Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

659Likes
677Kommentarer
55642Visninger
AA

7. "They play each other."


Gemmas synsvinkel: 

"Hvad er så vigtigt, at jeg måtte lade mit balsam sidde i?" spurgte Anne, og pegede på det håndklæde, som hang om hendes hår.

"Hvis du lader det sidde i i tyve minutter, bliver det glat og blødt," sagde jeg og fortrød straks, da Anne fik en rynke i panden. Normalt ville hun lytte til mig og takke mig for det gode råd, men når det kom fra Harry's mund, så var det bare forkert.

Jeg ville vædde med, at han aldrig havde brugt balsam i hans liv.

"Mor," sagde Harry og kiggede irriteret på mig. Anne lukkede sin morgenkåbe tæt omkring sig, og satte sig ned.

Efter Harry og jeg, med tankernes kræft, havde prøvet at skifte tilbage til hinandens kroppe, indså vi, at det ikke lykkedes, og det havde fået os til at flippe ud - mest Harry, fordi han skulle til USA i morgen. Nå, men Harry havde så selv taget den beslutning at fortælle Anne det, selvom hun var i bad. Så noget sagde mig, at han havde lydt så desperat, at Anne var hoppet ud af badet, og fulgt med.

Jeg derimod synes det var en elendig ide. Hun ville tro vi havde slået hovedet, men Harry var så stædig. Han ville have sit liv tilbage - hvilket jeg også ville.

"Vi ved det vi vil fortælle dig nu, lyder virkelig langt ude. Du vil sikkert bare flippe ud og fortælle os, at vi har slået hovedet efter ulykken, men please forbliv rolig og lyt, okay?" sagde Harry med min stemme, som virkelig have en beroligende effekt på andre. Mand, hvorfor vidste jeg ikke det?

"I skræmmer mig," sagde hun og kløede sig på albuen. Hendes blik gled frem og tilbage mellem os, inden hun sukkede. "Okay, ud med det."

"Skal du eller skal jeg?" spurgte Harry om. Jeg rystede på hovedet og tog hænderne op foran min krop. "Det var din ide, ikke min," mumlede jeg og kørte en hånd igennem mit hår, men den endte bare med at sidde fast.

For søren da.

" Okay, øhm." sagde han langsomt. Anne så ud til at blive mere og mere utålmodig. "Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal si..." jeg sukkede højt af Harry. "Harry er i min krop, og jeg er i Harry's krop, og vi ved ikke hvad vi skal gøre for at komme tilbage i vores egne inden i morgen, hvor Harry skal til USA," jeg spyttede de sidste ord ud, og tog en dyb indånding, inden jeg sendte Anne et stort smil, for at vise jeg ikke var skør.

Dog gled det smil langsomt ud, mens stilheden lagde sig over rummet. Anne's øjne blev mindre og mindre, mens de gled frem og tilbage mellem Harry og jeg.

Måske troede hun rent faktisk på det? Hendes blik fik mig hvert fald til at tro hun gjorde. Måske havde hun også lagt mærke til ændringen imellem os?

"Hvor godt! Så kan det være i kan lære hvordan hinandens liv er," sagde hun inden et smil gled frem på hendes ansigt. Jeg åndede tungt ud og rystede på hovedet.

"Det er alvor mor," sagde Harry en smule irriteret, hvilket fik hende til at nikke. "Selvfølgelig er det det Harry," hun rejste sig op og rettede på sit håndklæde.

"Du tror overhovedet ikke på os," konstaterede jeg, hvilket fik Harry til at rulle øjne af mig, hvilket gav mig lyst til at slå ham.

"Selvfølgelig gør jeg det skat," sagde hun og stoppede op foran os. Hun kunne ikke lade være med at grine en smule, inden hun lænede sig ned og kyssede os begge på panden.

"Gå nu i seng med jer. Du har en travl dag i morgen," sagde Anne og henvendte sig til mig, hvilket fik mig til at ryste på hovedet, men før jeg kunne sige noget, rejste Harry sig op.

"Det er ikke hende der skal til Amerika i morgen, det er mi! Jeg har ventet flere måneder på den her dag og det skal hun ikke tage fra mig!" sagde han irriteret. Jeg rejste mig derfor også op. "Tror du jeg ønsker at tage det fra dig? Jeg har ikke brug for at lege stjerne på TV. Jeg har en eksamen om lidt!" Og så begyndte det igen.

Selvfølgelig begyndte Harry at fortælle om hvor skide hårdt hans liv var i forhold til mit, og om hvor stor en ting det var for HAM, og hvordan jeg altid ødelagde ting.

"De leger hinanden," hørte jeg Anne sige. Jeg stoppede midt i den sætning jeg var ved at råbe af Harry, inden jeg kiggede hen på Anne, som kiggede på Louis, som åbenbart var kommet ind.

