Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
676Kommentarer
56400Visninger
AA

8. "You're just jealous."


Gemmas synsvinkel: 

Efter en lang og stressende dag, var det eneste jeg havde lyst til, at smide mig i min seng, og falde i søvn med min bamse, som Harry faktisk havde givet mig. Jeg havde den altid med mig, lige meget hvor jeg skulle hen. Så følte jeg stadig Harry var lidt omkring mig, for selvfølgelig savnede jeg ham.

Men lad os bare indse det. Tingene går slet ikke efter mit hoved for tiden, og mit humør blev kun endnu mere ødelagt, da Harry smed mig ud fra mit eget hotelværelse, fordi det var underligt at jeg sov derinde, hvis drengene kom for at vække mig i morgen.

Så her lå jeg, i Harry's seng, omgivet af hans lugt, som var flere tusind kroner værd.

Mørket havde fuldstændig slugt værelset, og det var faktisk en smule uhyggeligt - især når jeg ikke kunne finde ro i kroppen - men det var da klart når det ikke var min egen krop.

Jeg sukkede tungt og drejede mig. Jeg løftede dynen en smule og lagde det ene ben oven på dynen, mens jeg trak resten op til hagen.

I morgen tog jeg til Amerika med drengene. Jeg skulle i TV og jeg skulle spille Harry - ikke at det blev noget problem. Jeg havde brugt nok tid omkring ham og drengene, så jeg vidste hvordan han var. Jeg havde trods alt levet med ham i 19 år. Dog var der stadig en lille bobel af frygt indeni. Jeg skulle leve Harry, hvilket var fint når det bare var omkring drengene, men jeg skulle i TV, jeg skulle igennem alle hans piget fans, som sikkert ville hive overalt på Harry... og det værste er de ikke ville have en ide om at det var en PIGE der var indeni og det gi...

"Fuck!" udbrød jeg og satte mig op, da jeg kom i tanke om, at jeg skulle synge, fordi Harry var sjovt nok kendt som sanger, men jeg.... jeg hans søster, kunne ikke ramme en eneste tone. I kender godt den parodi, hvor I knew you were trouble, var lavet om til en ged i omkædet, ikke?

Jeg er den ged.

Mit hjerte slog hårdt i brystet, da jeg havde givet mig selv et chok. Jeg kiggede hen på klokken. Den var lidt i tre. Jeg burde virkelig sove, og at vække Harry ville slet ikke gå godt. Jeg kender mig selv og min krop, og den er ikke klar til at blive vækket så tidlig, og desuden vil jeg helst undgå synet af hvad end Harry havde taget på af nattøj, hvis han overhovedet havde taget nattøj på.

Nej, Gemma, stop. Den tanke gør ikke noget bedre for dig selv.

Men alligevel... alligevel var det den tanke jeg faldt i søvn til.


"The story of my liiiiiiiiiiiife," råbte jeg af mine fulde kræfter, hvilket fik Harry til at sukke og lave tegn til jeg skulle holde mund.

"Du skal ikke ødelægge den inden du rent faktisk skal bruge den," sukkede han og smed sig på sengen igen. Han var iført min nattøj, hvilket jeg evig taknemmelig for. Jeg var vågnet tidligt, og var gået ind til Harry.

Vidste I, at når man er sanger, så skal man op og ned i tonerne, og holde tonerne og alt muligt? Ja, så blev jeg hvert fald det klogere. Selvfølgelig havde jeg hørt drengene øve før, men jeg vidste ikke der var så mange ting man skulle for at synge. Så.. Harry og jeg havde været i gang længe nu. Jeg skulle lære alle sangene på albummet, hvilket jeg til mit held kunne, men jeg skulle lære hvordan jeg skulle op i tonerne og holde dem osv.

"Jamen jeg har aldrig kunne synge før!" jeg sendte ham et stort smil. "Er det ikke noget med at man skal åbne munden så meget, så man kan have tre fingre lodret ind i munden?" Jeg gjorde som jeg sagde, og åbnede munden, mens jeg prøvede at proppe tre finger lodret ind i munden.

"Ogk narj," fik jeg sagt og fjernede fingrene igen. "Ikke hvis man hedder Harry og har gigantiske hænder," mumlede jeg så lavt, at han ikke kunne høre mig.

"Gems, det... nej," grinte han og satte sig op igen. "Hver gang du har holdt en tone i længere tid, skal du tage en dyb indånding for ikke at knække stemmen når du skal synge igen og du.." "Ja Harry, det har du fortalt mig. Jeg tror det hele sidder fast i hjernen," jeg puffede drillende til ham og smed mig i sengen.

"Det her kan umuligt gå godt," mumlede jeg efter et par minutters stilhed. Harry trak langsomt på skulderne og kiggede hen på mig.

"Men det bliver det nødt til Gems. Jeg har et arbejde jeg skal vedligeholde." Og så begyndte han igen. "Hvis du har så mange krav til mig, så lad mig stille dig nogen." Jeg rejste mig op fra sengen, som jeg lige havde smidt mig i.

Jeg foldede armene, og kiggede med et løftet øjenbryn på Harry.

"Spyt ud,"

"Du skal tage i skole - alle dage. Og du skal læse op på den eksamen jeg har. Hvis jeg ikke består, så..."

"Jajajajaja," udbrød han som om han ikke gad at høre på mig, men det her var vigtigt!

"Harry, består jeg ikke, så skal jeg tage hele året om igen, okay? Tag det seriøst, jeg mener det," sagde jeg hårdt og løftede en finger.

"Jeg kan sku da ikke læse op til en hel eksamen!" Han lagde armene over kors og lignede en sur bitch, og det pissede mig af.

