Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
677Kommentarer
55965Visninger
AA

17. "She was in my body."


Harrys synsvinkel:

Det sidste jeg husker var, hvordan alt pludselig blev sort. 

Da jeg åbnede øjnene, var jeg sikker på at finde et blåt mærke på Gemmas krop. Hun havde altid haft let ved at få blå mærker, hvilket af og til tit gik ud over mig, for min mor troede jo selvfølgelig jeg havde slået hende meget hårdere end hvad jeg havde gjort.

Jeg åbnede langsomt øjnene og tog mig til hovedet, hvor der ikke længere var langt flat hår, men i stedet nogle velkendte store krøller, som gled igennem mine fingre. 

Jeg spærrede øjnene op og rejste mig fra gulvet, hvilket fik mig til kigge forvirret rundt. Det var ikke Gemmas værelse.

Mit blik gled hen på den store seng, og størrelsen af værelset fortalte mig hurtigt, at det var et hotel værelse. 

“Harry?” det bankede på døren, hvilket fik mig til at fare sammen. Jeg kiggede med store øjne hen på døren, som langsomt åbnede sig. Det var Liam. Åh gud, det var Liam! Liam som i Liam fra mit band, som var i Amerika, hvilket betød jeg var tilbage i min egen krop!

“Hvad laver du?” spurgte han forvirret om, da jeg stod med et kæmpe smil på læberne. Jeg lignede sikkert en der var på stoffer med den glæde jeg udviste.

“Jeg er tilbage!” udbrød jeg uden at tænke over, at Liam ikke havde nogen ide om, hvad jeg snakkede om. Men det var ligemeget. Jeg var tilbage!

“Øhm, hvor har du da været henne?” spurgte han om, og sendte mig et forvirret blik. Jeg rystede på hovedet og omfavnede ham, hvilket fik hans krop til at stivne. 

Selvom det var noget tid siden jeg havde været sammen med dem, så var alt ved det samme, og derfor vidste jeg også, at Liams reaktion på mit kram var underlig. Han plejede altid at gengælde det. 

Var vi uvenner?

“Hør, Harry,” Liam skubbede mig blidt væk og rørte ved sit hår, hvilket han altid gjorde, når han var nervøs. 

Jeg kunne ikke lade være med at få en underlig følelse i kroppen. 

“Jeg kommer for at undskylde over for min opførsel dengang,” sagde han og sørgede for ikke at kigge mig i øjnene. Hvad havde Liam gjorde? 

Burde jeg være sur?

“Du ved jeg altid vil respektere dig, ligemeget om du er til drenge eller ej. Jeg ved også godt du er forvirret omkring det, og du skal vide, at det er helt i orden, hvis du er forvirret omkring dine følelser til mig… men du ved også godt, at der ikke kommer til at foregå noget, ikke?” 

Og nu måtte jeg sikkert ligne et stort spørgsmålstegn.
“Undskyld, men hvad snakker du om?” udbrød jeg med et grin. Hvorfor skulle jeg have forvirret følelser omkring Liam?? Han var som en bror for mig.

“Du ved da udmærket du er som en bror for mig,” sagde jeg og slog ham blidt på skulderen. Det ændrede dog ikke rigtig noget. Liam blev ved med at kigge tomt på mig.

“Okay.. Jeg ved ikke, hvad du prøver på, men det er også ligemeget. Du skal bare vide, at jeg forstår at du..” “- Liam, hvorfor skulle jeg have forvirret følelser omkring dig?” afbrød jeg ham og prøvede at holde masken. Liam trak på skulderne og følte sig vidst en smule flov. “Harry, du kyssede mig,” sagde han så og kiggede mig endelig i øjnene. 

Hvad? Undskyld mig, men hvad? 

“Jeg har da ikke kyss….” det gik hurtigt op for mig. Jeg havde jo ikke været i min krop i noget tid. Jeg havde ikke kysset Liam, og jeg havde ikke følelser for ham! Åh gud. 

