Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
677Kommentarer
55941Visninger
AA

19. "I've missed you"


Gemmas synsvinkel:
Harry kom hjem i dag. Alle drengene kom hjem i dag, men det var ikke vigtigt. Hvad der var vigtigt var at Harry kom hjem i dag, og det var vigtigt, fordi jeg ikke havde den fjerneste ide om, hvordan jeg skulle opføre mig. Hvordan skulle jeg reagere?

Ja, jeg var virkelig sur på ham. Ja, han havde fucked op, men han havde også set alt på min krop, og jeg havde set alt på hans krop. Og hvordan skulle jeg håndtere det? Hvordan skulle jeg kunne kigge ham i øjnene, når vi begge vidste, hvordan vi så ud uden tøj på? Det var bare så akavet, og det var først nu her det gik op for mig.

Jeg havde ikke lavet andet end at ligge i min seng og se tv, da jeg havde lagt røret på. Harry havde prøvet at ringe igen, men jeg nægtede at tage den.

Nu havde jeg så sovet på det, og en ny dag var begyndt, hvor jeg havde en helt ny chance til at lave alt godt - men det blev ødelagt ved at jeg havde set min bror nøgen, for ja, jeg havde været i hans god damn krop.

Jeg sukkede tungt og gik ind på Twitter. Harry havde skrevet et tweet for en time siden, om at han glædede sig til at komme hjem.

Så var der i det mindste en af os som glædede sig. Det var ikke for at være led, men jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle tackle det her.

“Gemma?” min mor kom brasende ind af døren, hvilket fik mig til at spjætte i sengen.

“Skal du med hen og hente Harry i lufthavnen?” Jeg løftede det ene øjenbryn af hendes spørgsmål. 

“Skulle han ikke til en eller anden forsamling først?” Anne rystede på hovedet.

“Jeg ved ikke, hvad der kom i vejen, men han vil vidst gerne hjem.” Jeg rullede med øjnene ved en fejl, hvilket fik Anne til at sukke.

“Er I nu uvenner igen eller sådan noget?” hun satte den ene arm i siden og kiggede med et rigtig skyldig blik på mig. Jeg havde allermest bare lyst til at bede hende gå ud og lade mig være, for ligemeget, hvad jeg sagde og gjorde, så ville hun ikke tro mig. Hun ville tro jeg var skør.

Det undrer mig stadig, at Liam troede på Harry.

“Hør, det må altså snart holde op. Det kan ikke blive ved sådan her. I bliver nødt til..” og så begyndte den lange snak om, hvordan vi skulle behandle hinanden og at det ikke blev lettere, men vi simpelthen måtte respektere hinanden og det vi lavede. Jeg kunne den jo snart i hovedet, så derfor lukkede jeg også hurtigt af.

“Nej, jeg skal ikke med ud og hente ham,” afbrød jeg hende. Hun sukkede tungt og dramatisk, inden hun gik ud af døren. Hun mumlede et eller andet til sig selv, som jeg ikke kunne høre. Sikkert om, hvor umulige vi var.

Der gik en halv time, eller sådan noget, inden Anne råbte, at hun kørte hen for at hente ham. Jeg ønskede hende alt held og lykke. Der var sikkert super mange fans i lufthavnen. Det ville mindst tage 2 timer for dem at komme levende ud med Harrys kufferter. 

Jeg valgte at slå tiden ihjel med et bad. Jeg havde virkelig brug for at slappe lidt af. Jeg havde været så stiv i hele kroppen, siden jeg kom tilbage i min krop. 

Havde Harry overhovedet plejet den? Havde han bare udkørt den totalt?

Jeg tog langsomt mit tøj af og kiggede mig selv i spejlet.
Jeg havde været i denne krop i 21 år, og nu var den så fremmede for mig. Det var så underligt at være tilbage. Jeg ville have været glad for det, hvis det betød, at jeg rent faktisk havde en fremtid, men det havde jeg ikke - og nu blev jeg seriøst nødt til at stoppe med alle de negative tanker. Det hjalp jo slet ikke, og det ville kun køre mig ned.

Jeg tændte for vandet og gik ind i bruseren. Det varme vand ramte min krop. Jeg lukkede øjnene og nød det.

Det var så rart ikke at være bange for at gå i bad, fordi jeg skulle undgå at kigge. Ikke at jeg stod og var like; wooow, sikke nogle flotte bryster jeg har der, hva? Nej, men mere fordi ja, jeg håber I forstår mig.

“Gemma?” Jeg blev revet ud af mine tanker, ved Annes stemme, hvilket betød, at de var hjemme. Jeg tog håndklædet af mit hoved, og samlede mit fugtige hår i en knold, inden jeg åbnede døren, så jeg kunne høre, hvad hun ville.

