Se, det er mig

"Jeg står i ét af prøverummene i Magasin, og kigger i det store oplyste spejl, selvom jeg ikke er inde for at prøve noget. Jeg begynder at mærke sveden i håndfladerne. For helvede, tag dig nu sammen Katja! Du har gjort det så mange gange før!"

Det er ikke altid let at være teenager og især ikke for Katja. Hun prøver desperat at passe ind i storbylivet, og det gør hun bliver nød til at bryde loven.
Hun har de bedste veninder i verden, men er det alt hun fortæller dem? Og med en mor som er mildestalt ligeglad med hende, hvordan skulle hun nogensinde blive anderledes?

En novelle der handler om venskaber, vilde fester og i bund og grund bare vil passe ind.

4Likes
2Kommentarer
650Visninger

1. Se, det er mig

 

Jeg står i ét af prøverummene i Magasin, og kigger i det store oplyste spejl, selvom jeg ikke er inde for at prøve noget. Jeg begynder at mærke sveden i håndfladerne. For helvede, tag dig nu sammen Katja! Du har gjort det så mange gange før! Jeg tager et sidste kig i spejlet, lægger bukserne i tasken, og skynder mig ud af prøverummet. Jeg går i et hurtigt, men ikke mistænksomt tempo, hen mod de store svingdøre og ud. Jeg løber hen til en bænk et stykke derfra, sætter mig, og får styr på nerverne. I samme øjeblik ringer min telefon, det er Katrine. Pis! De har sikkert ventet længe.
”Hej! Undskyld, min mor ville lige ud og shoppe tøj inden festen, men jeg er der om 10 minutter.” Undskylder jeg og lægger på.
Jeg løber ned ad gågaden, finder min gamle rustne cykel, og skynder mig af sted.

Katrine bor i en villa i udkanten af centrum i Århus sammen med sin mor, far og storesøster. Hun er min bedste veninde sammen med
Maria. Maria bor i en kæmpe lejlighed i centrum af Århus sammen med sin far. Hendes forældre er skilt, så hun bor også, hver anden weekend, hos sin mor i København.
 Ja, og så er der mig.

Da jeg kommer hjem til Katrine, smider jeg cyklen i en busk ved nogle der bor et par grunde længere henne. De skal ikke tro, jeg ikke bliver kørt i min mors sprit nye BMV.
Jeg kan høre den dunkende bas inde fra villaen på lang afstand. Vi har aftalt at varme op, inden vi skal til fest ved en eller anden gymnasiefyr, som Maria kender.
”HEJ KATJA!” Hviner pigerne, løber ud i gangen, og overfalder mig med kæmpe knus. Man kan godt mærke, de har fået noget at drikke.
”Er du klar til at gå? Du var her jo ikke til tiden, så vi har bare taget en flaske vodka med til dig, du kan drikke på vejen.”
”Skal bare lige ind og skifte tøj.” Jeg går ud på det kæmpe badeværelse, og hiver bukserne frem fra tasken. Det er Dolce & Gabbana og koster 1200 kr. Jeg får kvalme af at tænke på det. Jeg tager lidt vand i hovedet, ser mig i spejlet og får øje på hendes mors Gucci parfume. Jeg tager et par sprøjt på. Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal tage den med, bare lige og låne den, men stiller den så tilbage, og skynder mig ud.

Der er godt gang i den til festen. Bassen er så høj man kan mærke det i hele kroppen. Maria er straks over fyren, der holder festen og hans venner, så mig og Katrine sætter os ned og tømmer vodka flasken stille og roligt. Jeg kan tydeligt mærke, jeg er påvirket. For en gang skyld er det rart at glemme det hele og slå sig løs.
Jeg hiver Katrine med ud og danse, selvom vi begge har svært ved at stå på vores ben.
 