“GEMMA!” råbte jeg pludselig højt og snurrede rundt, for at finde min mobil. Dog fangede mit spejlbillede min opmærksomhed. 

Der stod jeg… med mine krøller, og mit ansigt. Mit eget mandlig ansigt. Mine grønne øjne, min næse, som var formet like “a dick” og mig. Ja generelt bare mig. Jeg var tilbage, og jeg havde kysset Liam, åbenbart. Eller, Gemma havde. 

“Harry, hvad sker der?” spurgte Liam forvirret om, men jeg rystede bare på hovedet og trykkede Gemmas nummer ind. 

“Hvorfor fanden tager hun den ikke!” udbrød jeg højt. Jeg havde brug for at snakke med hende om alt det her. Hvorfor var vi overhovedet tilbage i vores egne kroppe?

“Måske har hun bare brug for at være lidt alene? Du ved … med hendes eksamen og det.” Det gik langsomt op for mig, at Gemma ignorerede mig opkald med vilje. Hun ville ikke snakke med mig. Hun var rasende. Det var ligegyldigt om hun var i min krop, eller hendes egen. Hun var rasende, og jeg forstod det udmærket, og det fik mig også til at falde helt ned på jorden igen.

Hun havde kysset Liam. Jeg havde ingen ide om, hvorfor hun havde gjort det, men det kunne fikses. Det kunne det jeg havde gjort mod hende, ikke. 

Jeg sank den klump jeg havde i halsen, inden jeg satte mig på min seng. Mit blik lå tomt på mobilen i min hånd. Et billede af Gemma var fremme under hendes kontakt. Hun var så glad, og det var sådan jeg bedst kunne lide at se hende, men nu havde jeg ødelagt det. Hun ville aldrig tilgive mig.

“Harry,” mumlede Liam, som vidst udmærket forstod, at der var noget helt galt. 

“Hvad sker der?” mumlede han og lagde en hånd på min skulder, men flyttede den hurtigt igen. Jeg sukkede højt.

“Det der er hvad der sker,” sagde jeg og kiggede på ham. Han forstod det strakt og kiggede undskyldende på mig, men jeg snakkede før han fik mulighed for det.

“Du vil ikke tro mig, Liam, og det er okay. Men jeg har ødelagt det hele for Gemma,” mumlede jeg trist, hvilket fik Liam til at rykke lidt uroligt på sig.

“Hør, hvis det er det med hendes eksamen, så er det jo ikke din skl…” “-Det er netop min skyld Liam. Efter ulykken har intet været det samme.” Og så gav jeg mig til at fortælle ham alt.

 

Liams synsvinkel:

Jeg kiggede med store øjne på Harry og ventede egentlig bare på, at han skulle bryde ud i grin og fortælle det var en joke, men det skete ikke. I stedet fik han tårer i øjnene og bed sig i læben, og selvom det lød helt umuligt, så troede jeg på ham. Han var kommet med eksempler omkring det hele. Om hvordan han pludselig ændrede sig til det bedre, da Gemma kom ind i hans krop. 

Vi havde alle lagt mærke til, at Harry trak sig fra fansene og det, og når jeg tænkte over det, så gav det mening. 

Da vi var i byen og Harry, som så var Gemma, fandt ud af Zayn var Perrie utro, så blev han så sur. Det var som om han slet ikke var sig selv, men jeg lagde ikke mærke til noget.. For hvordan skulle jeg have gættet, at det var Gemma, som var i hans krop? Jeg troede måske bare, at Harry endelig havde indset, hvor meget han havde og hvor mange der holdt af ham. 

“Det er umuligt, Harry,” sagde jeg for femte gang, selvom jeg var blevet overbevist om, at det åbenbart ikke var så umuligt. 

“Og jeg ville gøre det godt igen med hendes eksamen. Jeg læste hele natten, og så faldt jeg i søvn og…” han gentog sig selv om og om igen, hvilket fik mig til at tysse på ham. Jeg havde brug for et øjeblik til at forstå det her. 

