. Mærkeligt at Justin ikke var her. ”Hey guys,” hilste jeg og satte mig ved siden af Ryan. ”Hej,” mumlede de i munden på hinanden.

Jeg kunne ikke vente længere. Jeg blev nødt til at vide grunden til, at jeg skulle komme, og hvorfor Justin ikke er her. ”Hvorfor var det egentlig jeg skulle komme?” Spurgte jeg. Vi tager et spørgsmål af gangen. ”Joh, vi tænkte på, at vi skulle holde en lille fest for Justin. Altså sådan for at fejre, at han ikke blev anerkendt skyldig,” sagde Ryan. Der fik jeg svar på mine spørgsmål.

Vi begyndte at planlægge det hele. Under planlægningen havde vi bestilt noget pizza. Indtil videre havde vi fået konkluderet: 1. Festen skulle holdes i aften 2. Den skulle holdes her hos Alfredo 3. Det skulle være et surprise. Mere havde vi ikke nået, men vi behøves heller ikke mere planlægning, for drengene havde allerede inviteret alle hans venner og noget familie, de havde allerede alkohol, chips, slik osv. Så der var ret godt styr på det. Den eneste vi manglede nu, var Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...