Det er sjovt det her!
Jeg må have en drink mere.
Hov jeg tabte den.
Hvad var det klokken blev?
Hvor er min mobil?
Når der var den jo.
Mange tanker flyver gennem hovedet på mig, og jeg har ikke rigtig kontrol over noget mere. Mobil displayet viser 03:27. Hvornår var det vi skulle hjem? Jeg hiver fat i Katrine, hun ligner en der er ved at gå kold.
”Katrine, skal vi gå hjem?”
”Jaaa, hvor er Maria?”
Jeg kigger fjernt rundt i rummet, jeg ser en piger jeg syntes ligner hende sidde på skødet af en dreng. Jeg tænker hun nok gerne vil blive siddende der, så mig og Katrine begynder at gå.
Der er heldigvis ikke så langt, men Katrine skvatter et par gange.
”Hvordan kommer du hjem, Katja?”
”Min mor kommer og henter mig, du kan bare gå ind og få sovet lidt” siger jeg og tager en dyb indånding.
”Tror altså godt min far vil køre dig hjem”
”Nej, det er fint. Min mor kommer lige om lidt.” Jeg bliver en smule halv irriteret.
Jeg går ud til vejen, finder min cykel og begynder at cykle hjemad.

Jeg når hjem til det lille rækkehus da klokken er 05:16. Shit! Det har jo taget langt over to timer. Jeg smider cyklen ved postkassen ude ved vejen, og går fortumlet ind i gangen. Min mor ligger som forventet på sofaen med en avis halvt over hovedet. Hold kæft hvor er hun egentlig grim som hun ligger der. Jeg skal lige til at gå ind på mit værelse, da jeg falder over de åndssvage, mug befængte flyttekasser. For helved! I samme øjeblik jeg rejser mig op vågner min mor.
”Nå det er bare dig” Mumler hun ladt, og lægger sig til at sove igen. Ja det er ikke meget man hører fra hende. Jeg lægger mig ind på madrassen på mit værelse, og kan endelig give mig til at sove.

Jeg vågner omkring klokken 15 dagen efter. Jeg har en dunkene hovedpine. Jeg går ud for at tage et glas vand, da min mor ligger på sofaen og snakker i telefon.
”Jeg skal nok få styr på det..” Min mor lyder rimelig uinteresseret og det kommer heller ikke som en stor overraskelse hvem det er.
”Var det naboerne?” Spurgte jeg henkastet mens jeg fumlede med nogle glas i vasken.
”Ja, de siger at din cyklen ligger på fortovet , og at den skal fjernes omgående.” Min mor satte sig op. ”Og at du vækkede hele kvarteret når du kom så sent hjem fra dine fester, men det kan man jo ikke forbyde dig. Bare se at få flyttet den cykel så vi ikke får mere brok med dem.”
Jeg går ind på mit værelse, pakker noget tøj i en taske, og ringer til Katrine for at høre om hun var vågen. Jeg kan ikke holde ud at være i det her rottehul mere med de fandenste naboer. Katrine tager den ikke, så sover hun nok endnu. Jeg prøver med Maria.
”Hej, det er Katja. Er du kommet hjem?”
”Jaah, min far hentede mig halv fem.” Det lyder som om, hun lige er vågnet.
”Skal jeg komme et smut forbi dig?” Spørger jeg lidt efter.
”Ja, trænger til noget selskab og en god pizza.” Jeg bliver lidt nervøs. Hvis hun nu vil have mig til at tage to pizzaer med på vejen? Det kan jeg jo ikke betale.
”Min far forslog om vi skulle spise en pizza, jeg får ham bare til at tage en med til dig også.” Fortsætter hun lidt efter.
”Det er en aftale, er der om 10 minutter.” Siger jeg lettet  og lægger på. Min cykel ligger på fortovet, da jeg kommer ud til vejen. Jeg står i et øjeblik og overvejer, om jeg skal smide den ind i naboernes have. Det ender med jeg lader den ligge og begynder at gå.

