Et råb om hjælp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Igang
Katrine er en pige på 16 år som skal have sit sidste år i folkeskolen, nemlig 9. klasse. Katrines far er alkoholiker, hendes mor arbejder med noget hemmeligt ingen ved noget om. Og så er der skolen, Katrine bryder sig bestemt ikke om at være der, hun er overhovedet ikke tryg når hun er der. Men det er vel også forståeligt når hun bliver mobbet så meget som hun gør. Og så er der skolens bølle Justin, vil han hjælpe dig, eller se dig falde?

38Likes
80Kommentarer
4051Visninger
AA

2. Det var vel bare sådan det var.

~~Jeg vågnede forholdsvis tidligt, jeg faldt sammen i tårer, jeg ville virkelig ikke i skole. Og der lå jeg og stirrede ind i væggen, det havde føltes som en evighed før min mor kom og satte sig på sengekanten "er du klar til at komme i skole?" spurgte hun og smilede stort, jeg nikkede blot og kiggede så væk igen. "Godt min pige" sagde hun glad og forsvandt ud af døren. Var hun dum eller hvad, kunne hun da virkelig ikke mærke at der var noget galt eller i det mindste se det. Jeg rejste mig og tog en løs trøje på, et par tynde bukser så mine ben kunne se lidt mindre ud. Det hjalp en smule men de var stadig klamme og jeg kunne bestemt ikke lide hvad jeg så.
Klokken var 08.13 da jeg kom ned af trappen til stuen. Min far sad bare i sofaen og drak som sædvanlig, jeg koncentrerede mig så meget om at fokusere på min far at jeg kom til at snuble over min egen fod. Jeg smækkede døren i og nærmest løb i skole for ikke at få en eftersidning.
"Du kommer for sent!" blev der råbt med det samme jeg trådte ind af døren. "Undskyld" sagde jeg stille i håb om ikke at få en eftersidning. "Du får en eftersidning" læren kiggede surt på mig, jeg tog mig vej ned bag i klassen for at sætte mig på min plads. Ham Simon og hans flok grinte da jeg listede forbi dem, det var først gang jeg havde set Justin sidde i vores klasse. Han havde altid gået der, men var næsten aldrig i skole, han kom og gik som han ville.
Tiden trak ud og det var blevet frikvarter, læren forlod klassen. Jeg blev siddende i hjørnet bag i, jeg fik et chok da en papirs kugle ramte mig hoved. Selvom Justin var en bølle og alle var bange for ham, var han slet ikke led mod mig som han var ved næsten alle andre. Simon og hans flok kom hen imod mig. De havde et flabet smil på læben, jeg kiggede ned på mine lår. "Du kigger nok lige på dine fede lår" kom der fra en af drengene, jeg kiggede hurtigt op, jeg havde aldrig selv syntes at jeg var tyk. Men var jeg tyk? Burde jeg tabe mig? Jeg vidste det ikke, men tankerne strejfede da min hjerne en del gange. Simon puffede til mit hoved og sagde "du hørte godt hvad jeg sagde din fedt prop!" Hans ord ramte hårdt, han var god til det med at ramme perfekt. "Jack, hent lige rugbrødet" sagde Simon. Jack  var faktisk ret lækker, men han var en klam egoist. Jack hentede en rugbrødsmad fra Simons taske, han afleverede den til Simon. Drengene grinte og kiggede alle sammen på Simon, som rejste sig og kørte rugbrødsmaden rundt i ansigtet på mig, jeg slog til ham og forsøgte at løbe over mod døren. Jack tog fat i mig og klaskede mig ind i vægen, han spyttede mig i hovedet og nev mig i min hofte delle. Det gjorde ondt og han begyndte at nive hårde og hårde, han kunne se smerten i mit ansigt så han grinte blot. "Tyksak" grinede han og gik hen til de andre drenge. Jeg løb ud af klassen, men kom ved et uheld til at løbe ind i Justin. Jeg stoppede kort op for at se om han var okay. Han kiggede spørgende på mig og rynkede det ene bryn. "Undskyld" mumlede jeg og prøvede at gemme mit ansigt, for at han ikke skulle kunne se de klamme rugbrødsrester i mit ansigt. Et lille smil satte sig på hans læber, men det var svært at se hvad det betød. Måske var det ikke sødt ment at han smilte.     
Jeg var næsten ved indgangen til skolens hoveddør, men en eller anden rev fat i min arm. "Slip mig" råbte jeg grædende og kiggede. Jeg tog mig hurtigt til munden da det var en lærer. "Du kommer lige med til time" sagde hun og trak mig med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...