"Wow, I er gode," grinede han, selvom han slet ikke forstod hvad der skete. Jeg ignorerede ham og kiggede hen på Harry.

"Du tror dit liv er så skide hårdt. Du vil ikke kunne leve en uge i mit liv," vrissede jeg hårdt af ham. Han grinte højt og satte en arm i siden, som en rigtig diva. "Så lad os vædde," sagde han og lavede en halv trutmund.

"Fint!"  udbrød jeg.

"Fint!"

"Okay, er jeg gået glip af alt det sjove?" grinede Louis og fik vores opmærksomhed. "Der er ikke en skid sjovt ved det her Louis," spyttede jeg af ham, hvilket fik ham til at løfte det ene øjenbryn.

"Min gamle krop kan ikke holde til det her. Jeg tror jeg vil gøre mig færdig og klar til seng," sagde Anne træt, inden hun sagde godnat og gik.

"Fedt, fanget i din krop. Jeg sagde jo hun ikke ville tro dig," jeg satte mig tungt ned på sengen og kiggede på Louis, som trådte længere ind i rummet.

"Så, I har byttet kroppe, huh?" Harry nikkede hurtigt og pustede noget hår væk fra ansigtet.

"Jamen, hvad venter du så på Harry, af med tøjet!" Mine øjne blev store. "Så vil det blive det sidste syn du får at se," truede jeg, hvilket fik ham til at grine. "Det tror jeg heller ikke vil gøre så meget," han blinkede hen mod Harry.

"Jeg får kvalme," mumlede jeg. Louis grinede bare og gik hen imod mig.

"Hvis I bliver ved sådan der, så tror jeg alle vil hoppe på jeres løgn," han smed sig i Harry's seng. Jeg skulle lige til at råbe af ham, at det her var alvor, men det var ikke besværet værd.

Ingen ville tro på os, og hvorfor skulle de? Det lød fuldstændig sindssygt.

Harry tiltrak min opmærksomhed, og kiggede hen mod Louis. Han lavede et tegn til jeg skulle bede ham gå ud.

"Hvorfor gør du det ikke selv?" mimede jeg. Han sendte mig et blik som fik mig til at føle mig dum.

Jeg strakte mig og gabte højt og nok lidt overdrevet, for at Louis hørte det.

"Jeg tror jeg vil gå i seng," sagde jeg og prøvede at fange Louis opmærksomhed, men der skete ikke så meget. Derfor kiggede jeg hen på Harry og bad om hjælp.

"Måske skulle du også gå i seng Louis, I skal flyve langt i morgen," sagde han, og denne gang lyttede Louis. Han kiggede skiftevis på os begge to.

"Nå ja, selvfølgelig! Jeg kom faktisk bare for at sige vi ikke behøver at øve i morgen. Vi har tid når vi ankommer," han gik hen imod mig, og tog om mig. Jeg lukkede akavet armene omkring ham og klappede ham på ryggen.

"Sov godt Haz og Gems," han sendte Harry et luftkys inden han gik ud af døren.

"Ja, sov godt bro," råbte jeg akavet til ham og kiggede ud af døren, for at se ham gå grinende ned af gangen. Da jeg ikke kunne se ham længere, smækkede jeg døren i og vendte mig rundt mod Harry.

"Du skal virkelig droppe alle de navne du giver dem, som bro og homie. Den periode har vi været igennem. Det gør vi ikke mere," sagde han og smed sig i sengen.

Jeg rullede dramatisk med øjnene.

"Har du allerede glemt vi er i hinandens kroppe? Jeg skal ikke til Amerika i morgen!" Harry kiggede langsomt op på mig. "Var det ikke lige dig der sagde jeg ikke kunne klare en uge i den her krop? Fortryder du allerede vores væddemål?" sagde han provokerende.

"Selvfølgelig gør jeg ikke det, for jeg ved du taber," sagde jeg og satte mig på stolen der stod foran vinduet.

"Tro på det søs."

"Det gør jeg."


A/N
Jeg er virkelig ked af det korte kapitel, men jeg synes ikke jeg kan være bekendt at lade jer vente længere. Problemet er, at jeg har fået en historieopgave for til på fredag. Den skal være på seks sider, og består jeg ikke, så skal jeg gå HF om igen - så jeg er virkelig stresset og nervøs. Men hey, jeg har jo ferie på fredag, så jeg lover der kommer et efter fredag, og det bliver langt, spændende og sjovt. x

Har forresten lavet en ny facebook side; Thea HS - der vil der være mulighed for at følge med i mit liv udenfor Movellas, og på Movellas. Jeg bruger derfor ikke TheaStyles længere. Det ville betyde utrolig meget hvis I ville like den. x Er blandt andet gået fra brunette til blond, haha!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...