Jeg elsker at være hjemme hos Maria. Hendes far er så rar, og vi får altid noget godt at spise. Han er revisor, og har vist nok en større virksomhed. Det er en kæmpestor, lækker lejlighed. Der er altid pænt, rent og lyst.
Vi sidder inde i stuen og gumler pizza. Vi sætter ”Pretty Little Liars” på, og snakker om festen fra i går. Det er længe siden, vi har haft alene tid sammen.

Mandag morgen. De fleste hader den, men jeg kan nu egentlig godt lide den, da det er starten på noget nyt. Jeg er jo også sammen med Maria, hvilket kun gør det bedre. Vi gør os klar, og sætter os ud til spisebordet, hvor hendes far har lunet et par croissanter. Det er bare det bedste. Hendes far kører os i skole, og vi venter på Katrine derude.
Jeg er mega morgenfrisk og i et super godt humør. Det er længe siden, jeg sidst har været det.
Vi starter ud med at få vores hjemmeregning tilbage. Jeg har fået et 7-tal. Kunne godt have været bedre, men det er nu okay.
”Husk nu at der er skole-hjem-samtaler på torsdag.” Siger min klasselærer, da timen er slut og forlader lokalet.
Shit! Det har jeg glemt alt om! Det er den første skole-hjem-samtale, jeg skal til på denne skole, men det er ikke derfor, jeg frygter den. Nu kommer alle til at se min mor og hendes beskidte malertrøje og alt for løse bukser, hvor syningerne er gået op. Det er jo selvfølgelig Maria og hendes far, der er før os til samtalen! De har aldrig mødt min mor, og sådan skal hun ikke se ud!
Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig resten af dagen. Katrine har fået fribilletter til en film i aften i biografen, og inviterer  Maria og jeg med. Jeg har ikke så meget lyst, så fortæller at jeg nok er ved at blive syg.
Jeg er en del fraværende de næste to dage i skolen. Jeg spekulerer så meget på, hvad de nu vil tænke, når de ser min mor. Katrine og Maria har godt lagt mærke til, at jeg ikke helt er mig selv, men bliver igen nødt til at lyve og siger bare, at der intet er galt.
Jeg tager ind til byen efter skole. Det er det eneste, jeg kan komme i tanke om, at jeg kan gøre. Jeg går ind i Salling og møder en ung medarbejders øjne. Han smiler og går tilbage til arbejdet. Jeg tager rulletrappen op til dametøjsafdelingen. Jeg får øje på et par stramme lyse cowboybukser. Jeg kigger rundt, og da der ikke er nogle i nærheden, ligger jeg dem i tasken. Jeg går videre og finder en bordeaux skjorte med palietter på kraven. Jeg lægger den diskret i tasken og tager også et par øreringe, nu hvor jeg er her inde. Jeg vender mig om i en hurtig bevægelse og går i et nervøst tempo hen til rulletrappen, da jeg ser den unge medarbejder fra første forrige etage komme direkte over mod mig. Jeg løber ned ad rulletrappen. Han sætter i løb. Jeg når ned på den nederste etage. Mit hjerte sidder helt op i halsen.
”Stop tyven” råber han, da han også når nederste etage. ”Stop den lille tyve tøs!” Jeg mærker alle i forretningen der stirrer på mig, mens jeg tonser henover gulvet og ud af de store glasdøre.
Jeg løber ind på den Mc Donalds, der ligger lige overfor og låser mig inde på toilettet. Jeg kan mærke tårerne presse sig på. Jeg prøver at synke den store klump, der sidder i halsen, men da det ikke lykkes, lader jeg bare tårerne dale ligeså stille ned over mine kinder. Jeg sidder der længe. Tænker igennem hvad der lige er sket, og hvad jeg lige har gjort. Igen og igen. Klumpen i halsen bliver større og større, og det bliver helt anstrengende at blive ved med at hulke. Jeg tager tøjet frem fra tasken, og lægger det tilbage igen. Gider ikke se på det, jeg vil bare hjem. Jeg rejser mig fra toiletsædet, og kigger mig i spejlet. Jeg fjerner det værste makeup under øjene med en lidt vand, og skynder mig hjem.
Det ser ud til min mor har spist uden mig. Hun ligger i hvert fald og sover med en tallerken i skødet.
Jeg går ud og åbner køleskabet, der er ikke så mange valgmuligheder.
Jeg tager bare en skive toastbrød, og sætter mig på en stol i stuen. Jeg betragter hende, mens hun sover. Hun er egentlig meget køn med det lyse hår, der går til midt på skulderbladende. Det er spaltet i enderne og en del filtret, men det er da også klart, når hun ligger på sofaen hele tiden. Hun er høj og tynd. Ikke på den anorektiker agtige måde, men sådan pæn slank. Jeg tager en tot af hendes hår og nulre den mellem fingrene. Det er længe siden, jeg har været så tæt på hende i så lang tid af gangen og rørt hende for dens sags skyld.
Nu vågner hun. Hun er lidt forvirret. ”Nå sidder du der Katja?”
Hun sætter sig op i en meget langsom bevægelse.
”Jeg var i genbrugen i dag og fandt noget tøj, jeg tror er din stil.” Jeg rejser mig og går ind på mit værelse for at hente tasken. Jeg rykker prismærkerne af, og går tilbage til hende i stuen. Hun tager tøjet og rynker på panden. ”Hvor meget har du så lige givet for alt det her tøj?” Er det eneste, hun siger. Nu bliver jeg sur: ”Kan du for en gangs skyld i dit liv ikke lade være med at være så skide sur hele tiden og prøve at sige tak?!” Jeg rejser mig med knyttede hænder og hamrer døren i ind til mit værelse, så hårdt jeg kan.
Hun kommer ind på mit værelse omkring en time efter, hun har tøjet på. ”Tak” er alt hun siger, og går ud igen. Jeg hader hende.

