Paradis

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Lila stikker af hjemme fra, og ser en tømmerflåde. Den tager hun som en fribillet til paradis. Med elvere, musemøjsere, fidusere, store sommerfugle, små elefanter og paradis beboere.

5Likes
3Kommentarer
317Visninger
AA

4. Den lille tingest og de nye venner

''var det din mor?" spurgte Lila, igen, og fulgt efter Jonas, ind i huset, lavet af grene og blade. ''ja det var min mor'' sagde Jonas og prøvede at undgå Lila. "Er hun sød?. jeg har ikke nogen mor!, hvorfor var hun her ikke igår? fortæl mig hvem hun er! '' Jonas tøvede og inderst inde havde han ikke lyst  til og sige noget, han kiggede på Lila der havde tårer ned af kinderne. "hun er her kun 1 gang om ugen, og hun gider ikke og snakke med mig så jeg jeg har ikke et så godt forhold til hende.'' sagde Jonas lidt stille. ''og din far?'' spurgte Lila nysgerrig, og stille. ''kan vi tale om noget andet?'' spurgte Jonas uden at kigge på Lila. ''hvorfor?'' sagde Lila og tog hans arm hårdt så han kiggede på hende. ''min far var væk i 10 år for at passe min søster, og det var meningen at han skulle tage hende med tilbage..." Lila kunne se på Jonas at han blev ked af det, fordi de snakkede om det. Så hun besluttede sig for ikke at spørge om mere.

Efter lang tid's tavshed. Sagde Lila endelig noget "kan du ikke vise mig lidt mere rundt?" Jonas kiggede på hende vireklig surt. Lila fik det helt dårligt. Så tog han sin hånd op over ansigtet og ændrede det sure ansigt til et smil. Lila smilede og fik et lille grin ud. ''Kom, vi besøger min ven og hans søster.'' Jonas gik hen til ræbende. De små elefanter begyndte at hejse Jonas ned. Lila kom hen til den næste ræb som egentlig var en lian. Hun satte sin fod, og holdt godt fast. Lila blev hejst ned af den lille unge, Hun var åbenbart meget let. Da Lila nåede bunden så hun et lille væsen, bag en af de store rode til træet.

Den fik øje på Lila og blev så forskrækket at den fløj næsten 1 meter op i luften. Lila så hele kroppen, det var et meget lille væsen. Den havde pjuskede øre, eller hun vidste ikke om det var øre men det sad det sted hvor ørene plejede at sidde. Den havde store øjne, der altid så lidt ked af det ud eller helt vildt friske og glade, aldrig noget midt imellem, eller så var de helt lukkede når den sov. Den havde også en pjusket næse, en lille, rød, pjusket næse. Den var meget rund i det, og meget nuttet. Den havde ben/arme ligsom en lille hund. Alt det havde hun fundet ud af, fordi den lærte hun meget godt kende efter den dag.

