Et råb om hjælp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Igang
Katrine er en pige på 16 år som skal have sit sidste år i folkeskolen, nemlig 9. klasse. Katrines far er alkoholiker, hendes mor arbejder med noget hemmeligt ingen ved noget om. Og så er der skolen, Katrine bryder sig bestemt ikke om at være der, hun er overhovedet ikke tryg når hun er der. Men det er vel også forståeligt når hun bliver mobbet så meget som hun gør. Og så er der skolens bølle Justin, vil han hjælpe dig, eller se dig falde?

37Likes
80Kommentarer
4078Visninger
AA

3. Hvad havde jeg gjort?

"Kan jeg lige få lov at gå ud og fjerne det her?" spurgte jeg sødt og prøvede at undgå øjenkontakt. "Tja så skynd dig" sagde hun og gik selv ind i klassen. Jeg små løb hen til toiletterne, jeg gned de sidste rester af med et papir, mit hjerte hamrede der ud af, allermest fordi jeg var bange for hvad der skulle ske. Men jeg måtte jo hellere komme tilbage så læren ikke ville blive sur, underligt nok vidste jeg ikke engang hvad hun hed. Men det interesserede mig nu heller ikke. Jeg listede tilbage i klassen, mine sko gav en lille lyd i gulvet, hvilket fik mig til at gå lidt roligere. Man kunne jo aldrig vide om Simon eller en af de drenge der var ude på gangen et sted. Jeg åbnede døren ind til klassen og små løb over mod min plads, men selvfølgelig så dum jeg var faldt jeg over skraldespanden som åbenbart var placeret i midten mellem bordene. "Hov, hvordan synes du selv det gik kondikarl?" spurgte Simon og rettede blikket mod 'sine drenge' og grinede, det værste af det hele var at alle begyndte at grine... Det var næsten synd at sige at dem Simon gik med var hans venner, jeg ville mene at de var hans slaver. De adlyder ham og de er bange for ham så det er vel underligt at kalde dem 'venner'. Men i hvert fald jeg fik mig hurtig rejst op igen, men mit ansigt kunne næste måle sig med en tomat så rød i hovedet jeg blev. Denne her dag kunne kun gå for langsom nu...

Endelig var skoledagen slut, jeg skulle til at gå men blev taget fat i. Det løb mig koldt ned af ryggen fordi det sikkert var Simon. "Hvor tror du skal hen?" spurgte en blid og venlig stemme, jeg vendte mig om og svarede "hjem?" Det var læren. "Du skal først til eftersidning" sagde hun og smilte tilfreds til mig. Du gik med små skridt ned til din plads, på vej der ned fik du virkelig dræber blikket af Simon som derefter grinte flabet for at irritere dig. "Jeg har et møde, jeg er tilbage om en halv time. Dem der ikke er her når jeg kommer tilbage får en ekstra eftersidning" sagde læren og gik. "Justin har du noget imod at slå på piger?" spurgte Simon og lød tilfreds, Justin rettede irriteret hovedet mod Simon og svarede "rager det dig?" OHH DEN SVED HVA' SIMON, havde jeg virkelig lyst til at råbe, men så ville jeg jo få tæsk...

Jeg kiggede over på Simon og kunne næsten ikke lade vær med at smile fordi at det var ret komisk at det lige var Simon der var blevet sagt noget til, Simon kiggede over på mig og sagde "klo væk din fede møgso." Det ramte mig ubeskrivelig hårdt, jeg prøvede stadig at smile men jeg kunne mærke tårerne presse på, en lille tårer sad i min øjenkrog. Jeg fjernede den hurtigt uden at de så det. "Få lige styr på dit sprog, ellers skal jeg nok få dig til at respektere andre" sagde Justin ind i hovedet på Simon, det var første gang jeg havde set frygt i Simons øjne, et lille grin forlod mine læber. Simon var blevet så bange at han ikke engang turde at kigge på mig når Justin var i nærheden. Jeg følte mig faktisk tryg når Justin var der, men mit hjerte hamrede der ud af da Justin lige pludselig forlod klassen. Jeg gispede kort og undlod at kigge på Simon, jeg kunne føle hans øjne hvile på mig. Åh nej... Han havde rejst sig. "Det her var vidst sidste gang du griner af mig?" Råbte Simon mig ind i hovedet, jeg nikkede ivrigt. "KAN DU IKKE TALE?" Råbte han mig nu i hovedet, han tog fat om mit hår og rev mig op at stå. Han gav mig en knytnæve i maven, hvilket resulterede i at jeg fløj ind i vægen. Mit hoved rummede indeni da det ramte vægen, jeg bed mig i læben for at holde smerten inde, men det var svært, et lille skrig forlod desværre mine læber. "Hvis du siger det her til nogen er du død?" sagde Simon selvsikkert og gav dig endnu en knytnæve lige i ansigtet så du faldt sammen. Jeg prøvede at nikke. Jeg kunne lige tyde at han gik ud af døren, inden mine lukkede sammen. Jeg kæmpede ivrigt for bare at holde dem lidt åbne, det lykkedes. Så jeg skyndte mig at kravle ud af døren, da jeg var for svag til at rejse mig. Jeg var kommet ud på et af toiletterne, jeg lagde mig bare ned på det kolde gulv efter at have låst mig inde. Pludselig blev alting bare sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...