Jelena

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber er sanger. Det samme er Selena Gomez. De er begge kendte, men begge deres manager mener, at de mangler det sidste omtale, for at kunne kalde dem verdenskendte. Deres manager slår hovederne sammen og udtænker en plan, som vil gavne dem begge. Justin og Selena skal blive "kærester". Altså de skal blive set sammen, kramme sammen og kysse. De vil blive et emne, som pressen vil have svært ved at slippe. Det store spørgsmål er, om de kan klare hele forløbet uden at få nogen form for følelser for hinanden?

28Likes
25Kommentarer
2868Visninger
AA

11. Kapitel 11.

(Selena´s synsvinkel)

 

Jeg fik et lettere chok, da jeg opdagede, at Justin lå ved siden af mig. Jeg kom dog hurtigt i tanke om, hvad der var sket… Det var ikke meningen. Det var alkoholen, det er altid alkoholen. Jeg strakte mig, men stoppede hurtig igen, da Justin var lige ved at vågne. Han vendte sig om og tog hele dynen med. Heldigvis havde jeg undertøj på. Jeg blev ramt af kuldegysninger, da vinduet stod åbent. Jeg lukkede vinduet og fandt en trøje som jeg kunne tage på. Jeg kunne ikke rigtig finde mit tøj nogle steder, så jeg tog bare Justins trøje. For mig gjorde det heller ikke noget, at han gik rundt uden trøje.

 

Jeg gik ud fra værelset, og sikke et syn der mødte mig. Stuen var helt rodet. Flasker, krus, chips osv. fyldte hele gulvet. Jeg stødte mig kort op ad væggen, da jeg stadig var lidt svimmel og omtåget. Jeg slentrede rundt for at finde et badværelse, da jeg virkelig havde en irriterende kvalme. Det var alkoholen, som havde fortrudt.

 

Min søgen efter badværelse gik ikke godt. Undervejs braste jeg ind af døre, hvor der var folk, som sov. De blev temmelig sure, da alle sov. De burde da ikke sove, klokken var kun… Hvad var klokken egentlig? Jeg fandt køkkenet, hvor der var et digital ur på ovnen. Den sagde 13:14. Jeg havde ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, så det var sikkert rigtigt.

 

Jeg mærkede, at kvalmen blev værre og værre, men jeg havde stadig ikke fundet toilettet. Der var flere døre, som var låst, og der kunne toilet sikkert ligge. Det blev for meget, og jeg fik en meget stor trang til at kaste op. Jeg løb hen til det nærmeste værelse, også røg det hele bare ud. Jeg håbede inderst inde, at jeg var så heldig, at jeg var kommet ud på toilettet. Det var ikke toilettet, jeg var havnet på. I det samme øjeblik jeg havde kastet op lød der et skrig. Jeg skyndte mig selvfølgelig at kigge op, for at finde ud af, hvem eller hvad jeg uheldigvis havde ramt. Da det hele gik for hurtigt, kom der sorte pletter for min øjne, og jeg faldt.

 

Jeg var ikke besvimet, men jeg havde bare brug for at sidde ned, og finde mig selv igen. Jeg mærkede straks 2 arme omfavne mig. Hvem det var, kunne jeg ikke helt se, men i dette øjeblik var det også lige meget. En eller anden løb skrigende ud af værelset. ”Undskyld,” mumlede jeg og slog blikket op. Alfredos smil mødte mig. ”Åh gud, jeg ramte dig ikke vel?” Han grinte kort over mit spørgsmål og rystede bagefter på hovedet. Gudskelov.

 

Han hjalp mig op i sengen, så jeg kunne ligge ned. Det var tydeligt, at jeg ikke havde det helt godt. Min panden føltes varm, og jeg kunne ikke finde ud af, om jeg havde det varmt eller koldt. Alfredo havde hentet mig et glas vand, nu sad han bare og nussede mig. ”Tak,” hviskede jeg og kyssede hans hånd. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg lige skulle kysse hans hånd, men i selve øjeblikket virkede det bare det mest naturlige at gøre. ”Youre welcome,” sagde han.

