Jelena

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber er sanger. Det samme er Selena Gomez. De er begge kendte, men begge deres manager mener, at de mangler det sidste omtale, for at kunne kalde dem verdenskendte. Deres manager slår hovederne sammen og udtænker en plan, som vil gavne dem begge. Justin og Selena skal blive "kærester". Altså de skal blive set sammen, kramme sammen og kysse. De vil blive et emne, som pressen vil have svært ved at slippe. Det store spørgsmål er, om de kan klare hele forløbet uden at få nogen form for følelser for hinanden?

28Likes
25Kommentarer
2859Visninger
AA

7. Kapitel 7.

(Selena´s synsvinkel)

Det virker som om alle min venner er gået bananas! Ja, du læste rigtigt bananas! Nu får jeg det til at lyde som om jeg ingen venner har, men jeg mener, at alle mine bedstevenner er gået bananas. Taylor havde i sidste uge snakket om, at hun så meget var komme over Harry, og nu har hun været i seng med ham? Den logik forstår jeg ikke helt? Justin giver mig skylden for alt det med retssagen. Og Demi? Ja, Demi har ikke gjort noget endnu, men hende kan jeg ikke besøge, da hun er i den anden ende af landet. Benson altså Ashley Benson har heller ikke gjort noget endnu, men hun er i Frankrig for at optage nogle scener til Pretty little liars, så hende kan jeg heller ikke besøge. Så enten er mine venner fucked eller langt væk.

Jeg havde virkelig brug for at snakke med nogle, om mit og Justins lille skænderi. Jeg kan jo ikke rigtig snakke med Justin, for han er allerede op i det røde felt. Når han er der, er det bedst at lade ham være. Jeg ville så gerne smide alt, hvad jeg har i hænderne og smutte hjem til Taylor, men jeg gad bare ikke møde Harry der.

Da Harry og Taylor var kærester elskede jeg at hænge ud med ham og de andre fra One Direction, men efter det Harry gjorde mod Taylor, så kan jeg knap nok være i samme lokale som ham. Jeg fatter ikke, hvordan Taylor kan have sex med sådan en nar? Jeg ved bare, at der nok måtte have været en masse alkohol indblandet. Når først Taylor er fuld, kan hun ikke kontrollere sine handlinger, også bliver hun ekstrem kærlig.
Jeg overgav mig til sidst, og satte kurs mod Taylors lejlighed. Harry skulle ikke forhindre mig i at se min bedsteveninde! Jeg måtte tage chancen, og hvis Harry var der, så må vi se, hvad der sker.

Jeg tog i dørhåndtaget og stormed ind. ”Taylor? Hvor er du?” Råbte jeg ind i hendes lejlighed. ”Taylor! Svar mig!” Hulkede jeg, og satte mig på gulvet med mit hoved begravet i mine hænder. ”Taylor kom nu her ud!” Råbte jeg lettere irriteret. Kunne den kvinde ikke snart komme? Det var utålmodigheden, som talte. Hvor meget skal der til for, at hun kom og trøstede mig? ”TAYLOR!” Råbte jeg en sidste gang. Er hun døv eller hvad. Plejer man ikke at komme styrtende, når ens bedsteveninde sad grædende i ens gang? Eller er det bare noget, jeg har misforstået?

Jeg rejste mig op, tørrede mine øjne og rettede hurtigt mascaraen. Jeg trampede højlydt hen imod Taylors soveværelse. ”Taylor du kan ikke bare lade mig sidde og tude ude i din gang!” Råbte jeg, da jeg trådte ind i hendes soveværelse. Okay, nu føler jeg mig dum. Jeg skælder luften ud, for der var ingen Taylor at se.

Jeg tjekkede resten af lejligheden, men ingen steder var Taylor at se. Jeg tog en kop kaffe for at vågne, da klokken efterhånden var mange. Jeg havde egentlig bare lyst til at overgive mig til søvnen, men jeg blev nødt til at finde Taylor! Jeg skulle sikre mig, at hun var okay. Jeg gik ud på toilettet for at fikse min make up.

Jeg lukkede døren ind til Taylors lejlighed. ”Er du okay? Jeg hørte en råbe, og ville bare lige tjekke om alt var i orden?” Sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og en dreng med et sødt smil kom til syne. ”Alt er tip top,” sagde jeg og prøvede at redde mig ud af denne akavet situation. ”Jeg bliver virkelig nødt til at gå. Ses,” sagde jeg til drengen og løb ned af trapperne. Jeg kom ud og det styrt regnede. Jeg satte mig ind i bilen, og kiggede mig selv i spejlet. Jeg lignede en vaskebjørn, hvorfor havde jeg overhovedet brugt tid på at rette min make up? Spild af tid.