Vi er på vej til forældremøde. Jeg har overtalt min mor til at tage det nye tøj på, så det har hun på, men ikke øreringene.
Marias far er klædt flot på i en mørkeblå skjorte og sorte bukser. Min mor falder hurtigt i snak med ham. Maria og jeg går udenfor og snakker lidt. ”Det er da rart endelig at se din mor!” Hun lyder helt begejstret.
”Er du egentlig begyndt at få det bedre?” Hun lader mig ikke engang svare på spørgsmålet. ”Du ved, Jacob kan du godt huske ham? Tror du har set ham før. En af hans kammerater holder fest i morgen og tænker på, om vi ikke alle tre skal tage med.”
”Hmm.. Jeg ved snart ikke.” Jeg tøver lidt med mit svar.
”Ej kom nu, har du noget bedre at give dig til?”
”Nej, det har jeg vel ikke..”
”Så er det en aftale!” Konstaterer hun og sender det største smil.
Da vi kommer ind igen, står min mor og hendes far stadig og snakker sammen. Hun ser glad ud, mere end hun plejer i hvert fald.
Vi bliver kaldt ind til samtalen og får udelukkende ros, så der var heldigvis ikke noget der.
Maria og hendes far er inde til samtalen, da vi er på vej hjem, så de får heldigvis ikke at se, at vi er til fods.

