orkide kvindens fortælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
den unge lovede journalist Claire Hill, der normalt arbejde for et lille lokalt avis.
finder en dag en lille sort bog, der sender hun på en jagt igennem 1960'ers Paris,
for at finde en mand, der går under navnet djævelen.
en manden, ingen ved hvem er, men som alle har hørt om..

2Likes
1Kommentarer
236Visninger
AA

3. kapitel 1 - djævlens ansigt

 

Jeg satte mig ved det bord, der var længst væk fra døren, og så gav jeg mig til at vente på det uundgåelige, måske undergang for mig, men mest af alt ventede jeg på ham, de kaldte djævlen. 
dagen i dag hvor jeg skulle møde mit endelig som journalist. 
ved siden at min kop kaffe der var tynde op af mælk , lå oplægge til den historie, jeg skulle få selveste lucifer til at fortælle. 
jeg trak jakken tætter om mig, mens jeg et øjeblik brugte lejligheden til at se mig om i det lokal,  jeg nok de næste par timer skulle opholde mig i.  
lokalet var tæt af røg og dæmpe mande stemme, så jeg et helt sekund frygtede at jeg endt i helvede ved fejl,  i stedetfor den cafe, jeg uforskammet havde fået oplyst, der jeg ringede.
jeg prøvede at  ignorere de skæve blik indefra det halv mørke, hele cafeen var henlagt i. 
så jeg så ud af en af beskidte vindue, hvor jeg kunne se mit ansigt spejle sig i den matte rude. 
de sort rander under mine øjne der viste det overarbejde jeg havde leve under de sidste par uger, lige siden min chef personlig havde satte mig på denne mærkeværdig sag,  jeg i min skøreste  fantasy troede der skulle blive mit springbræt væk fra den sølle lokalavis jeg havde arbejde på  de sidste tre år og som kun handler om dårlig vin, ukendt kunster og deres kunst. 
jeg så kunne se et drag af nervøsitet der lå omkring mine læber, der var  bemale med læbestift, så de havde samme farve som de røde orkideer, der pyntede over alt i det værelse jeg havde lejet  på Rue Baudelaire, det sølleste værelse jeg havde lejet i mit liv. jeg vendte væk fra min tanker og tilbage til synet af mig selv, hvor jeg kunne ane kanten af min nyeste jakke, og det brune tørklæde jeg havde valgt ved et uheld. djævelen lad sig vente på sig tænker jeg kort  ironisk, mens jeg med slap bevægelse rørt rundt i kaffen, der ved at blive kold. jeg tænkte eftertænksom på de rygte, der gik om denne mand jeg skulle møde. roman Desean, selveste djævelen. der var så mange rygter om denne mand, at jeg kunne skrive firehundrogfirs sider lang biografi om ham,   han var kunstsamler, bog samler og clairvoyant, historiker, tyv, måske ligefrem morder.. 

men det var ikke ham jeg skulle skrive om denne morgen,  selvom han var den eneste der var tilbage til at fortælle verden den utrolige historie og som selv jeg følte kunne gå hen og blive noget stort, hvis den fik lov til at leve sit eget liv, et liv, der i sidste ende kunne gøre min tilværelse til en rêver. historien, der startede for få uger siden ved en kæmpe auktion i centrum af byen Amsterdam. jeg havde være med til den, for dække de mange ukendte malerier, som befandt sig der. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...