Jelena

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber er sanger. Det samme er Selena Gomez. De er begge kendte, men begge deres manager mener, at de mangler det sidste omtale, for at kunne kalde dem verdenskendte. Deres manager slår hovederne sammen og udtænker en plan, som vil gavne dem begge. Justin og Selena skal blive "kærester". Altså de skal blive set sammen, kramme sammen og kysse. De vil blive et emne, som pressen vil have svært ved at slippe. Det store spørgsmål er, om de kan klare hele forløbet uden at få nogen form for følelser for hinanden?

28Likes
25Kommentarer
2867Visninger
AA

10. Kapitel 10.

(Justin´s synsvinkel)

 

Efter jeg havde vundet retssagen, var jeg taget hjem, for jeg var helt smadret. Jeg havde bare brug for at hvile, så havde jeg også lyst til at se, hvad den kæphøje nyhedsvært, nu havde at sige om mig. Jeg åbnede døren, og et kæmpemæssigt rod kom til syne. Jeg burde nok rydde op, men det var bare alt for hårdt. Jeg kæmpede mig igennem rodet, uden at træde på noget, kom ind i stuen og smed mig på sofaen.

 

Jeg tog en halv time på sofaen, og vågnede i perfekt tid til at se, den irriterende nyhedsvært dumme sig – forhåbentlig. Jeg rakte ud efter fjernebetjeningen, men jeg kunne lige præcis ikke nå den. Jeg strakte mig helt ud, men jeg kunne stadig ikke nå den. Det dovne væsen var kommet frem i mig… Jeg begyndte og kaste ting efter den, så den måske kunne falde ned. Min plan mislykkedes. Fjernbetjeningen røg ikke ned, men blev bare skubbet længere væk.

 

Jeg kastede min iPhone, men jeg skyndte mig dog at rejse mig, og prøvede at gribe den, da jeg indså, at det var min mobil. Som den spadser jeg var, kunne jeg ikke nå at gribe den. Den landede med skærmen ned mod gulvet. Mit hjerte sad oppe i halsen. Jeg turede ikke at vende den. Den kunne være flækket. Det var ikke, fordi jeg var bange for, at den var flækket – for det var den sikkert. Så har jeg også pengene til en ny, hvis det kom så vidt. Nej, det var bare det dumme bånd, jeg har til min mobil. Min mobil er mit liv. Det får godt nok mit liv til at lyde røvsygt…

                                                                                                                   

Min tanke røg væk fra mobilen og over til nyheder, da klokken var 18, hvilket betød, at der var nyheder. Jeg greb fjernbetjeningen og tændte. Dovenheden var forsvundet, nok kun for en lille stund. Jeg skruede ekstra højt op for lyden, for dette skulle jeg ikke misse.

 

”Justin Bieber er nu blevet anerkendt ikke skyldig i sagen om, hvor vidt han havde slået Selena. Foreningen, imod hustruvold som sagsøgte Justin er ikke tilfredse med det resultat. De syntes stadig, at Justin Bieber er en opblæst nar, som ikke burde have lov til at gå frit rundt,” afsluttede nyhedsværten.

 

De kan kraftedme selv være nogle opblæste narrøve!

 

”Men i må hellere selv bedømme, hvad i tror på. Der er nu også snak om, at Justin har bestukket dommer, og det var derfor han blev anerkendt ikke skyldig. Det kunne godt passe, da popstjernen har nok penge til det, og dommeren snakker nok ikke højt om det. Har Justin virkelig bestukket dommeren? Og til hvilken nytte. Han vil sikkert blive fanget i at slå Selena igen. Han holder det ligefrem ikke hemmeligt. Det var alt herfra, men vi vil være tilbage med alt om de kendte om et par time.”

 

Det er slet ikke til at tro. De stoppet aldrig. De har lige fået konstateret, at jeg ikke havde gjort noget, også finder de bare på noget nyt. Hvad er det lige for nogle mennesker? Jeg kan ligeså godt lade vær med at flippe ud, de gør det bare igen. De har ikke tænkt sig at stoppe.

 

Jeg havde brug for noget luft, så jeg rejste mig, da jeg hører noget glas smadres. Jeg kigger rundt i stuen, men jeg er alene. Der gik lidt tid før jeg opfattede, at det var mig som havde lavet den lyd. Jeg havde trådt på min mobil. Hvis den ikke var flækket før, så var den nu. Jeg tog en dyb indånding og vendte mobilen om. Den var helt flækket. Helt smadret. Jep, jeg skal have en ny. Da jeg ikke havde noget bedre at bruge min aften på, tog jeg hen mod den nærmeste butik, som solgte iPhones. Jeg ville nok møde nogle beliebers og en masse papz, men jeg kunne ikke leve uden en mobil.

 

Jeg havde ret. På få min. var det, at jeg var taget i byen for at finde en ny mobil, over alt på internettet, så der var beliebers og papz overalt. Så spændende kan det heller ikke være – Jeg skulle bare have en ny mobil. Jeg fik købt en iPhone 5s. Heldigvis havde jeg ikke mistet diverse billeder, numre osv. Simkortet skulle bare i, og så kunne jeg igen komme i kontakt med omverden og komme på de sociale medier, som jeg var så afhængig af. 