“Vi er hjemme, og der er brev,” råbte hun igen. Jeg sukkede. Jeg havde ikke lyst til at gå derned, men det blev jeg nødt til. Jeg kunne ikke undgå Harry for altid.

Derfor tog jeg en dyb indånding og gik hen til trapperne. Jeg sørgede for at gå så langsomt jeg kunne ned af trapperne, hvilket betød at begge mine fødder skulle stå på samme trappetrin, inden jeg trådte ned på det næste. 

“Er du sulten, tørstig?” Hørte jeg Anne spørge om, inden hun begyndte at grine, hvilket betød, at Harry sikkert havde svaret et eller andet sjovt tilbage. Jeg kunne kun høre en mumlen, så hvad han sagde, det hørte jeg ikke.

Nu var det jo heller ikke fordi, at Harry ligefrem snakkede super højt. Hans stemme var hæs og lav, og det vidste jeg netop fordi jeg selv havde været i hans krop - med hans stemme.

Jeg trådte ind i køkkenet. Det første jeg så var Harrys ryg. Jeg genkendte den alt for godt. 

“Der var du. Jeg troede et øjeblik du var faldet i søvn,” sagde Anne og viftede med en hvid konvolut. 

“Endnu en regning?” spurgte jeg irriteret og løftede det ene øjenbryn. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry dreje hovedet for at kigge på mig, og selvom jeg allermest havde lyst til at ignorere ham, så kunne jeg ikke. Jeg havde savnet ham. Trods alt det var sket, så havde jeg altså alligevel savnet ham en smule.

“Hey, Gems,” sagde han og sendte mig et prøvende smil. Jeg prøvede at gengælde det, hvilket ikke rigtig lykkedes. Jeg kunne nærmest læse ham udfra hans blik. Han var virkelig ikke særlig tryg ved alt det her, og jeg forstod det godt. Jeg var nok som en tiggende bombe lige nu.

“Nej, det er vidst fra skolen,” sagde Anne og kiggede underligt på det, hvilket jeg også gjorde. Fra skolen? 

Jeg sukkede højlydt, da det sikkert bare var et brev, som fortalte mig, at jeg ikke var mødt op og derfor var dumpet. 

Jeg tog hårdt fat i det og lagde det på bordet, inden jeg greb ud efter et glas vand.

“Skal du ikke åbne det?” spurgte Harry roligt om, som om alt pludselig var okay. Jeg trak på skulderne. 

“Jeg har ikke brug for at vide, at jeg er dumpet.” Det kom ud hårdere end det skulle. Harrys ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, og det var også den eneste grund til, at jeg langsomt rev brevet fra konvolutten. 

Jeg kunne ikke være sur på ham for altid, men lige nu måtte han bare bære over med mig.

Jeg åbnede langsomt brevet og skimmede det hurtigt, inden jeg sukkede og lagde det på bordet. Anne var hurtig til at tage brevet fra mig og sendte mig et blik fyldt med medlidenhed. 

Jeg gik hen til skabet, tog et glas ud og tændte vandhanen.

“Kære Gemma. 

På trods af sygdom i familien vil vi gerne se dig til en ny prøve på mandag klokken 9:15. Da vi…” Jeg hørte ikke resten af det Anne læste op, da glasset gled ud af min hånd, og ned i vasken. Det gav en ordentlig høj lyd, men det var ligemeget nu. 

Sygdom i familien?

Jeg snurrede nærmest 180 grader rundt, og kiggede med store øjne på Anne, som stod med et smil på læberne.

“Hvad?” udbrød jeg og nærmest løb hen til hende, selvom der ikke var så super langt imellem os.

“Sygdom i familien?” udbrød jeg, hvilket fik Anne til at grine og ryste på hovedet. Hun forstod det heller ikke.

“Jeg ved det virkelig ikke, men det ser ud til du har fået en ny chance,” sagde hun og gav mig et kram, hvilket fik mig til at smile og gengælde det.

En ny chance? Sygdom i familien? Hvad skete der lige?

Mit blik gled rundt i køkkenet og endte på Harry, som sad med et stort smil på læberne. Normalt ville det være sleks, men denne gang var det et glad smil, som rent faktisk nåede hans øjne. 

“Det må jeg ringe og sige til far,” sagde Anne glad og forlod køkkenet. 

Jeg kunne ikke lade være med at smile.

“Det var da også ærgerligt, at du pludselig mistede stemmen op til din prøve, hva?” hørte jeg Harry sige, hvilket fik mig til at kigge forvirret på ham, inden jeg lagde to og to sammen.

