Jelena

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber er sanger. Det samme er Selena Gomez. De er begge kendte, men begge deres manager mener, at de mangler det sidste omtale, for at kunne kalde dem verdenskendte. Deres manager slår hovederne sammen og udtænker en plan, som vil gavne dem begge. Justin og Selena skal blive "kærester". Altså de skal blive set sammen, kramme sammen og kysse. De vil blive et emne, som pressen vil have svært ved at slippe. Det store spørgsmål er, om de kan klare hele forløbet uden at få nogen form for følelser for hinanden?

28Likes
25Kommentarer
2857Visninger
AA

13. Kapitel 13.

(Selena´s synsvinkel)

 

Justin havde forladt huset, da jeg sagde, at han skulle snakke med Alfredo. Han må efterhånden være træt af alt dette, og tro mig, det var jeg også. Jeg ville ikke såre Alfredo på nogle måde, men jeg tror dsv., at det allerede er for sent. Han var flink og alt det, men jeg havde det bare ikke på samme måde. Hvordan kan jeg sige det til ham, uden at såre ham? Den måde at sige det på findes ikke.

 

Jeg var blevet i Justins hus, da jeg ikke kunne se nogen grund til at forlade hans forråd af is, som jeg her i øjeblikket har brug for. Jeg smuttede ned i kælderen, hvor han gemte sin store fryser, som var fyldt op med Ben & Jerrys is. Det er ikke mange, som kender til det, men jeg er en af de heldige.

 

 Jeg åbnede døren ned til kælder, og tændte lyset. Spindevævet i lofthjørnet irriterede mig grænseløst. Jeg kan virkelig ikke klare edderkopper. UGH, de er så klamme! Jeg hoppede elegant ned af trappen. Trappens sagde en masse knirk, og lyset fra lampen flimrede hele tiden, hvilket bare gav mig myrekryb. Edderkopper, knirkende trapper og flimrende lys lyder bare som en dårlig gyserfilm, hvor hovedpersonen ender med at blive dræbt i kælderen, men det sker ikke. Eller gør det? Nu skræmmer jeg mig selv. Come on, det er Justins hus. Justin som i den verdensberømte sanger også kendt som min kæreste, han har sikkerheden i top. Der var en lås på den forpulede fryser, så jeg gik bare hårdt til værks. Jeg fandt et koben, også åbnede fryseren mirakuløst. Justin må heller købe sig en ny fryser…

 

Jeg spurtede op ad trappen, fordi der var mørkt bag mig, og mørke har aldrig været min stærke side. Jeg ved godt, at der ikke er nogle der, men mørke er bare skræmmende. Jeg smuttede ind i stuen, og begravede mig solidt under tæppet, da jeg indså, at jeg havde glemt at hente en ske til min is. Dovenskabet vandt, og jeg blev liggende og spiste is med mine fingre. Klamt? Ja. Nødvendigt? Nej, men dovenskab er en stor del af mig, og jeg kan ikke sige en del af mig i mod.

 

Det blev dog for klamt i længden, så jeg rejste mig op for at vaske fingre og skaffe mig en ske. Gad vide om Justin ved det hele nu? Jeg håber, han ved, at det ikke har noget med ham at gøre. Inderst inde håber jeg, at han indser, at vi har noget, som man ikke skal smide væk, og vi kan komme sammen, sådan rigtig. Men det lyder som drømmetænkning.

 

”Jelena, navnet som har været på alles læber, har ikke været særlig meget fremme i denne uge. De har trukket sig lidt tilbage, måske kunne deres forhold ikke klare rampelyset?” Jeg stormede ind i stuen, hvad var de nu sagde om os? At vi ikke var stærke nok til at kunne klare det? De kan kysse min røv, selvfølgelig kan vi klare det. Det var trodsalt et fake forhold. ”Selena har på det sidste også vist interesse for en helt anden, nemlig Alfredo, en af Justins bedstevenner. Er der noget trekants drama på vej?” Mere fik de ikke lov til at sige, for jeg kastede min ske efter dem, og slukkede tv’et. Trekantsdrama, den er god med dem.

”Hvad har tv’et gjort dig?” grinte Justin og viste sig i dørkarmen. ”Det er nu ikke tv’et, som der er noget galt med det er de idiotiske nyhedsværter, men det ved du jo.” Justin nikkede. Han kendte det nok bedre end nogle andre.

