She's fake | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2013
  • Status: Igang
Valerie er populær, men samtidig er hun kendt som skolens største bitch. Hun er falsk, gør som der passer hende, og har altid en facade klar. Hendes liv ændres dog helt, da en helt normal dreng ved navn Niall får et glimt af hendes ægte jeg, og beslutter sig for at lærer hende at kende. Vil hun nogensinde lukke ham ind bag facaden, eller forbliver han ude?
OBS! Drengene er ikke kendte!

3Likes
6Kommentarer
403Visninger
AA

2. Første kapitel

Jeg skævede over mod Stephanie og Trevor, som sad med tungerne nede i halsen på hinanden, og skar en grimasse. Det var virkelig klamt. Ikke det at de kyssede, mere det at det lignede de åd hinanden. Jeg så væk, og kneb øjnene sammen. 

Nu ville jeg få mareridt. 

"Hvad så, Val?" lød de tøset fra Kimberly, som snoede en lille tot af hendes kul sorte hår om fingeren. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene, og stak min plastikske ned i den lille skål chokolade mousse foran mig.Jeg havde ikke rigtig lyst til den mere - Steph's skyld. 

"Ikke så meget," sagde jeg så, og så på hende. Ligesom hendes hår var hendes øjne mørke. Hun var smuk, men langt fra sød. Hun virkede nok sådan, men lige så snart man sagde hende imod, var hun den ledeste bitch. "Har du forresten hørt det om Amanda?" fløj det ud af mig. Det var nærmest et must at skabe rygter om hinanden. 

Hvad skulle vi ellers tale om?

"Nej. Hvad er det?" Hendes øjne lyste af nysgerrighed, mens hendes blik havde et strejf af hævn. Ja, cheerleader Amanda havde også spredt rygter om Kimmie. Det var dog mere sådan noget som at hun kyssede med Trevor, men det vidste jeg ikke var sandt. Ellers ville hun havde sagt det til mig. 

"Hun har været Kevin utro med Matthew," 

"Ham fra biologi?" Jeg nikkede, og holdt øjenkontakten med hende. Hun troede fuldt og fast på det, hvilket bare fik mig lyst til at digte videre. 

"Det var i slutningen af weekenden, til hans fest. Hun har kun sagt det til mig," sagde jeg så, og tog en lille skefuld chokolade mousse i munden. Kimmie fik store øjne, og holde så to hænder op foran munden. Hun så ikke længere på mig, men på noget bag mig. 

Jeg vendte mig om, og fik øje på blondien fra pigetoilettet. Jeg drejede hurtigt hovedet igen, og spiste irriteret min mousse. 

Hvorfor kiggede han på mig? Havde han sagt det til nogen? Hvorfor var han inde på pigetoilettet

"Blondie kigger på dig," "Tror du ikke godt jeg ved det?" afbrød jeg, hvilket fik hende til at tie stille. Hun sagde ikke et ord, men spiste bare sin spagetti. 

Måske var jeg lid for hård ved hende, men det var ligemeget nu. Sket er sket, ikke?

Jeg så igen over mod Steph, som sad klistret op ad Trevor. De kunne ikke skilles ad. Amanda prøvede engang, og så satte Steph hende på plads. Amanda burde ikke være i tvivl om, at hun lå under både Steph, Kimmie og jeg. Hvis jeg sagde skid i en ske, så sked hun i en ske. 

Ad, egentlig. 

"Val got a loverboy," grinte Steph, og hentydede tydeligvis til blondie. Jeg havde ingen idé om hvad han hed, kun at han hængte ud med krøltop og drengen med striber. 

Yes, jeg kan bare det der med navne. 

"Han er alt for .. upopulær," sagde jeg, hvilket fik Kimmie til at grine - tydeligvis falsk. Hun grinte altid når jeg sagde noget, sikkert for at lade som om hun forstod det. "Jeg mener det. Jeg burde slet ikke omgås med typer som ham," Steph nikkede forstående, og kørte en finger rundt i cirkler på Trevor's skulder. Han løftede brynene, og så op på hende. 

Da jeg med lethed kunne regne ud at de ville æde hinanden, kiggede jeg istedet væk. 

"Når jeg får en kæreste, foretrækker jeg ikke at æde ham råt," Kimie slog en perle latter op igen, hvilket fik mig til at himle med øjnene. "Hvorfor griner du hele tiden?" snerrede jeg af hende, hvilket fik hende til at se undskyldende på mig. "-jeg kan ikke sige noget uden du griner," 

"Det er rigtig nok," afbrød Steph, og åd derefter videre af Trevor. Ædedolke. Ædedolken Steph. Ad. 

Der er meget der er klamt i verden. Som biler. 

Risengrød.

Fødder der lugter af tis. 

"Undskyld, det er ikke med vilje," lød det så fra Kimmie, som sad og så ret så flov og ked ud.

Jeg forstod ikke hvorfor folk sagde jeg var streng. Jeg sagde jo bare min mening? Det er ikke min skyld at tøsen begynder at græde. Det er hendes egen skyld. Ligesom hendes problem med at være en bitch. Det blev hun især efter tidspunkter som dette. 

