Et råb om hjælp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Igang
Katrine er en pige på 16 år som skal have sit sidste år i folkeskolen, nemlig 9. klasse. Katrines far er alkoholiker, hendes mor arbejder med noget hemmeligt ingen ved noget om. Og så er der skolen, Katrine bryder sig bestemt ikke om at være der, hun er overhovedet ikke tryg når hun er der. Men det er vel også forståeligt når hun bliver mobbet så meget som hun gør. Og så er der skolens bølle Justin, vil han hjælpe dig, eller se dig falde?

37Likes
80Kommentarer
4079Visninger
AA

9. Et nyt sted at kalde hjem

Aldrig havde jeg følt værre smerte, jeg havde ondt i underlivet og jeg følte mig krænket på værste vis. Tankerne havde kraftig betydning for mit valg af steder, jeg havde tit set hjemløse på banegården så måske det kunne være en mulighed. Banegården ville jo heller ikke være det værste sted, der var jo både toiletter og spisesteder og heldigvis havde jeg fået min pung med, der var bare ikke helt vildt mange penge men jeg havde taget de sidste der var i min fars pung. Han var så klam at jeg jo egentlig var ligeglad med ham. Min mor ville garanteret heller ikke engang skænke en eneste tanke til mit fravær men ja sådan var min familie jo bare. Skide kolde i røven overfor alt udover dem selv, utroligt at min familie engang havde været noget af det sødeste.
Jeg begav mig vej mod banegården, underligt nok følte jeg mig overvåget men det var sikkert bare indbildning. Min fødder gjorde ondt af helvedes til men det var heller ikke så underligt når jeg kun lige havde nået at tage mine slidte bamsestøvler på. Jeg holdt min taske godt ind til mig, der var ret mange mennesker og man gik virkelig tæt med dem. Mine hænder rystede og jeg var vildt bange... Bange for at jeg skulle blive fundet og måske blive misbrugt igen, jeg gik fortsat på fortovet med et ligegyldigt blik. Alt var ligegyldigt, virkelig alt, ingenting havde betydning for mig. Igen kom der en tanke til mit hoved om at jeg vel ligeså godt kunne gøre det forbi, jeg havde også pakket et barber blad til hvis jeg nu havde brug for at tænke på noget andet. Før i tiden var jeg helt anderledes, jeg lavede alle mine lektier, jeg havde massere af veninder og venner og jeg gjorde hvad jeg blev bedt om. Men det var som om at efter alt det med mine forældre var jeg blevet anderledes... Min mor havde fået et job hun ikke ville fortælle om og så var hun jo ligeglad med mig, min far var begyndt at drikke og desværre var han blevet ligeglad med at misbruge mig. Deres ændring havde virkelig taget hårdt på mig, jeg var slet ikke smilende mere, jeg havde svært ved at snakke med folk, jeg kunne ikke koncentrer mig om lektier og i det hele taget manglede jeg vel hjælp men den hjælp kunne jeg åbenbart ikke få. Uden at jeg tænkte over det, var tårerne begyndte at tage vej ned til min mundvig og nogen fortsatte endda længere ned og kørte ned mod min hals. Jeg gik gennem den åbne dør ind til banegården, der var rigtig mange mennesker, jeg satte mig over på en bænk og rodede i min taske efter barberbladet. Jeg tog det op og satte det mod mit håndled, hvis jeg skar dybt ved min blodårer ville det være slut, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg træk ærmet langt op og skar der på armen hvor jeg havde mest hud. Det var utrolig dejligt at tænke på midlertidig smerte i stedet for alle de problemer jeg havde. Jeg tørrede blodet af barberbladet med et stykke papir som lå i skraldespanden. Jeg rodede videre i skraldespanden for at kigge efter mere papir, jeg fandt dog ikke noget men i stedet fandt jeg et gammelt halstørklæde som jeg tørrede blodet af min arm med. Jeg trak mit ærme ned igen for at folk ikke skulle kunne se mine rifter og så puttede jeg mit barberblad i tasken igen. Jeg var blevet enormt sulten så McDonald's ville være en god idé ligenu eftersom jeg jo ikke havde lyst til at gå på restaurant. Det blev efter lang tid i køen min tur, jeg bestilte en fem cheeseburger, ja jeg var ret sulten og jeg var vant til at spise meget. Jeg tog maden med hen til bænken og satte mig. Det pinte mig okay meget at jeg skulle sidde i mellem to andre mennesker, jeg ønskede mest at jeg bare kunne sidde alene  og spise min mad.
Efter måltidet satte jeg mig hen i et hjørne hvor der ingen mennesker var, gulvet var ret koldt men jeg havde brug for lidt hvile og jeg havde ikke lyst til at folk skulle se mig sove. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...