Det er fredag, og jeg er i et lidt mere optimistisk humør i dag. Mine tanker er kommet lidt væk fra det, der skete i Salling i onsdags, og tænker kun på jeg skal snart til fest og have det sjovt!
Min mor virker også til at være i godt humør. Hun har ikke lagt på sofaen lige siden jeg kom hjem fra skole. Mærkeligt.
Jeg tager cyklen og kører ud til Spar, hvor vi har aftalt, vi skal mødes. Katrine skal ind og købe sprut. Jeg har ikke noget med, men jeg har taget 60 kr. med, som jeg har sparet sammen i et længere stykke tid. Jeg køber fire Breezers, og får en sjat vodka af Maria.
Der er godt proppet inde til festen. Det er i en kæmpe kælder, og tror vi er over hundrede. Vi går rundt og hilser på de få stykker, vi kender, som vi kan få øje på, og sætter os i en sofagruppe. Jeg knapper en af Breezerne op og tager en tår. Pludselig får jeg øje på én, som jeg hurtigt genkender. Butiksmedarbejderen fra Salling. Jeg er ikke sikker på, om han har set mig, indtil en tøs, han står sammen med, peger på mig og siger et eller andet om mig. Jeg skal bare væk her fra! Jeg hiver fat i Katrine, da hun er den der sidder nærmest, og spørger om hun ikke vil gå med mig på ud og trække lidt luft.
”Kan vi ikke vendte lidt? Vi er jo lige kommet!” Protesterer hun, men jeg hiver hende med igennem lokalet. Der er for mange mennesker til vi kan komme igennem, så Katrine går tilbage, og jeg følger efter. Hende pigen, han står sammen med, kommer pludselig hen imod mig, jeg stivner, da hun råber: ”Hvad så din lille tyve tøs! Får du stålet noget?” De der er i nærheden, hører det selvfølgelig og ser på mig. Katrine kigger spørgende på mig, da hun fortsætter: ”Hey dig der! Ved du godt din veninder går og stjæler?” Jeg kunne sætte mig til at tude. Jeg vil væk, men der er alt for mange omkring os. Hun går helt tæt på nu. ”Du havde måske ikke regnet med, det ville blive opdaget?” Hun har en truende adfærd. ”Kan du nu heller ikke svare eller hvad?” Hun skubber hårdt  til mig. Jeg taber min flaske på gulvet. ”Se nu hvad du har gjort, dit lille svin.” Hun skubber endnu hårdere denne gang, jeg ryger baglæns ind i en, der står bag mig.
Katrine er gået. Jeg ved ikke hvorhen, men hun er her ikke mere. Jeg må klare det alene, jeg har jo heller ikke fortjent andet.
Da hun forsøger at skubbe mig tredje gang, får jeg fat i hendes hår og rykker til. ”Av for satan!” Hun borer sine negle ind i armen på mig, så jeg slipper. Hun slår ud efter mig, men rammer ikke. Katrine kommer tilbage nu med Maria lige i hælende. De forsøger at få folk væk og får mig med. Maria har fat i mit ærme. Hun trækker mig gennem menneskemængden, men pigen følger efter. Vi når hen til en bagdør, men den er låst. Mit hjerte banker hurtigere end nogensinde, hun er både større og stærkere end mig og får åbenbart ikke fred, før hun for tværet mig ud.
Hun kommer hen i mod mig, Maria stiller sig ind foran mig, men hun skubber hende bare væk. Katrine tør ikke gøre noget, hun står bare og ser nervøst til. Hun slår mig med en knyttet hånd lige i ansigtet. Jeg knækker sammen, og hun bliver ved med at sparke til mig. Hun tager fat i mit hår, og rykker mig op at stå igen, derefter skubber hun mig så hårdt, jeg ryger lige ind i glasdøren, der går i stykker, og rammer mig i hånden og i baghovedet. Katrine skriger og er straks henne og hjælpe mig op. Pigen er allerede på vej væk, i det hun ser blod.
Katrine vil have, vi ringer til min mor, så hun kan køre mig på skadestuen.
”Nej, I kan ikke ringe til hende, hun kan ikke gøre noget” Får jeg fremsagt i mine større smerter.
”Hvorfor ikke? Vi bliver nødt til at gøre noget?!” De er begge oprevet over situationen. Jeg beslutter mig for at fortælle dem det. Tingende bliver ikke værre end de er nu, så de kan lide så godt få det at vide.

Maria ringer efter hendes far, og Katrine ringer efter en ambulance. Jeg er væk et kort øjeblik, hvad sker der med mig?
Se, det er mig.
Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser i de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne. Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så nu er den gal igen derinde.
Og se lige min mor! Hun render rundt, som en tosse med det nye tøj, mit makeup og øreringene. Hun kom i samme bil som Marias far! Hvad tænker Maria og Katrine ikke nu, hvor de har fundet ud af det? At jeg har løget for dem i alt den tid. Tusinde tanker går gennem mit hoved i det øjeblik.

