She's fake | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2013
  • Status: Igang
Valerie er populær, men samtidig er hun kendt som skolens største bitch. Hun er falsk, gør som der passer hende, og har altid en facade klar. Hendes liv ændres dog helt, da en helt normal dreng ved navn Niall får et glimt af hendes ægte jeg, og beslutter sig for at lærer hende at kende. Vil hun nogensinde lukke ham ind bag facaden, eller forbliver han ude?
OBS! Drengene er ikke kendte!

3Likes
6Kommentarer
392Visninger
AA

3. Andet kapitel

Han smagte af jordbær. 

Måske en smule upassende at tænke på når han uden min tilladelse stod med tungen nede i halsen på mig, men det gjorde han altså. 

Jeg samlede alle mine kræfter, og fik med en del besvær skubbet ham væk. Han var stærkest af os, men til sidst gav han dog slip på mig. 

Det var ikke fordi han ikke kyssede godt, for det gjorde han, men der skulle ikke  komme rygter om at jeg havde noget kørende med Matthew. 

"Hvad har du gang i?" spurgte jeg skingert, og stirrede vredt på ham. Han smilede stadigvæk sit klamme skæve smil, og trak mig ind til sig igen. Hele min krop stivnede, og jeg gik kold. 

"Kysser dig. Må man da ikke det?" Han lagde hovedet på skrå, og satte igen sine læber mod mine. Jeg skulle til at skubbe ham væk, men jeg kunne ikke. Min krop ville ikke lystre. Indeni skreg jeg, men udenpå gjorde jeg intet. 

Han fjernede sig lidt, og slog en lille latter op. 

"Se, det var da ikke så slemt," Han skulle til at kysse mig igen, da jeg vendte hovedet den anden vej. Jeg havde lyst til at skrige, men ville ikke trække for meget opmærksomhed. 

Han vrissede et eller andet, før han tog blidt fat i min hage, og vendte mit hoved mod hans igen. Jeg kneb øjnene sammen, og satte mine hænder mod hans bryst. Jeg samlede for endnu en gang alle mine kræfter, og kom fri af hans greb. 

Han holdt ikke længere om mig, hvilket fik mig til at gå i panik. Ikke foran ham, men indeni. 

Der var ligesom to valgmuligheder nu: 1) At løbe 2) At slå ham. Og jeg vidste hvad jeg måtte gøre.

Jeg tøvede lidt, og skulle til at løbe, da hans ene hånd skulle til at tage fat i mig igen. Jeg gik i panik for alvor, da min hånd fløj gennem luften, og gav en høj klask-lyd da den som forventet ramte hele den højre side af hans ansigt.

"Arh!" Han så overrasket på mig, og tog sig til kinden. Jeg benyttede chancen, og løb så hurtigt jeg kunne mod hoveddøren. Der gik ikke lang tid, før jeg fik mine nøgler op ad den stramme lomme i mine jeans, og låste døren op. Jeg skævede hurtigt til ham inden jeg lukkede døren.

I det mindste var han ikke løbet efter mig. 

Jeg låste hurtigt døren bag mig alligevel. Jeg trak vejret hurtigt og uregelmæssigt. Jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning mens jeg lod mig selv glide ned ad døren. 

Jeg var bange for, at han ville prøve på det samme i skolen. Hvad hvis han nu faktisk havde tænkt sig at blive ved? 

***

Der var gået to dage, siden at Matthew prøvede at kysse mig. Til mit held, var det forhåbelig første og sidste gang han havde prøvet på det. Det var jeg faktisk ret taknemmelig for. Også det, at han ikke havde fortalt nogle om det. Der var i hvert fald ikke nogle rygter angånde Matthew og jeg, så det var da bare en god dag. 

Til gengæld var rygterne om ham og Amanda godt og grundigt spredt over hele skolen, og alle snakkede om det. Jeg tror endna jeg hørte blondie - Niall - snakke om det i kantinen.

Andgående ham - jeg var virkelig taknemmelig over, at han ikke havde fortalt nogle om vores lille møde på pigetoilettet, hvor jeg græd. Jeg måtte bare ikke være ond over for ham, da han så kunne finde på at sige det. 

Det samme spørgsmål kørte dog igen og igen rundt i hovedet på mig, og jeg kunne ikke få det til at stoppe. 

Hvad lavede han inde på pigetoilettet? 

Jeg kneb øjnene sammen og prøvede nytteløst at ignorere det. 

Jeg gik midt på skolegangen blandt alle de andre elever, mod toilettet. Jeg var ikke så meget for at græde igen, men jeg kunne mærke, at det enten var der, eller midt på gangen. Jeg foretrak helst at græde alene. Jeg hadede at græde foran andre folk, så hellere stille sig nøgen op i kantinen. 

Selvom der nok var en del, der allerede havde set min krop. For jeg indrømmer; jeg har haft gang i en del fyre. Ingen af dem gik på skolen mere, bortset fra en fyr som nu kun havde et år tilbage i skolen. 

