Et råb om hjælp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Igang
Katrine er en pige på 16 år som skal have sit sidste år i folkeskolen, nemlig 9. klasse. Katrines far er alkoholiker, hendes mor arbejder med noget hemmeligt ingen ved noget om. Og så er der skolen, Katrine bryder sig bestemt ikke om at være der, hun er overhovedet ikke tryg når hun er der. Men det er vel også forståeligt når hun bliver mobbet så meget som hun gør. Og så er der skolens bølle Justin, vil han hjælpe dig, eller se dig falde?

38Likes
80Kommentarer
4051Visninger
AA

13. Fyldt med dårlig samvittighed

*Fyldt med dårlig samvittighed*
Gaden var fyldt med trafik, massevis af mennesker og støj. Jeg holdte mine arme tæt knyttet om min krop som ellers kun var i ført mit undertøj, der var en del der havde råbt 'luder' efter mig, og det ramte mig ærlig talt, jeg tog jo ikke penge for at gå i seng med en fyr og for det andet havde jeg jo kun været sammen med én og så min far, det ville jeg bare helst glemme. Faktisk fortrød jeg også mit intime møde med ham fyren der åbenbart kun var ude efter et skide engangsknald. Fuck nej jeg havde jo glemt mine penge... Hvorfor var jeg så dum. Jeg løb ind gennem et hegn og satte mig der, jeg frøs på min blege krop. Jeg hadede og kigge på mig selv, det var rent ud sagt frygteligt. Jeg havde været så heldig at jeg havde husket min mobil. Jeg tjekkede klokken, den var lige rundet de 11.02 så mine forældre skulle helst ikke være hjemme. Min mor var jo på arbejde og min far lå og rodede rundt med en eller anden jeg ikke kendte. Så der var sku en mulighed der for at løbe hjem efter tøj. Jeg bevægede mig vej hjem ad, jeg kunne udmærket føle de tonsvis af folk der vendte øjne og nedstirrede mig.
Jeg løb som en galning vejen hjem og endelig var jeg hjemme. Jeg samlede ekstra nøglen op som lå under måtten og låste mig ind, til mit held var der ikke nogen hjemme. Jeg fik pakket en ordentlig sportstaske med tøj og diverse ting. Jeg tog pengene som lå i skabet i køkkenet og tog afsted igen. Jeg tog hurtig min jumpsuit på da jeg lige var kommet uden for, ret akavet at klæde om så alle kunne se det men hellere det end at være i farer for at der pludselig kommer nogen hjem. Jeg var gået et stykke af vejen da min mobil pludselig ringer, ukendt nummer, jeg tager den op til øret og hører en meget bekymret stemme. "Maja forhelvede, hvor er du henne?" det var Justin og han lød i den grad bange for hvad hændelsen kunne være. " Bare lidt rundt omkring du ved" svarede jeg koldt. "Hvorfor fanden har du ikke været i skole og du svarer heller ikke på facebook? Man bliver sku da pisse nervøs" jeg kunne tydeligt høre på Justin at han var skuffet over at jeg slet ikke havde fortalt ham noget om hvad jeg foretog mig. "Jeg skal snakke med dig Maja, kom hjem til mig du har jo fået min adresse i skolen." Jeg nåede ikke engang at protestere før han lagde på og sikkert regnede med at vi havde en aftale. Jeg begyndte så småt at gå hen mod Justins hus. Godt nok var jeg indebrændt med alle mine frustrationer på grund af min far, men jeg ville alligevel ikke svigte Justin når jeg udmærket var klar over at han havde brug for at vide hvad jeg rendte rundt og lavede.
Jeg havde gået i ca. et kvarter da jeg var fremme, jeg blev mødt i et kram af en ret skuffet Justin, det kunne jeg tydeligt se i hans øjne så jeg ville faktisk helst undgå øjenkontakt med ham. Jeg var på mange måde usikker på hvilke konsekvenser det ville have for mig hvis jeg fortalte Justin om alt det med min far, jeg besluttede mig for at lade vær. Justin greb fat om mit håndled midt i mine tanker og trak mig med ind i hans hus, gad vide om han boede alene? Der var i hvert fald ikke andre hjemme. "Fortæl mig så hvad fanden der sker!" sagde Justin bestemt og placerede mig i sengen hvorefter han stod med hænderne over kors og gloede absurd på mig. "Ikke noget." "Maja stop nu fucking bare. Jeg er sku da ikke komplet idiot! Er det Simon? Er der sket noget der hjemme?" spurgte Justin hårdt, jeg følte pludselig stor trang til at græde men nej, jeg ville ikke have at han på nogen måde skulle tyde alt det med min far. Det var MIN hemmelighed som jeg bare ikke kunne dele med nogen som helst, lige meget hvor meget jeg havde lyst til det. "Justin" sagde jeg og tyssede på ham og rejste mig. Jeg ville gerne glemme det lort jeg var i, så jeg ville prøve at berolige ham lidt. "Hør her Justin, der er ikke noget okay" sagde jeg og smilte svagt, mit smil var på ingen måde ægte, ikke efter alt det rod der var i mit liv. "Du er sku for meget! Jeg prøver for helvede bare at hjælpe dig" råbte Justin og smækkede døren efter sig til værelset. Skyldfølelsen var som en stor sky placeret over mig i det øjeblik Justin gik.
Kort efter kom han ind igen "hvis der ikke er noget, regner jeg med at du tager i skole i morgen" sagde Justin og lagde igen armene over kors. Jeg sank en klump, forhelvede da Maja... Men nu kunne jeg ligesom blive nødt til det "okay." "Jeg må hjem nu" sagde jeg med bange anelser for hvad der ville komme til at ske. Det eneste jeg vidste der ville ske var at jeg blive udsat for et eller andet af min far, jeg havde trods alt ikke været hjemme i næsten tre dage. Hvis jeg kendte min far ret havde han også bare løjet over for min mor og sagt at jeg var ved en veninde og min mor havde slugt løgnen råt. Det gjorde mig ondt at hun var så pisse naiv at hun ikke kunne se hvad der foregik. Justin skulle til at sige noget men jeg tog hurtig mine ting og løb hjem ad. Jeg rystede... Men for fanden jeg kunne jo ikke snakke med nogen som helst om det med min far. Aldrig havde jeg følt mig så bange og svigtet på samme tid. Min krop var fyldt med angst og en blanding af dårlig samvittighed.
Jeg var kommet ind i vores lejlighed, jeg prøvede ydmyg at snige mig forbi stuen. Jeg sank en gigantisk klump da jeg hørte min fars stemme. Allerede der rendte tårerne ned af mig. "Hvor har du været?" spurgte han hårdt og kom med dybe skridt imod. Han så iskold ud og kiggede ligegyldig på mig. Jeg havde gåsehud over det hele og jeg frygtede det hele. "Bare lidt ru..." mere nåede jeg ikke at sige før jeg fik den største knytnæve fyret lige ind i siden af hovedet. Jeg var ikke længe om at falde sammen på gulvet, jeg tog mig til kinden. Det gav genlyd i min krop, pludselig rystede hele min krop. Jeg fik et kraftigt spark i maven, jeg så min far satte sig på hug over mig. Først modtog jeg en ulækker spytklat i min mund... Efter det sortnede alt for mig, da hans sidste slag havde perfekt placering... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...