 

Justin satte sig til rette, og tændte for tv’et for at slukke det igen. ”Hvad gik det ud på?” Han vendte sig mod mig med nogle meget alvorlige øjne og en bekymret mine. ”Justin, hvad er der galt?” Spurgte jeg og nærmede mig ham. ”Det er bare, ja men. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.” Hvad mente han dog med det? Var han og Alfredo nu blevet uvenner pga. det med mig? Det sidste jeg ville have var, at det skulle gå ud over deres venskab. ”Justin det er jeg meget ked af, men,”- ”Men hvad sket er sket. Og sådan er det endt. Der er ikke noget at gøre ved det. Du må heller gå nu. Jeg kan bare ikke. Det er for hårdt.” Hvad? Nu er jeg endnu mere lost end før. Hvad har jeg gjort? ”Men Justin jeg vidste det jo ikke? Undskyld.” Det var vel nok min skyld, at deres venskab gik i stykker. Jeg vidste ikke, at Alfredo kunne lide mig. ”Nå, så det gjorde du ikke? Jeg kan ikke klare at se på dig nu, gå. Gå nu bare!” Halvråbte han grædefærdigt og vredt. Jeg svarede ikke. Jeg havde åbenbart ødelagt det hele.

                                        

Jeg gik mod døren, og jeg kunne høre Justin snøfte. ”Men Justin, hvad er det lige jeg har gjort? Jeg vidste jo ikke, at han kunne lide mig?” Sagde jeg og vendte mig om. Mine øjne mødte en Justin med blodskudte øjne. En Justin jeg aldrig før havde set. ”Nå, men det forhindrede dig, da ikke i at føle det samme! Hvordan kunne du gå i seng med mig, hvis ikke du føler noget for mig? Sex hedder også at elske! Man skal gøre det med en man elsker! Hvordan kan du bare være sådan? Jeg brækker mig over dig!” Hans stemme havde smidt den lillebitte usikkerhed, den havde, var væk og var nu opslugt af ren vrede. ”Hvad? Justin jeg tror du har misforstået det hele! Jeg ved slet ikke, hvad du snakker om?” Sagde jeg og vendte mig. Han opførte sig, som om, at jeg også kunne lide Alfredo, og bare havde været i seng med ham pga. aftalen. Men intet af det passer jo, så hvad er det han er så vred over`?

 

 ”Bare lad som om du intet ved! Den uskyldige lille pige, som aldrig gør nogle fortræd. Jaja, du lever bare i den tro, at det er sådan du er! I DET MINDSTE KENDER JEG SANDHEDEN!” Råbte han og gik med forsigtige skridt hen imod mig med en pegende finger. ”Justin? Hvad har du drukket eller noget? Jeg har ingen anelse om, hvad du mener? Jeg har såret folk, men undskyld hvis du blev en af dem, fordi jeg ødelagde dit og Alfredos venskab?” Undskyldte jeg. Jeg var helt på herrens mark. Jeg havde ingen anelse om, hvad han mente. ”BARE GIV MIG SKYLDEN!” Råbte han rasende og gik med hastige skridt hen i mod mig. ”Justin hvad har du gang i?” sagde jeg forskrækkede. Denne side har jeg aldrig set, og den skræmmer mig virkelig. Han tog fat i min krave og træk mig hen til døren, hvor han smed mig ud. Han smed mig bogstaveligt ud, for jeg endte på jorden med ansigtet ned ad, så hudafskrabninger ville vise sig inden længe. Jeg havde ingen anelse om, hvad han lige havde gang i. Hvad der fik ham til at opføre sig på den måde? –Men jeg kunne ikke tale ham til fornuft, ihvertfald ikke nu her, hvor han er helt oppe og køre. Men hvordan kunne han gøre det? Han sårrede mig både psykisk og fysik? Jeg aldrig ville kunne se på Justin på den samme måde igen.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Sorry, for den sløve opdatering, men jeg har været i en skriveblokade, og heldigvis er jeg endelig kommet ud af den! YAY!<3 Så lover, at jeg vil opdatere noget oftere.

Og wow :o I den tid jeg har været væk er der godt nok mange som har liket og favoriseret historien, og det ville jeg bare lige sige tusind tak for! Så taaaaaaaaak<3 

-Sara

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...