“Har du gjort det her?” udbrød jeg og lagde en hånd over munden. Han trak langsomt på skulderne. 

“Der er da nogen fordele ved at være Harry Styles, er der ikke?” sagde han og blinkede drillende til mig. Under normale omstændigheder ville jeg hade det, men denne gang gjorde det mig så glad, at jeg för hen og lagde armene om ham.

“Jeg har ikke engang lyst til at vide, hvordan du har gjort det,” grinede jeg og nød at han også lagde armene om mig og gav mig et ordentlig savnet kram, som jeg ikke havde fået i flere måneder.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi stod sådan, og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg fik sagt tak, men mange gange. Harry trak sig dog til sidst væk, og kiggede på mig med et mere seriøst blik.

“Gemma, jeg..” Jeg afbrød ham og rystede på hovedet. Det var ligemeget. Det betød ikke noget mere.

“Harry det er ok..” “Lad mig nu lige tale, okay?” han sendte mig et smil, og satte sig ordentlig på sin stol.

“Jeg er virkelig ked af det hele, men du skal vide, at jeg virkelig prøvede at komme op til prøven. Jeg mener det, når jeg siger, at jeg læste op hele natten. Jeg så dig til 1D-day. Jeg så, hvordan du virkelig gjorde dit bedste. Du havde chancen for at ydmyge mig og gøre mig til grin, men det gjorde du ikke. I stedet fik du mig til at indse, at du havde ret. Jeg har alt for længe taget det hele forgivet. Berømmelsen har steget mig til hovedet, og det fik mig til at glemme alt omkring mig, blandt andet dig. 

Jeg har behandlet dig så skidt de sidste par måneder, og det er jeg ked af. Jeg har hele tiden troet dit liv var så let fordi du ikke var i hvert eneste blad, og fordi du rent faktisk havde privatliv - men det betyder ikke, at du har det nemmere. Tro mig, jeg tog i skole, og jeg mødte din klasse. Jeg så, hvordan nogen af drengene behandlede dig - blandt andet på grund af mig.. Og jeg hørte, hvordan pigerne snakkede om dig bag din ryg. Og lad os ikke komme ind på lektierne. 

Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg et kommet til, hvor jeg er i dag, for det betyder, at jeg ikke har haft behov for at tage en uddannelse og gå igennem alt det du har. 

Hvordan du gør det, Gemma, det ved jeg virkelig ikke. Det udmattende, belastende og virkelig hårdt, og jeg er ked af, at jeg har taget dig så meget for give. Og jeg er ked af, at jeg har fucket det hele op. Jeg håber bare… at du på et tidspunkt kan tilgive mig, for jeg…”

Mere hørte jeg ikke, for den saltede smag der bredte sig i min mund, fik mig til at tænke på noget andet - på det han lige havde sagt. Hans grønne øjne lyste ikke længere. De skinnede derimod, men ikke positivt. Han var ked af det - han var virkelig ked af det. Han troede virkelig, at han havde fucket så meget op, at jeg aldrig ville tilgive ham - men hvordan skulle jeg ikke kunne tilgive ham, når han sikkert havde gået igennem alt muligt lort i mit liv, og endda fået en ny prøve chance til mig? Det havde ikke været let. For at få en ny prøve, skulle jeg have en lægeerklæring, og det havde Harry åbenbart fået til mig. Han havde sine kontakter… og jeg måtte indrømme, at det var lidt sejt at have en bror, som kunne sådan nogle ting. Ikke at han skulle misbruge det, men han gjorde det for min skyld. Han var virkelig ked af det, og han havde indset, at verden rent faktisk ikke kun var som han troede.

“Harry, selvfølgelig er du tilgivet,” udbrød jeg og trak ham ind i et kram igen. Jeg snøftede lavt. Denne gang græd jeg, men denne gang var det ikke at vrede eller sorg, men af glæde.


Jeg traskede frem og tilbage foran døren. Jeg havde lige været inde, og nu gik jeg og ventede på min karakter. Min mave gjorde ondt, virkelig ondt. Jeg skulle virkelig på toilet. 

Kender I ikke det? Når man er nervøs skal man virkelig virkelig på toilet? Sådan havde jeg det nu, men jeg kunne ikke komme på toilet lige nu. De kunne kalde mig ind når som helst.

Jeg kunne heller ikke stå stille. Det fik mig bare til at tænke over min smerte i maven, så her gik jeg, frem og tilbage i nervøsitet.