Lila så den hoppe i slowmotion. Hun gik meget langsomt hen mod den. Det var som om den kunne flyve. Dens pjuskede øre blev ved med at bevæge sig. Den faldt meget forsigtigt ned på den kæmpe rod igen. Lila gik hen mod den men samlede hænder og prøvede at tage den i sine hænder. Den lille nuttede ting hoppede op så man næsten ikke lagde mærke til at den var flyttet sig fra stedet og landede blødt i Lila's hænder. Den hoppede flere gange, men man så det aldrig rigtig. En af gangene kom den så højt op at den landede op på en gren, den stoppede ikke den hoppede højrere og højere op fra gren til kvist og enda også på de blade, hver gang den hoppede på bladene faldt de langsomt ned til Lila, der var en masse forskellige farvede blade og også blomster der landede på og omkring Lila.Det var som om det sneede med blade og og blomster. Der man ikke kunne se den lille ting, kom den hurtigt ned og landede på jorden og derefter på Lilas skulder. ''Du er da meget god til at hoppe. Og meget nuttet er du også'' sagde Lila til tingen. Den slog en lille salto og landnede igen på skulderen.''kom med mig lille ven'' sagde Lila og agede den bag øret. Lila tænkte, det var lang tid siden hun havde set Jonas. ''Jonas'' råbte Lila, og begyndte at lede efter ham. Tingen hoppede ned fra hendes skulder og begyndte at hoppe ind mod skoven, eller hen mod en af de mange træer som der var hele vejen rundt om dem allerede.''Stop, kom her'' sagde hun og begyndte at løbe efter tingen. Der var en masse grene der var i vejen, og Lila lukkede til sidst øjnene, og faldt om. Hun kiggede op på skyerne. De havde alle mærkelige faconer, se der var den lille ting. Lille ting, hvorfor havde hun kaldt den lille ting, Lila tænkte i lang tid uden virkeligt at tænke. Lila rejste sig op, det var begyndt at dryppe ned fra de mange træer. Lila begyndte at løbe i den retning hun troede hun var kommet fra, det begyndt at tordne. Lila løb alt hvad hun kunne og stoppede somme tider for at få lidt læ under de store træer hun løb forbi. Det larmede og tordnede, men Lila var slet ikke bange. Hun løb og løb men kom ingen vejene. Lila vågnede af noget eller nogen der hoppede på hendes mave. Ikke noget tunkt, meget let.  Lila åbnede øjnene, hun var lige ved at få et kæmpe chok der Jonas lukkede munden på hende lige før hun skreg. Lila blev rolig efter et  stygge tid, Jonas gjorde tegn til at hun skulle være meget stille. Lila rejste sig, hun var lige ved at skrige igen da, Jonas kastede sig over hende. Grunden til Lila skreg første gang var det tingen der åndede lige op på hendes ansigt. Og den anden gang var der hun så det mærkelige væsen, der skulle forestille at være en form for hest. ''kommer du ?'' sagde Jonas, og gik op på hesten. Han rakte hånden ned til hende, Lila tog fat og blevet revet om bag hesten. Lila's ryg rørte Jonas ryg, så hun sad ret meget forkert, men det var ikke ubehaligt. ''Du har vist fået dig din egen fidus'' sagde Jonas glad. Lila forstod det ikke, men så bare tingen hoppe, mens de to red på hesten. Hun tog sin arm ud for at mærke vinden suse forbi. Det var så dejligt, det var ikke hårdt vind der bare blev ved med at slå hendes hånd, det var blidt og behagligt. De red i lang tid op af bjregene og forbi skovene, det gik så hurtigt men føletes så dejligt langsomt. Hun faldt i søvn der de hoppede over en sø, hun sov som om hun ikke havde sovet i flere dage, hun drømte alle slags gode drømme, der overhovdet fandtes. Hun mødte det dejligste mennesker på jorden det var Jonas, En mand og en dame. De spiste alle fire sammen og alt var så dejligt, den bedste mad der var i denne verden. De var også sammen med fidusen.

Lila vågnede, hun blev løftet ned af en mand. Hun kiggede forskrækket på ham, men han lagde ikke mærke til hende.Lila kunne se at Jonas sad med hele overkroppen inde i et skab. Manden lagde hende ned på et seng, ''hej, så vågnede du endelig?'' sagde han og kiggede og kiggede på hende, den samme måde hende damen havde set på hende. Lila kunne mærke han kiggede på ham, men så ikke på ham, kun på Jonas. Jonas tog endelig kroppen ud af skabet, med to brød i hånden. ''her det til dig, vi skal overnatte her, men vi tager hen til vores venner imorgen'' sagde han og rakte brødet til Lila, ''vores?'' sagde Hun, Jonas kiggede på hende, gav et stort smil. Hun tænkte i lang tid der det gik op for hende, det bliver også hendes venner på et tidspunkt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...