Jeg fortæller alt for meget. 

Jeg drejede ned mod toilettet, som lå lige til venstre for idræts salen. Pigetoilettets dør var sådan en rødlig farve, mens drengenes var blå. Hvorfor egentlig altid rød og blå? Hvorfor ikke pink og grøn?

Sidespor.

Jeg tog ned i håndtaget på alle dørene, og sikrede mig at ingen andre end mig var her. Jeg lukkede derefter den første dør, og gik bestemt mod de aller bagerste toilet.

Der sad jeg altid. Jeg gik ind, og låste døren. Brættet lod jeg falde ned, så jeg kunne sidde på toilettet uden at falde i. Jeg satte mig, og trak mine ben ind under mig. Derefter kom det hele. Hulkene, tårerne, de våde ærmer som altid, og den underlige skingre pive-lyd jeg altid lavede når jeg græd. 

Sådan var det i lang tid, indtil det kun var snøft. Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på det. 

Min far.

Folkeskolen.

Mobningen.

Endnu et hulk undslap mine våde læber, inden jeg begravede mit hoved i mine hænder. Jeg gispede højt, da et gys gik gennem min krop. Hm. 

Jeg snøftede igen, og så på det lille spejl på døren. Der var skrevet ting på det over det hele, men jeg kunne lige ane det monster bag al skriften. Min mascara var løbet, og mine kinder var sorte. Igen var det hele smittet af på mine ærmer, hvilket fik mig til at himle irriteret med øjnene. 

"Hallo?" Jeg spærrede øjnene op, og mine læber undslap et alt for højt gisp. 

Nogen havde hørt mig. Der var en. 

"Er der nogen? Valerie?" Det var Niall. Jeg pustede lettet ud, og vippede mit hoved bag ud. Ikke fordi det ligefrem var godt, at han igen hørte mig græde - men fordi det var ham, og ikke sådan en som Kimmie, Steph eller Matthew. 

"Er du her inde?" Hans stemme lød lige ude foran døren, hvilket fik mig til at holde vejret. Han lød sød og hjælpsom, men jeg burde ikke tale med ham. Han var jo upopulær. Han var ikke populær, og hvis jeg blev set med ham, ville jeg blive trukket med ned. 

"Nej," mumlede jeg dumt, hvilket fik mig til at bande af mig selv. Han tøvede lidt, men fik så med let hed låst døren op. Jeg så undrende på ham, da han stod lige foran mig. 

Hans blå øjne stirrede direkte ind i mine, hvilket fik mig til at bide mig i læben. Han så mig græde. Hans blonde hår var sat med en smule voks, og jeg ville ikke lyve for mig selv. 

Han var pænt lækker. 

Jeg gad godt se hans mave. 

Sidespor.. 

"Er du okay?" spurgte han bekymret, og satte sig på hug, så vi var nogenlunde lige høje. Jeg rystede tøvende på hovedet, og tørrede mine kinder med ærmet. 

Det var alligevel beskidt. 

"Hvad er der sket?" Han tøvede lidt. Han måtte kunne mærke, at jeg ikke ville snakke om det. Stik modsat af Kimmie, Amanda og Steph. 

Jeg svarede ikke, men lod blot et højt snøft komme ud mellem mine læber. Godt der ikke var andre end ham her. Så ville min status blive revet i bund. 1) Jeg snakker med en upopulær. 2) Jeg græder. Med tryk på græder - for det er slemt. Jeg burde fremstå som den lækreste bitch ingen kunne rive ned, men lige nu var jeg alt andet. 

Alle kunne knække mig, hvis de vidste hvad de skulle sige. 

Han bed sig lidt i læben, men tog så en lille blok op fra hans taske. Han tog den kuglepen der sad fast på, og begyndte at skrive noget. Jeg fulgte kuglepennens sorte streger, indtil han stoppede, og rev det stykke han havde skrevet på af. 

"Hvis du mangler nogle at snakke med," startede han ud, og rakte mig papiret med hans nummer på. "så bare ring." Han tøvede lidt, men smilede så venligt til mig. Jeg tog fat om papiret, og stak det ned i min lomme.

Han havde lige rakt mig sit nummer, og jeg tog det. Jeg havde nummeret til en upopulær. 

Føj. 

***

Hei peeps (; Jamen, jeg er faktisk lykkelig. Igår var der 1 favoritliste, og nu er der, hvad, fem? Tusind tak c:

Undskyld for et lidt langt kapitel, hvis det overhovedet gjorde noget. Synes bare ikke at jeg kunne stoppe den, hvor den ikke var det mindste smule spændende. 

Men nu fik jeg da Niall lidt mere med. Er stolt :o 

Igen, tak for alt, i må meget gerne like eller noget, hvis i synes den er god. :) 

xx Anna

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...