Igen, not my problem. 

"Bare lad være med at gøre det, okay?" kommenderede jeg, og spiste det sidste af min mousse. 

 

I næste time blev der delt sukker stokke ud. Alle havde sendt sukker stokke rundt, med en lille hilsen på. Som sædvanlig, fik jeg en del. Nogle af bedskederne var en smule underlige, men mange var søde. 

Jeg rynkede brynene da jeg læste en. 'Jeg hader dig.' stod der, og så en sur smiley. Hate me, I don't care. Det er ikke mit problem. 

Jeg smed stokken over til de andre, og læste videre. Der var en del hvor der stod 'Til dig fra mig' eller sådan noget, men også nogle hvor der bare var en smiley. 

Sukker stokke, kom til mama!

Det komiske i alt det her, var, at jeg ikke engang kunne lide de der fandens sukker stokke. Jeg beholdt dem bare så ingen andre kunne få dem, så enkelt var det. Det var mine sukker stokke, no matter what. 

Jeg tog endnu en stok op ad bunken, og fumlede lidt med den før jeg fandt skiltet. 

'Merry christmas, Valerie :) xx Niall' Hvem var Niall? Blondien? No way, han skulle ikke i tusind år sende mig en sukker stok. Det var bare unormalt. Upopulære og populære burde slet ikke kommunikere - og slet ikke når han havde set mig græde. 

"Nurh, stok fra din loverbooy," drillede Steph, og tog stokken ud ad hænderne på mig. "den burde du gemme," 

"Bitch," mumlede jeg, og rev stokken tilbage. Hun så chokeret på mig, men slog blot sit hår til siden, og forsvandt mod Trevor. 

Kort efter vrimlede det med folk. Matthew Adams, Andrew Johnson, og ja, bare en masse drenge. Selvom Mrs. Groonie bad folk om at sætte sig, væltede det stadigvæk ind med spørgsmål og alt andet. 

"Kan jeg få lidt plads?" sagde jeg sødt, hvilket fik Matthew til at nikke smilende. Han holdt blikket på mig, mens han satte sig ved bordet ved siden af mig. 

 

Resten af dagen forløb fint. Jeg var hjemme hos Steph for at tale lidt, og var nu på vej hjem. Frosten havde lagt sig tæt omkring i gaden, og kulden var bestemt med. Jeg varmede mine fingre under mine armhuler, mens jeg gik med lage skridt hen ad vejen. 

Der var ikke så langt endnu, det var bare at tænkte på noget andet. Noget rart, som sukker stokke. Jeg havde fået 27, og et af dem var der ingen hilsen på. 

Kedelige nar. 

Undskyld, men jeg bliver sur når jeg er træt. 

Helt ærligt, han kunne godt have skrevet et eller andet. God jul, eller stuff like that. 

Suk.

Jeg så bag mig, hvor en stor, sort Audi kom kørende ned ad vejen. Det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at Matthew sad i den. Han skulle jo klart spille smart, det gjorde han altid. 

"Hey babe, vil du have et lift?" Han smilede skævt, hvilket fik mig til at skære en grimasse. Jeg rystede så på hovedet, og stoppede op. 

"Jeg bor lige der henne, s-" "Kom nu, babe," plagede han, og så irriteret på mig. Jeg himlede med øjnene, og grinede så sødt. 

Hvorfor ikke? Han ville jo nok ikke ligefrem voldtage mig i bilen. 

Jeg små løb gennem kulden over til bilen, hvor jeg satte mig ind på passagersædet ved hans højre side. Jeg gad ikke tage sele på, jeg boede kun et par gader væk. 

Han smilede skævt til mig igen, og bilen kørte ned ad vejen. Vi drejede et par gange, og kort efter stoppede den foran mit hus. Sådan set min mors hus, men nu er det lige mit. 

"Tak for liftet," sagde jeg så, og smilede svagt til ham. Han smilede stadigvæk, hvilket fik mig til at undre mig over, om han nogensinde ville stoppe. Gjorde det ikke ondt at smile i lang tid? Jo. 

"Det var så lidt." mumlede han ligegyldigt, og åbnede døren for mig. Jeg himlede med øjnene, og steg langsomt ud. På kort tid stod han foran mig, og så mig direkte i øjnene. Han lagde sine hænder om min hofte, og trak mig tættere ind til ham.

"Matthew, jeg skal spise nu, så vil du gerne give slip?" Jeg prøvede at lyde sød, men min stemme rystede. 

Fuck mig selv.

Nej tak. 

Han ignorerede mig tydeligvis, ved at sætte sine læber mod mine. 

***

Hej med jer! :D Jeg har slået min personlige rekord, oh my god, det er så vildt. 1 favoritliste! Det lyder nok latterligt, men jeg er altså herre stolt. 

Det er da vildt? Eller hvad? Nej, okay.. Men altså; undskyld hvis kapitlet blev en smule dårligt, men jeg er bare træt lige nu. Jeg synes bare ikke der skulle gå lang tid, før der kom et kapitel mere.. så hvad synes i? :o

Skriv meget gerne ris og ros i kommentaren! c: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...