Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
676Kommentarer
56404Visninger
AA

3. "I'm a free woman."


Gemmas synsvinkel:  

"Gemma, har du pakket til i morgen?" spurgte Anne om, og kiggede ud fra køleskabet, og hen på mig.

Jeg tog min blyant ud af munden og kiggede med et løftet øjenbryn ned på den opgave foran mig.

"Hvad sker der i morgen?" mumlede jeg og skrev en udregning, for derefter at hive min lommeregner hen til mig.

"Vi skal til London. Harry skal jo øve til næste uge." Mine øjne blev store, og hurtigt lagde jeg blyanten på bordet.

"Er det i morgen?" Jeg kiggede op på hende, og så hvordan hun lænede vægten over på det ene ben og sukkede. "Det sagde jeg i sidste uge," jeg nikkede og kørte en hånd igennem håret. "Jeg ved det jeg ved det, men jeg har to opgaver for til mandag som jeg ikke har fået lavet endnu." Jeg lænede mig tilbage i stolen og satte min ene fod op på den anden stol.

"Hvad vil du så gøre? Aflyse det?" Jeg kunne sagtens høre på hende hun var skuffet. Det var heller ikke nemt for hende at samle os begge to, når Harry aldrig var hjemme, og når han var, så havde jeg noget andet at se til.

Jeg sukkede tungt. "Jeg ved det ikke. Jeg er ked af det, det er jeg virkelig, men jeg er snart færdig på sk.." " - Ked af hvad?" Jeg kiggede hurtigt over mod døren, hvor Harry trådte ind. Han sendte os begge et smil, som Anne prøvede at gengælde.

"Gemma kan ikke tage med i morgen," sagde hun og lænede sig op af køkkenbordet. Jeg kunne se hvordan Harry's smil langsom forsvandt.

"Jeg har to opgaver for," sagde jeg hurtigt og kiggede ned mod min opgave igen.

"Så lav dem søndag?" Foreslog han med en grimasse og gik hen til Anne, kyssede hende på kinden inden han tog et glas. Jeg rullede med øjnene. "Det er til mandag." "Og?" sagde han drillende og helt uforståeligt.

"Jeg skal bruge tid på dem her. Det er en af eksamens opgaverne, og de er pisse svære," og allerede dér burde jeg have stoppet den, men det kunne jeg ikke.

"Det kan da umuligt være så svært at du skal bruge to dage på dem?" Han kom hen ved siden af mig, og kiggede ned på papiret.

"Det kan være jeg skal bruge begge nætter på det også, så jeg er ked af det, men jeg kan ikke tage med." Jeg pakkede mine ting sammen og rykkede stolen tilbage. Jeg fik ikke ro til at lave det nu når Harry var her. Anne og ham kunne snakke i flere timer.

"Du sagde ja da jeg spurgte, og jeg har betalt det hele," sagde han en smule irriteret. "Jeg ved det godt, og jeg er ked af det." "Det ville betyde meget hvis du var der," sagde han en smule mere rolige end før. Jeg nikkede undskyldende og skulle til at gå, da han blev ved.

"Kan du ikke bare få dem udsat eller noget? Jeg har allerede betalt det og..." Han forstod virkelig ingenting. Jeg kunne ikke bare få udsat mine afleveringer fordi jeg havde travlt. Bare fordi han kunne få udsat alle sine ting, betød det ikke jeg kunne. Jeg var ikke verdensberømt.

"Så giver jeg dig pengene tilbage altså, værre er det vel ikke?" Jeg rullede med øjnene og kunne mærke vreden stige. Jeg orkede ikke at diskutere med ham hele tiden. Jeg havde ikke lavet andet den sidste uge!

Der blev stille, hvilket fik mig til at kigge på Anne, som undgik mit blik.

"Det var da helt utroligt!" udbrød jeg højt, da jeg vidste hun var enig med Harry - det var hun altid. Hun ville ikke bruge den tid de havde sammen på at være uvenner, så hun tog den lette udvej.

"Nej, du er utrolig," sagde Harry irriteret og tog sin mobil op.

"Hvis det betyder så meget for dig, så skal jeg da nok tage med! Men jeg skal lave de opgaver, så jeg er nok ikke særlig social," sagde jeg hårdt og nåede lige at se Harry's tilfredse smil, inden jeg gik ud af døren.

Og igen fik den møgunge sin vilje. Jeg var god sød - og det havde jeg ikke fra ham.


"Det her er virkelig fedt," udbrød jeg efter nogle få timers køretur til London. Harry havde booket et hotelværelse til os alle, og det var virkelig fedt. Der var boblebad og det hele. Det var så lækkert.

"Det var jo det jeg sagde," sagde han drillende og klappede mig på skulderen. "Nu er du nok glad for du tog med, hva?" Han stillede sin kuffert ved sengene og kiggede på mig. Det havde han nok ret i, så jeg sendte ham et smil og undlod at svare ham.

"Jeg tror jeg laver mine opgaver i denne seng, og jeg rejser mig først, når jeg er færdig!" Jeg smed mig i sengen og fyldte det hele, hvilket fik Harry til at grine.

"I orden, men du kommer vel ned og hilser på de andre?" Og med de andre mente han hele deres crew, og drengene - men det havde jeg ikke noget imod. Jeg elskede at bruge tid med dem, det var skam ikke det.

"Selvfølgelig."


Eftersom det hurtigt blev ret kedeligt at sidde på hotelværelset, som jeg ellers havde lovet mig selv, at jeg ville gøre, endte jeg med at rejse mig, og finde det rum, som de andre var i.