Min familie stod udenfor og ventede, hvilket lagde endnu et pres på mig. Hvis jeg dumpede, så ville jeg ikke få min hue på, og så var de mødt op for ingen nytte.

“Åh gud,” udbrød jeg og kørte en hånd igennem håret. Jeg lagde hovedet mod væggen og skulle til at tage en dyb indånding for at berolige mig selv, men det nåede jeg ikke engang, for døren gik op, og min lære gjorde tegn til, at jeg skulle følge med.

Jeg kiggede på læren, som lukkede døren efter mig. Hun satte sig hen på sin stol igen og kiggede på censoren. 

“Gemma. Du havde nogle problemer i det område hv..” fuck fuck fuck. Jeg bed mig i læben. Jeg kunne slet ikke følge med i, hvad hun sagde. Hvis hun startede ud sådan der, så måtte det have gået slemt.

“Så det har trukket dig ned på et 7 tal.” Jeg kom hurtig til mig selv. 7? En lettelse gik igennem mig. Et 7 tal? Hørte jeg virkelig rigtig? Åh gud. 

Jeg kunne ikke lade være med at smile stort.

“Har du nogen spørgsmål?” spurgte censoren om. Jeg rystede på hovedet - nok lidt for ivrigt, men jeg havde bestået!!!!

De fik sagt tillykke og givet mig hånden. 

Jeg fløj nærmest hen til døren. Jeg trak ned i håndtaget og gik ud. Snakken udenfor stoppede straks, og alle øjne var på mig.

Mit blik gled hen på Harry, som sad og ventede spændt. Han fik en rynke i panden, da jeg ikke trak en mine. Han rejste sig langsomt op, hvilket fik mig til at grine.

“Jeg fik 7!” Den eneste jeg havde fokus på var Harry, som fik et kæmpe smil på læberne, inden han nærmest faldt hen imod mig, for at lukke armene om mig.

Jeg kunne høre Anne og de andre, men det betød ikke så meget. Det eneste der betød noget lige nu, var Harry, som fortalte mig, hvor stolt han var af mig. Og han var her.

Hvis jeg var kommet op til prøven i torsdags, så ville han ikke have været her, men det var han, og jeg var blevet student. 

“Jeg er så stolt af dig!” udbrød han igen og løftede mig op. Jeg grinte højt og blev så sat på jorden igen. Anne kom hen på huen i hånden, inden hun gav mig et kram.

“Jeg vidste du kunne gøre det!” sagde hun, inden Harry tog ved hatten, og sammen satte de den på.

“Billede!” hørte jeg min fætter sige, hvilket fik os alle til at stille os op.

Det var først dér, at jeg fik tid til at kigge rundt og se, hvem der var. 

Det var som om der var en sten, som faldt ned i maven, da mine øjne fangede et par brune bambi øjne, som jeg kendte alt for godt. 

Mit blik gled hen på Harry, som sørgede for ikke at kigge mig i øjnene, sikkert fordi han vidste, at jeg ville blive…. ja jeg ved ikke engang, hvad jeg ville blive.

Hvorfor var Liam her? Hvad lavede Liam til min afsluttende eksamen? 

Fuck.

Mine tanker gled tilbage på da jeg kyssede ham i Harrys krop… og han vidste det var mig nu. Åh gud.

“Gå nu hen til ham,” hørte jeg Harry mumlede inden han skyndte sig væk. Jeg kiggede forvirret på ham, og derefter hen på Liam, som vidst bare ventede på, at han kunne få et ord indført.

Jeg bed mig i læben, inden jeg langsomt gik hen mod ham. Han stod med hænderne i lommerne, hvilket fik ham til at se alt for sød ud.

Mit hjerte slog næsten hårdere mod mit bryst end da jeg skulle have min karakter. Hvad hvis jeg besvimede? Hvad hvis jeg faldt om, og ikke engang kunne holde min studenterfest? Hvad hvis..

“Hey Gems,” sagde Liam og afbrød mine tanker. Måske skulle jeg bare besvime nu. Det her var for akavet. 

“Hvad laver du her?” var det første jeg sagde, hvilket fik ham til at grine. 

“Jeg kommer for at ønske dig tillykke,” jeg nikkede forstående. “Tak,” fik jeg så frem. Jeg vidste virkelig ikke, hvor jeg skulle kigge hen. Det her var alt for akavet, og det synes Liam vidst også.

Jeg havde den største trang til at slå mig selv i hovedet, for derefter at begrave mig selv levende. Det var min egen skyld, at det her var så akavet.

“Gemma!” råbte min fætter, som vidst ville have taget flere billeder. Jeg kiggede hen på ham, og derefter på Liam igen. Han sendte mig et smil, som jeg gengældte, inden jeg slog mine hænder mod hinanden.

