Paradis

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Lila stikker af hjemme fra, og ser en tømmerflåde. Den tager hun som en fribillet til paradis. Med elvere, musemøjsere, fidusere, store sommerfugle, små elefanter og paradis beboere.

5Likes
3Kommentarer
407Visninger
AA

2. Stranden

Drengen rakte hans hånd frem til hende, han smillede venligt. Han var ikke så høj lidt højere end Lila, hans tøj var lavet af blade syet sammen med strå, han havde samme grønne øjne som hende og hendes far. Lila tog den ikke. Hun rejste sig op og kiggede undrende på ham. Lila var stadig driv våd, men hun frysede ikke. Hun tog sin taske der lå på tømmerflåden. Den var også blevet våd men ikke så våd som hende. Hun tog den op til skulderen og kiggede stadig på drengen. "Hej, hvem er du" spurgte drengen. "jeg hedder Lila'' Sagde hun tøvende, og smilte svagt. Hun kunne ikke rigtig finde ud af hvor hun var, og hvad der var sket. '' Hvor er jeg?" spurgte Lila, efter et par sekunders tavshed. "Ved du ikke det?" spurgt han. Som om det var det eneste sted på jorden. "Nææ. egentlig ik'"sagde Lila. ''Hvad med at jeg viser dig rundt?'' Sagde han muntert, og gik videre. '' Ehh vent lige." sagde Lila. Og prøvede at rejse sig ordenligt op, men faldt i vandet igen'' Hvad?'' sagde drengen, og kiggede på Lila. så opdagede han at hun ik' kunne komme op. ''nåår undskyld''  Drengen hjalp hende op, han havde et stærkt håndgreb, han var stærk stærkere end Lila "Forresten, jeg hedder Jonas" sagde Jonas, med et smil. Lila og Jonas var på vej væk fra stranden og ind mod en lille skov-jungle. Men Lila kunne ikke følge med efter tre-fire skridt faldt hun om. ''har du noget at spise og drikke?'' spurgte Lila stille næsten lydløst. Men Jonas gik bare videre. ''har du noget at spise'' sagde Lila lidt højere og faldt helt ned til sandet. Hun kunne se Jonas løb hen til hende. Men mere så hun ikke der blev sort og stille.

Lila vågnede ligeså stille. Hun kunne høre Jonas stemme. '' Lila, Lila, Lila'' først helt stille. Så højere. Til sidst kun hun høre det helt klart. ''Lila vågn op'' Jonas lyd forpustet. Lila åbnede øjne der var blevet mørkt. ''skynd dig spis det her'' sagde han. Lila tog en lille bitte bid. det var mad men der var også noget flydende ved det. Lila tog en større bid og drak mere af det. Det var ligesom en kokosnød den var bare aflang idet og smagte meget sødere. Der gik ikke lang tid så var Hun på benene igen. ''kom skynd dig. Vi må gemme os inden det bliver mørkt'' sagde Jonas og løb. Han løb hurtigt, Lila skyndte sig at følge efter ham. Hun var lige ved at glemme sin taske. Hun tog den men nu var Jonas væk ''Jonas!'' råbte hun, så det gav genlyd. ''Lila skynd dig'' sagde Jonas, men hun kunne ikke høre hvor lyden kom fra. ''Jonas hvor er du'' råbte hun så højt hun kunne. Hun blev urolig. Lila skulle lige til at røbe igen der hun hørte. ''kan den lille pige ikke finde hendes ven var´? hehehe den lille pige alene nu. Mig tage lille pige med hjemme'' det var en uhyggelig stemme, en lille stemme den kom oppe fra men på samme tid nede fra og til højre og venstre. Lila hørte stemmen om og om igen den stoppede ikke. Den kom tættere og tættere på. Og pludselig stoppede den. Jonas kom frem ''hvad laver du? jeg sagde du skulle følge efter mig skynd dig vi må væk'' sagde Jonas lidt sur lød det som om i starten. Men hans stemme var for venlig til den kunne lyde sur eller irriteret hele tiden. Lila løb hen bag træet hvor han. Hun var blevet bange af stemmen og der trillede en tåre ned af kinden på hende. Lila kiggede ind i Jonas øjne. De var så klare og tapre at hele hendes frygt kom væk på mindre end et sekund. Han smilte ''kom skynd dig og denne her gang følg med okay?'' Lila og Jonas løb ind i skoven.

De nåede frem til et kæmpe stort træ med mange grene. Der var alle mulige forskellige slags frugter appelsiner, mandariner, æbler, citroner, pære,  og nogen andre frugter, hun kunne også se det mad hun havde spist den samme dag. Der var alt den frugt man overhovedet kunne forestille sig. Nede på jorden var der plantet grønsager, ikke normale grønsager men det lignede grønsager. ''kommer du'' spurgte Jonas. Lila kiggede på ham, han holdte et langt ræb, der førte op til en af de mange tykke grene. På en gren hang der en stor flettet kurv som var sat fast på en snor og bundet til grenen. Lila smilte og gik hen til Jonas ''hvad skal man gøre?'' hun kunne ikke rigtig se hvordan Jonas holdte ræbet. Jonas hoppede ned af den sten han stod på og gik hen imod Lila. Pludselig begyndte stene at rykke sig den gik! Lila rystede sig på hovedet men den rykkede sig stadig. Lila kiggede på Jonas der var kommet helt tæt på. Hun fik hjælp af Jonas til at komme op på ræbet. Der var et lille hul lige midt på ræbet og der skulle man sætte foden ind. Men kun den ene, så skulle hun holde ræbet med hænderne højere oppe. Da Lila havde taget foden ind i ræbet begyndte hun at komme op ad. Det gik stærkt og var sjovt. Hun kiggede ned på Jonas der var lige i hælende på hende, der efter kiggede hun op. Der kom en stor fugl flyvende. Den var flot, den havde mange farver. Lila kom højere og Højere op og opdagede at det ikke var en fugl. Det var en Kæmpe stor sommerfugl! Hun havde aldrig set noget så stort og smukt. Hun kiggede længe på den, så længe at hun ramte ind i en gren, med hovedet. Hun mistede grebet og faldt ned. Hun skreg og skreg det hele gik så stærk at det føltes som om hun stod stille. Hun åbnede det ene øjne. Hun faldt slet ikke. Hun lå på en mega stor gren. Nu åbnede hun begge øjne hun kunne se hendes  ræb var ca. 50 centimeter foran hende hun var slet ikke faldet. Hun var nået toppen og var faldet af. Hun kiggede rundt. Der var en masse små dyr der var rundt om hende, de lignede grå gravhunde. Med ALT for lange næser. De var nuttede men de lignede ikke normale gravhunde. Der kom en helt hen til hende og satte sig ved siden af hendes hånd. Den var mindre end de andre det var en unge. Lila agede den bag det kæmpe øre den havde, den kunne vist godt lide det. Den gav et stort trut, Hun blev helt forskrækket. Hun kiggede på den. Det tog lang tid for hun opdagede at det slet ikke var grå gravhunde med lange næser, men små elefanter mindst halvtres af dem. De havde begyndt og kredse om hende og hun var nu omringet. Lila lukkede øjne hårdt i og åbnede dem igen. Nej de var der stadig. Hun sukkede. Jonas dukkede frem bag en gren. ''der var du'' sagde han med et smil. 

Der var blevet lyst nu. Egentlig ret underligt fordi for en time siden var det nat. Lila begyndte så småt at lade vær med at undre sig. Hun havde set sten der rykkede sig fra sted til sted, store sommerfugle og små elefanter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...