"Har jeg ikke lige lært alle dine sange, og alle tonerne? Tager jeg ikke til Amerika for dig, og er med i det program? Så kan du fanme også sørge for jeg består den eksamen! Ellers skal jeg nok sørge for du fortryder det fordi je..."

"Hvad kan du gøre for at ødelægge mit liv Gemma?" sagde han flabet. Jeg lavede store øjne. "Uh, jeg kan finde en del ting."

"Som hvad?"

"Som at fortælle hele verden at du er bøsse," sagde jeg hårdt, hvilket fik et såret blik til at glide hen over Harry's ansigt. Jeg fortrød hurtigt. Jeg vidste udmærket hvilken holdning han havde omkring sit kærlighedsliv, og fordi han gik efter personligheden, ligegyldig køn, så fik han altid i hovedet at han var bøsse

"Åh gud," jeg kørte en hånd igennem mit hår. Det var det eneste jeg lige kunne komme på, fordi det havde været så meget op i medierne. Men jeg var hans søster for fanden.

"Du skulle virkelig prøve at være mindre egoistisk," sagde han hårdt og rejste sig op.

"Egoistisk? Er jeg egoistisk?" råbte jeg, hvilket ikke var meningen. Jeg var så forvirret, og jeg sagde nogle dumme ting, og Harry forstod ikke en skid.

"Det er sku da dig der er pisse ligeglad med min uddannelse, bare fordi du har penge nok hele livet til aldrig at skulle arbejde!"

"Hvad fanden kalder du så det jeg har lavet de sidste par år?" nu hævede han stemmen.

"Du får i hoved og røv, og du gør det du elsker. Det vil aldrig nogensinde været et fucking job. Måske nu, fordi berømmelsen har steget dig til hovedet!" jeg gik hen mod døren, men Harry stoppede mig.

"Og din jalousi har steget dig til hovedet," brummede han.

Jeg blinkede et par gange med øjnene, og vendte mig langsomt rundt. "Undskyld mig?" Hørte jeg lige det?

"Se på dig selv. Lige siden jeg har været i bladene har du været over mig. Du er altid så pisse sur når jeg er hjemme, fordi det ikke er dig der får opmærksomheden længere. Jeg prøver at se dig så ofte jeg kan, men du kan aldrig, og du bruger mine fans imod mig. Du hader dem, fordi det er mig de kan lide og du.."

Jeg lavede store øjne. Det ramte mig, det måtte jeg indrømme. Var det virkelig sådan han troede jeg havde det? Forstod han ikke jeg var den stolteste søster i hele verden? Stod det til mig havde jeg taget med ham alle de steder han skulle hen, men det kunne jeg ikke leve på. Jeg blev nødt til at have et arbejde, og det forstod han ikke.

"Du ville ønske mit liv var dit," sluttede han af. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne slet ikke kende ham lige nu. Jeg greb derfor ud efter håndtaget, og kiggede tilbage mod Harry.

"Jeg har aldrig ønsket mig en anden bror, men jeg ved efterhånden ikke hvem du er længere," jeg lukkede øjnene kort og undlod at afslutte sætning, selvom Harry udmærket vidste hvad jeg hentød til.

Jeg åbnede døren, gik ud og smækkede den efter mig.

Det var måske nogle hårde ord, men han havde såret mig, og jeg gik i forsvarsposition - ja lige indtil jeg kom ind på mit eget værelse, for der kom tårerne.

Jeg låste døren og smed mig i sengen. Harry græd sjældent, virkelig sjældent, så hvis nogen kom ind nu, så ville alt gå galt. Derfor lagde jeg mig under dynen og lukkede øjnene. Scenen spillede sig for mig igen.

Vi havde skændes før, men aldrig havde det ramt mig så personligt. Det i bilen var bare en masse ord vi blev nødt til at komme ud med, men denne gang var det så anderledes, så intenst. Og så lige oveni alt det her.

Mine øjne lukkede sig sammen, og her blev jeg, lige indtil vi skulle køre hen til lufthavnen. Jeg havde ikke åbnet for nogen. Jeg havde dog sat en seddel på døren og skrevet jeg havde sovet dårligt i nat, så de skulle ikke forstyrre.

Jeg gled hen i drømmeverdenen ret hurtigt, dog nåede jeg at gøre op med mig selv, at jeg skulle vise Harry, at jeg ikke var så dum som han troede. Jeg skulle vise ham jeg sagtens kunne være i hans krop og gøre hvad han lavede - for hvor svært kunne det være?

Det ville være ham der fik et chok. Det ville være ham der gik ned med stress. Det ville være ham der tabte og mig der vandt.

Jeg skulle give ham sådan en lærestreg, at han aldrig ville strejfe tanken om at jeg var jaloux igen. Jeg skulle være en bedre Harry Styles end Harry Styles nogensinde havde været.


A/N
Glædelig jul søde mennesker! Jeg håber I har haft en fantastisk jul og fået en masse dejlige gaver, og en fantastisk tid med familien. Jeg er ked af ventetiden, men har virkelig haft brug for den her pause og bare... nyde julen. Jeg håber I kan tilgive mig, ha. Glæder I jer til nytår? Jeg gør! og har i fundet kjole? Uhhhh!

Nå, men hvad synes I? Synes I deres opførelse er okay? Har ondt af dem begge to, øv.. Men ja, hvad tror I der kommer til at ske? Vil Harry tabe væddemålet, vil Gemma blive en bedre Harry end Harry er? Eller vil de begge to bare gøre hinandens liv endnu værre?? x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...