“Jeg må nok..” jeg kiggede hen mod min fætter, inden jeg langsomt vendte mig rundt. Det her var for akavet. Jeg skulle aldrig med Harry nogen steder hen igen, hvis Liam var der. Jeg kunne slet ikke se ham i øjnene. Jeg følte mig som en lille pige.

Jeg skulle til at gå derhen, da Liams varme hånd lagde sig om mit håndled.

Jeg blev en smule overrasket og kiggede hen på Liam, som havde sagt mit navn. 

“Hvad så?” sagde jeg og prøvede virkelig at tage mig sammen, hvilket betød en masse mentale lussinger til mig selv.

“Hør… kunne du tænke dig..” han kløede sig akavet i håret. Jeg var nærmest lykkelig over, at jeg ikke var den eneste der var flov her, selvom Liam ikke havde noget at være flov over. 

“Hør, omrkring det kys der,” sagde han så. Jeg kneb øjnene sammen. Åh.

“Jeg havde virkelig håbet, at du ikke ville bringe det frem,” jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket smittede af på Liam. 

“Jeg er virkelig ked af, at jeg kyssede dig fra Harrys krop. Åh gud,” jeg rystede grinende på hovedet. “Jeg kan slet ikke forestille mig, hvilket tanker du må have haft om det. Jeg er virkelig ked af det og jeg..”

“Gemma,” Liam afbrød mig igen, denne gang med et stort smil.

“Kunne du tænke dig at tage med mig ud og spise en af dagene? Jeg ved godt, at du sikkert har travlt nu, men hvis du finder en dag og jeg…” han plaprerede løs, hvilket jeg fandt alt for sødt, og før jeg kunne stoppe mig selv, stillede jeg mig på tæer, gav ham et kys på kinden og trak mig væk.

“Selvfølgelig vil jeg det, Liam.”

Jeg kunne se, hvordan lettelsen skyllede igennem hans krop. Han skulle til at sige noget mere, da min fætter igen afbrød.

“Gemmaaaaa!” sang han nærmest. Jeg kiggede på Liam, som kiggede på mig.

“Kommer du med hen?” spurgte jeg om. Han nikkede og sendte mig endnu et af hans søde smil, som fik mit indre til at smelte.

“Hey! Gemma!” råbte endnu en ny stemme. Jeg vendte mig rundt, og fik øje på Lukas fra min klasse. Hvad lavede han her?

“Undskyld jeg kommer for sent! Tillykke med at du bestod!” sagde han glad og kyssede mig på kinden. Jeg lavede store øjne og kiggede forvirret rundt. 

“Jeg har lidt travlt, men jeg håber at se dig i aften?” Jeg nikkede forvirret, og uden jeg nåede at sige noget, forsvandt han igen. 

Okaaay. Hvad skete der lige der? Hvorfor kyssede Lukas mig på kinden?

Jeg kiggede forvirret omkring og skulle til at forklare mig til Liam, da jeg kunne høre Harrys høje skingre grin, som han altid havde, når han virkelig havde grineflip. 

“Harry! HVAD HAR DU GJORT,” skreg jeg og løb hen til ham, for at overfalde ham. Dog tog han hurtigt ved mig, og vendte mig rundt, så jeg stod med ryggen til hans bryst.

Han holdt mine arme i hans, så jeg ikke kunne gøre noget.

“Du havde da ikke forventet, at jeg ikke ville ydmyge min egen storesøster lidt?” Jeg lavede store øjne og fik endelig min arm fri. 

Jeg slog ham et par gange på skulderen, og endte med selv bare at grine over det hele. Jeg havde slet ikke lyst til at vide, hvad Harry havde lavet i min krop. Og så med Lukas. Åh forfanden, Harry!

“Det er okay,” sagde jeg så. Harry kiggede undrende på mig, som om han ikke forstod jeg lige havde sagt det var ok.

“Du havde vel heller ikke regnet med, at jeg kunne holde mig fra dine bandmedlemmere som klædte sig af, helt nøgen, foran mig?” Denne gang var det Harry der lavede store øjne og så nærmest flov ud. Han kiggede straks hen på Liam, som bare trak på skulderne.

“Vi har ikke noget hun ikke har set før,” sagde han og hentydede til da jeg var i bad i Harrys krop. Jeg kunne mærke den røde farve sprede sig i mine kinder. Harry grinte dig bare højt og trak mig ind til sig.

“Hvor har jeg bare savnet dig,” sagde han så, hvilket jeg ikke kunne lade være med at sige igen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...