 

Selena, Alfredo, Ryan og Chaz havde ringet mindst 5 gange hver. Så kan man da føle sig værdsat. Jeg låste døren op. Jeg smed skoene og traskede ind i stuen, da 2 arme omfavnede mig. ”Justin, jeg var så bange for, at der var sket dig noget!” Sagde en meget bekymret Selena. ”Øhh, hvorfor skulle der det?” Spurgte jeg undrende. Hun lød som om, hun ikke havde hørt fra mig i tusinde år og ikke kun 2 timer. ”Du svarede ikke.” ”Jeg smadrede min mobil, og var ude for at købe en ny,” fastslog jeg og viste hende min nye mobil. ”Nå.” Kvindemennesket lød lettere fornærmet. ”Kom,” beordrede hun, og trak mig udenfor. ”Hvor ska-,” ”Shut op, og følg med,” afbrød hun mig.

 

Vi sad i hendes bil, og der var en virkelig akavet stemning. ”Helt ærligt Sel, hvor skal vi hen?” Jeg kunne klare det længere, hvis ikke hun svarede mig, så var jeg den der var skredet! ”Hen til Alfredo. Han var ved at gå ud af sit gode skind! Han var virkelig bekymret,” sagde hun stille og roligt. Bekymret? Som om. Jeg skulle stadig snakke med ham om den tweet. ”Year right.” ”Det er rigtigt!” Erklærede hun. Hun kunne sige det, så mange gange som hun havde lyst, jeg ville ikke tro hende. Ikke før jeg havde snakket med ham.

 

Selena bankede på, og Alfredo råbte, at vi bare skulle komme ind. Jeg åbnede døren og fik det største chok til dato. Vildt mange mennesker hoppede frem og råbte surprise. Hvor var de søde, at de ville gøre det for mig! –Også selvom jeg ikke kendte halvdelen af dem. Musikken blev tændt og alkoholen blev fundet frem. Der var dømt fest, og jeg var i festhumør!

 

Efter et par drinks er jeg enten sjov eller pisse irriterende. I dette tilfælde måtte det nok blive en blanding. Jeg kom traskende ind i køkkenet, men da der ingen Alfredo var, gik jeg videre. Jeg fandt ham, snave med en eller anden random pige i hjørnet af stuen. ”Hey, kan jeg lige snakke 2 sek. med dig? Under fire øjne?” Sagde jeg og prikkede på hans skulder. Han nikkede og hviskede noget til pigen. Hun nikkede, og han fulgte efter mig ud på en form af en altan, ville jeg gætte.

 

”Hvorfor var det du skrev den tweet?” Spurgte jeg alvorligt, men det blev modtaget knap så alvorligt. Han begyndte bare at grine. Fredo havde fået alt for meget alkohol. ”Hvilken tweet?” Spurgte han, da han var færdig med sit grineflip. ”Ja, den hvor du sviner mig til angående retssagen?” Jeg var virkelig irriteret over, at han ikke bare ville anerkende det han havde gjort, også fortælle mig, hvorfor han gjorde det! ”Bro, jeg har ikke skrevet sådan en tweet,” konstaterede han. Jeg blev vred. Sig nu bare sandheden i stedet for at stå her og lyve mig op i ansigtet! Jeg fandt min mobil frem, og gik ind på twitter. Han troede ikke på mig, så skal han nok få beviser.

 

”Hvad er dette så?” Spurgte jeg og stak mobilen op i fjæset på ham. Han havde tabt. Han burde være klog at trække sig med en lille bitte smule stolthed i behold. ”Hvad fanden er det? Jeg lover, at det der ikke var mig. Hvorfor skulle jeg hoppe med på det?” Hvis det ikke var ham, var det jo også til at forstå. Det var sikkert en hater, som ikke havde noget liv, og derfor tænkte, at han/hun ville spolere mit. ”Nå, men så skylder jeg dig vist en undskyl-,” ”Nej, du gør ej. Jeg smutter ind til min dame. Ses,” afbrød han og smuttede.

 

*

 

Jeg hældte endnu et glas op med noget, som påvirkede mig godt og grundigt. Hvad det var, havde jeg ingen anelse om? Det var bare godt og effektivt. ”Heey Sel,” mumlede jeg og slentrede hen imod hende. ”Hello Jus,” hviskede hun. Hun var tydeligvis mindst ligeså påvirket som mig.

 

”Jus kom lige.” Hun tog min hånd og førte mig ind i et soveværelse. Hun plantede sine læber på mine. Jeg trak mig for at tænke en ekstra gang, men da jeg ikke kunne tænke klart, pressede jeg mine læber mod hendes. Hun begyndte at gå hen mod sengen uden at afbryde vores kys. Hun smed sig på sengen. ”Sel er dette en god ide?” Spurgte jeg, da jeg var kommet lidt til mig selv. Jeg vil godt indrømme, at jeg gerne ville dette, men jeg troede bare, at Selena var for fuld til at tage nogen ordentlige beslutninger. ”Shut up and kiss me,” hviskede hun tæt ved mit øre. Jeg aflød hende med det samme. Hun tog sin trøje af, bagefter min. Vores bukser fløj af, og vi var begge kun iført undertøj. Vi ved alle, hvad dette ville ende med. Sex.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...