 

”Tusind tak fordi du brækkede dig over Maria,” grinte han. Åh nej! Havde jeg ødelagt hans chance hos hende? Ja, det havde jeg. ”Ej, det må du virkelig undskylde. Det var virk-.” ”Jeg mener det helt seriøst. Tak fordi du kastede op over hende. Jeg kunne ikke klare hende, og nu slipper jeg for at ringe til hende,” fastslog han. Han mente det, sådan helt alvorligt. ”Du skylder mig en tjeneste,” konkluderede jeg. ”Nu må vi se,” sagde han. Jeg havde da ret. Jeg havde da gjort ham en kæmpe tjeneste, ved at brække mig udover hende Maria-pigen. Han står i gæld til mig.

 

”Hva så med dig og Justin?” Spurgte han nysgerrigt og kiggede ned i gulvet. ”Jeg ved det ikke. Vi havde sex, men jeg er bange for, at der ikke er mere fra hans side. Men så er jeg heller ikke sikker på, om der er noget fra min side,” forklarede jeg. Han nikkede bare forstående. Justin kom ind af døren. Min plan virkede, han havde ingen trøje på. Den mave er bare så fucking dejlig! ”Hvad laver i?” Mumlede han søvnigt og gned sig i sine øjne. ”Ikke så meget,” nåede jeg at sige inden Alfredo nåede at sige noget. Justin skulle ikke vide, at jeg havde det dårligt. Fredo kiggede på mig med et undrende blik, men jeg sendte ham bare et blik, som fik ham til at holde kæft. ”Finno,” sagde Justin og traskede videre. Jeg rejste mig, for at følge efter Justin. Fredo trak mig tilbage, og skulle lige til at sige noget, da jeg afbrød ham: ”Jeg har brug for luft.”

 

Fuglene pippede som gale. Solen stod højt på himlen, og varmede min bare hud op. Inden jeg smuttede ud af døren havde jeg selvfølgelig taget nogle bukser på. Jeg havde valgt, at gå en tur i skoven eller skov og skov. Det var nu nærmere en mark med få træer på. Justin var gået med, men jeg bad ham om at gå. Jeg havde brug for at tænke. Det kunne godt være, at Justin tit havde one night stands, det anede jeg intet om. Jeg ved bare, at jeg har ikke sex med en, medmindre jeg føler noget for personen, eller jeg har drukket mig hønefuld.

 

Jeg var begyndt at gå hjem ad. Jeg havde faktisk ingen anelse, om jeg gik i den rigtige retning. Nu må vi håbe og se. Jeg fulgte en vej, hvor der heldigvis ikke kørte så mange biler på. Hvad ville folk ikke lige sige til, at Selena Gomez render rundt på en landevej i nattøj? Der ville nok komme nogle ret syge rygter ud af det.

 

Solen var tæt på at forsvinde under horisonten. Den blå himmel var skiftet ud med en rødlig en af slagsen. En sølvgrå bil med tonede ruder kom kørende og holdte ind ved mig. Vinduet blev rullet ned, og Fredo kom til syne. ”Vil du have et lift hjem?” Spurgte han kækt. Jeg satte mig ind i bilen uden at svare.

 

”Hvad er det galt?” Spurgte han og kiggede kort over på mig, før han igen rettede blikket ud mod vejen. ”Fredo jeg ved ikke, hvad der er galt med mig! Jeg har virkelig tænkt og tænkt, men jeg er bare ikke kommet frem til nogle konklusion!” Udbrød jeg frustreret. Det var ikke retfærdigt, at det var ham, som skulle stå for skud nu, så jeg prøvede at beherske mig. ”Sådan er det bare nogle gange,” konkluderede han. Mere sagde han, men jeg forstod meningen. Han havde selv prøvet det.

 

”Der er denne pige, som jeg bare er helt vild med! Men denne pige er kæreste med min ven, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre?” Spurgte han opgivende. Jeg var chokeret over, at han spurgte mig til råds, for det var jeg ikke lige den bedste til at give. Jeg begyndte at kende nabolaget, og inden længe ville vi forhåbentlig være hjemme. ”Sig det til hende. Måske føler hun det samme. Man ved aldrig, før man har spurgt,” sagde jeg. Det var nu et okay råd, jeg kom med. Fredo kørte ind til siden. ”Mener du det?” Jeg kunne ikke helt forstå spørgsmålet, for hvorfor skulle jeg sige det uden at mene det? ”Ja, selvfølgelig mener jeg det! Man kan altid spørge,” fastslog jeg. ”Selena?” Mumlede han og kiggede væk. ”Jep?” Han kiggede fortsat ud af vinduet. ”Fredo? Jorden til Fredo?” Var han faldet i staver. Han vendte sig om og kiggede mig i øjnene. ”Du er den pige.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...