Hvor jeg skulle hen nu, har jeg ingen anelse om. Jeg tog bare derhen min bil førte mig. Jeg kørte ned af en gade, hvor Taylor og jeg altid var, når vi var i byen. Hun måtte være her. Hun skal være her. Jeg parkerede bilen, og steg ud. Regne var næsten stoppet, men i ny og næ kom der et par regndråber. Jeg gik ind på en bar, hvor der så ud til at være godt gang i den.

*

Jeg havde undersøgt dansegulvet meget nøje igennem, efter min jagt på Taylor. Jeg havde også været på toilettet, baren og i garderoben. Nu var jeg igen havnet i baren. ”Stik mig et eller andet,” sagde jeg mopset. Det irriterede mig virkeligt, at jeg ikke have fundet hende endnu. Jeg havde ikke kun været i denne klub, nej nej. Jeg har været i alle mulige klubber i miles omkreds, for at finde den forpulede tøs. I hver eneste klub have jeg mindst charmet mig til 2 drinks, så jeg var efterhånden rimelig påvirket. Jeg er så sikker på, at hun er gået med en eller anden fremmede hjem.

”Denne drink er fra herren der ovre,” sagde bartenderen og pegede over mod en lyshåret dreng. ”Thank you,” råbte jeg til drengen, men han kunne sikkert ikke høre mig for den høje musik. Drinken holdte ikke længe, og jeg fik smigret mig til en drink mere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Scooter og Jennifer ville sige til dette? Lad os bare håbe, at det ikke kommer ud. Hvem prøver jeg at narre, selvfølgelig kommer det?

En prikken på min skulder rev mig ud af min tankegang. Jeg vendte mig om og så den lyshåret dreng, som havde givet mig en drink. ”Hvis du kommer, fordi du kræver noget for den drink, så kan jeg godt fortælle dig at svaret er nej. Med stort N,” råbte jeg for, at han skulle have en chance for at høre, hvad jeg sagde. ”Næsvis som altid,” grinte den lyshåret dreng. ”Undskyld mig?” Spurgte jeg. ”Har du virkelig allerede glemt, hvem jeg er? Det havde jeg ikke regnet med,” erklærede den lyshåret dreng. ”Vent! Neeeej… Joooo... Niall!?” Spurgte jeg forvirret. ”Det var du længe om,” grinte han og trak mig ind i et kram. ”Hvad laver du her? Er du alene? Jeg troede din nye fyr ville være her,” Spurgte Niall og hentydet til Justin. ”Jep bare mig. Forever alone. Justin og jeg må ikke ses. Jeg er ude og lede efter Taylor, har du set hende?” Forhørte jeg mig om. ”Nej desværre. Vil du ikke med hjem og sige hej til de andre drenge?” Spurgte Niall. ”Er Harry der?” Spurgte jeg, for hvis Harry var der, kunne Niall godt glemme alt om den idé. ”Nej,” konstaterede Niall. ”Så lad os smutte,” erklærede jeg.

Vi havde taget bussen, da vi begge havde fået noget og drikke. Vi fandt vej til Louis lejlighed, det var altid den som drengene hang ud i. ”Heeey guys. Se hvem jeg mødte inde i byen,” sagde Niall og viste mig frem. ”Ej, hej Sel,” lød det fra Louis. ”Hey drenge,” sagde jeg og gav dem alle et knus. Jeg var taknemmelig over at Harry ikke var der.

*

Vi snakkede og snakkede. Der var sket så meget siden, jeg sidst havde set drengene. ”Gud, hvad er klokken?” Spurgte jeg. ”Omkring 01, hvorfor?” Svarede Niall søvnigt. Det var kun ham og Zayn som var oppe endnu. ”Nej, nej, nej, nej og nej. Jeg har glemt alt om Taylor,” sagde jeg skuffet over mig selv. ”Taylor, hun er henne ved Harry,” sagde Zayn og gned sig i sine øjne, som tegn på, at han var træt. ”Af hvad er hun!” Råbte jeg og styrtede ud af lejligheden og begyndte at løbe.

Jeg stod forpustet ude fora Harrys lejlighed imens jeg hamrede på døren. Der var tydeligvis ingen som gad at åbne, så jeg begyndte at lede efter en nøgle. Jeg løftede dørmåtten, da stort set alles ekstranøgler ligger under dørmåtten. Harrys nøgle sad fast under måtten. Jeg tog den og låste mig ind. ”TAYLOR!” Råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Jeg undersøgte lejligheden, men der var ingen Taylor eller for den sags skyld heller ingen Harry.

Alkohollen havde påvirket mig meget, og jeg begyndte at mærke trætheden. Jeg kæmpede for at holde mine øjenlåg åbne. Jeg gik ind i hans stue. Jeg vil vente til de kom hjem, så jeg kunne få Taylor væk herfra. Jeg skulle bare lige sidde 2 min. Men de 2 min. blev til 10 min. 10 min. blev til en halv time. Jeg kæmpede for at holde mig vågen, men i den sidste ende overgav jeg mig til søvnen. Mine øjenlåg lukkede, og der gik ikke længe før jeg indtog drømmeland. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...