Jeg var så forvirret. Jeg ville helst ryste på hovedet af ham, og fortælle ham, hvor latterligt det lød, men det kunne jeg ikke. 

For.. hvorfor skulle Harry kysse mig? Det kom som et stort chok for mig, og nu forstod jeg det hele. Jeg begyndte langsomt at føle mig dum. Tænk at jeg kunne tro Harry ville kysse mig.. men på den anden side, hvorfor ville Gemma kysse mig?

“Jeg er så forvirret,” udbrød jeg, hvilket fik Harry til at smile en smule, da det gik op for ham, at jeg troede på ham. 

Jeg tog en dyb indånding og kiggede på Harry. Hvor havde jeg egentlig savnet at se ham på den her måde, nu når jeg tænkte over det. Jeg havde set på ham med forvirring, og en smule afsky, hvilket var forfærdelig gjort af mig. Tænk jeg kunne være sådan. Det kom bare som et chok for mig, at min egen bedsteven, nærmest bror, ville kysse mig. Men nu, nu kunne jeg se på ham, som jeg plejede. 

“Hun vil ikke engang tage sin mobil,” mumlede han så efter noget tid. Han var ked af det, rigtig ked af det.

Gemma og ham havde byttet kroppe, for at leve hinandens liv, for at forstå hinandens liv. Harry indrømmede, at han da havde gjort nogle ting i Gemmas krop, som han nok ikke skulle have gjort, men intet af det var så slemt som ikke at dukke op til prøven. 

Han var virkelig ked af det.

“Du prøvede, Harry. Det kunne ske for enhver og..” “- Det er præcis det, det ikke kunne. Gemma ville altid komme til tiden. Det her var hendes fremtid, Liam. Hun kan ikke gøre lige som mig. Hun har ikke penge på sin konto til resten af sit liv, og hun har ikke flere tusind der vil gøre alt for hende. Hun har sin familie… og mig, og jeg svigtede hende. Jeg ved hun ikke bryder sig om mit liv og alle de fans og alt det berømmelse. Jeg ved, hvor meget hun ville gøre for at få et normalt liv, med en mand, som hun kunne få et barn med. Hun vil ikke den her vej som jeg er, og nu har jeg ødelagt det for hende.”

Jeg lagde denne gang en hånd på hans skulder, som blev liggende. Hvis de virkelig byttede krop for at forstå hinandens liv, så måtte jeg give Harry lidt credit. De havde skændes så længe. De havde endda skændes så meget, at de kørte galt. Folk var trætte af det, for det påvirkede ikke kun dem, men også fansene og os. 

“Du har virkelig lavet lort i den, hva?” sagde jeg og skubbede drillende til ham. Han smilede kort, men det nåede ikke rigtig hans øjne. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige.

Hvis bare han kunne gøre det godt igen. Hvis bare Gemma kunne få en ny chance til eksamen. Hvis bare han kunne gøre det godt igen. Hvis bare……. jeg fik pludselig en ide. Jeg kunne ikke skjule mit smil, og det fik Harry til at se forvirret på mig.

“Jeg har en ide, kom,” jeg tog hans hånd og trak ham ud af hotel værelset. 


A/N
Så er der er kapitel mere. Jeg er færdig med min sidste eksamen på mandag, og så skal jeg skrive skrive skrive skrive skrive, wuhu! 
Nå, hvad synes I? De har byttet rundt, Harry finder ud af Liam og ham har kysset. Liam får alt at vide, og Liam får en ide. Hvad tror I det er? Og tror I ideen holder? Kan Gemma blive glad igen??

Taktaktak, heheheheh elsker jer btw. Tusind tak for alle de likes og læsere. Husk, glem ikke at læse min nye historie; Tragic, med xxcelinaxx - jeg elsker den haha :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...