Jeg vågner op nogle timer senere, jeg ligger på skadestuen og er blevet syet i hovedet og har forbinding om hånden. Jeg har det forfærdeligt. Ikke nok med jeg er i den tilstand, jeg er, men jeg har også lige mistet de to bedste ting i hele mit liv.
Min mor kommer ind og sætter sig ved siden af mig. Hun tager min hånd, det føles helt forkert. Hun siger ikke noget, hun sidder der bare, tavs.
Hun lægger min mobil på mit skød. En ulæst besked fra Maria.
”Du skylder vist nogle en forklaring, ring når din tilstand er bedre.
Katrine & Maria.”
Jeg får en kæmpe klump i halsen ved tanken om, at jeg skal sidde og indrømme det hele foran dem. Hvor dårligt et menneske jeg er. Min mor kan tydeligt se det på mig, og jeg fortæller hende alt om tyverierne, løgnhistorierne og alt sammen. Jeg begynder at græde, mens jeg fortæller hende det. Hun holder om mig. ”Så så.. så så.. Det skal nok gå alt sammen, det lover jeg dig.” Nu begynder jeg for alvor at græde.

Jeg bliver udskrevet og kommer hjem søndag formiddag. Jeg skriver en besked til Katrine og Maria hvilken adresse, jeg bor på, og om de vil komme og snakke om en halv time. Min mor bager boller til os.
De er noget alvorlige og ser bekymret ud, da de kommer. Det gør mig kun endnu mere nervøs. De kigger sig lidt rundt i huset, og vi sætter os ind i stuen. De spørger lidt ind til mit helbred, selvom jeg godt kan mærke, det ikke er det, de er mest interesseret i lige nu.
”men det er ikke det, I er her for..” siger jeg efter lidt tid, tager en dyb indånding og fortæller dem det hele.
”Jeg forstår også godt, hvis I hader mig, og ikke kan tilgive mig for det her, for det kan jeg ikke engang selv ..”
”Hold nu kæft, Katja!” Afbryder Maria mig. Jeg bliver lidt forskrækket og er bange for, hvad hun nu vil sige.
”Selvfølgelig hader vi dig ikke! Vi kan sgu ikke undvære dig, men det er lidt af en mundfuld at sluge.” Siger hun efter lidt tid.
”Vi troede, vi kendte dig, men hvis vi skal give dig en chance til, skal du heller aldrig lyve mere for os.” Det er Katrine der bryder  ind.
”Vi er sgu da bedøvendes ligeglade med, hvor mange penge du har, det er dig, vi godt kan lide -  ikke dine ting.” Det letter så utrolig meget, da de siger det. De elsker mig virkelig, for den jeg er. Min mor kommer ind med boller til os. Hun sætter sig ned. ”Ja, og så skal jeg jo til jobsamtale som sekretær.” Siger min mor helt afslappet.
”Ej seriøst? Hvor henne?” Jeg er virkelig glad på hendes vegne.
”I din fars firma” Siger min mor og ser over på Maria med et lusket smil.
”Ej tillykke!” Vi er alle meget begejstrede.
Vi sidder og spiser vores boller, snakker, griner og hygger præcis som før i tiden. Det virker bare mere ægte nu. Vi sidder trods alt i mit hjem, og spiser min mors mad.
Pigerne tager hjem ved en sekstiden, men inden de går får de lige verdens største krammer.

Jeg går tidligt i seng den aften. Jeg er så glad, som noget menneske kan være. En kæmpe sten, eller snarer klippe, er faldet fra mit hjerte. Og så er der min mor, som skal til at have job i Marias fars firma, eller hvad?
Jeg ligger og ser op i loftet. Jeg er da verdens heldigste, siger jeg til mig selv, smiler og falder i søvn.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...