Det skulle alt sammen sendes fra USA, men de skulle øve hjemmefra, så da jeg fandt rummet, var det kæmpestort, og der var en helt masse mennesker, som jeg hurtig fik hilst på.

Drengene var i gang med at øve. Jeg havde sat mig i en sofa, og prøvede virkelig at finde ud af det biologi jeg havde for. Jeg havde opgivet matematik for nu, så nu var det bare om celledeling - vildt fedt, jeg ved det.

Det gav et sæt i mig, da en af dem der skulle deltage i showet, pludselig begyndte at synge opera. Jeg kiggede straks op. Wow. Hun sang deres tweets op, og det lød helt fantastisk. Jeg fik kuldegysninger og kunne ikke lade være med at smile en smule.

"G-g-g-g-g-gjemma," sang en eller anden pludselig. Jeg kiggede straks op, og Harry og Liam komme hen imod mig.

"Sh, hun laver lektier!" sagde Harry og puffede til ham. Han løftede et øjenbryn. "I denne larm?" Han kiggede rundt.

"Det var åbenbart super vigtigt," blev Harry ved. Jeg gav ham fingeren, som han bare grinte af. Han skulle ikke begynde igen.

"Ja du ved at nogen har brug for en uddannelse, og ikke bare kan glide nemt igennem livet," gav jeg igen og sendte ham et smil for at vise det var for sjov, selvom det egentlig ikke rigtig var for sjov.

"Hvad skal du skrive om?" spurgte Liam interesseret og ignorerede det mellem Harry og jeg.

"Celledeling," mumlede jeg og slog det ene ben over det andet. "Hey, det havde jeg også om," sagde han og satte sig ved siden af mig. Harry kiggede bare forvirret på ham, inden han satte sig på den anden side af mig.

"Er du god til det, så?" spurgte jeg. Han lænede sig hen over mig, og pegede pludselig på et af spørgsmålene.

"Det er G1-fasen," og det fik både Harry og jeg til at se forbløffet på ham. "Liam, hvem er du?" grinede Harry, hvilket fik mig til at grine.

"Hey, det var det eneste fag jeg var god til," sagde han uden at kigge op.

"Den næste er S-fasen." Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved det, for jeg havde hørt om det før, og det lød rigtigt, så jeg skrev bare ned hvad han sagde, inden jeg glemte det. Jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få.

Og sådan fortsatte det. Liam hjalp mig på en del spørgsmål, hvilket fik Harry til at rejse sig og gå, fordi det ikke var særlig spændende.

Den dreng ville ikke få en uddannelse selv hvis han prøvede.

Det var først da nogen kaldte på Liam fordi det var hans tur, at han rejste sig.

"Don't leeeeave meeeh," sagde jeg og sendte ham et trist blik. "Du er min eneste hjælp," grinede jeg, hvilket fik ham til at smile.

"Jeg kan hjælpe bagefter, hvis du har brug for det?" "Vil du virkelig gøre det?" Jeg lavede store øjne. Det kom bag på mig, men måske kun fordi Harry var så irriterende, og Liam ikke var, og rent faktisk gad hjælpe.

"Selvfølgelig." "LIAM," råbte Louis højt, hvilket fik ham til at løbe fjollet derhen.

Mit blik faldt ned på opgaven igen. Det så så forvirrende ud, og jeg havde brug for en pause + jeg havde håb forude nu.

Derfor valgte jeg at klappe hæftet sammen og rejse mig op.

"Jeg er en fri kvinde!" udbrød jeg og slog ud med armene, hvilket fik nogen af de andre omkring os, til at grine.

"Rolig nu du. Stemmeret er det eneste I kvinder får," lød det fra Louis, hvilket fik Niall til at grine højt, og mig til at sende ham fingeren.

Jeg havde tilbragt alt for meget tid med de drenge, især Louis, da Harry og Louis havde, og måske stadig var bedstevenner.

"Jeg ved ikke om din race har fået det endnu, så kom ikke for godt i gang!" gav jeg igen, hvilket fik Niall til at grine endnu højere end før.

Man kunne ikke andet end at elske den dreng og hans grin.

"Hey, Gemma?" Jeg snurrede rundt og fik øje på Lou, som sad over ved Josh. Jeg smuttede hurtigt derhen, og lad os bare sige jeg ikke tænkte på den opgave igen, før Liam kom op på vores hotel værelse for at hjælpe.


"Hvad, er der ikke flere spørgsmål?" Jeg vendte og drejede mit papir op til flere gange, men der var ikke flere. Jeg var færdig. Hold da op, jeg var færdig!

"Det ser ikke sådan ud," smilede han og rettede på en sætning jeg havde skrevet.

"Er I ved at være færdige, så vi kan komme ud og få noget mad?" spurgte Harry, og løftede blikket fra sin computer.

Jeg kiggede på Liam, som også kiggede på mig.

"Altså, jeg er fri. Jeg er færdig med mine opgaver," sagde jeg stolt og sendte Liam et taknemmeligt smil, selvom jeg nok havde takket ham op til flere gange.

"Jeg er på. Hvad med de andre?" Spurgte Liam. Harry rejste sig hurtigt op. "De har venter på I blev færdige," sagde han og tog sin trøje af, for at skifte til en sort T-shirt.

"Hvorfor har du så ikke været med dem?" spurgte Liam endnu engang.

"Jeg kunne da ikke lade jer være alene. Der kunne jo ske en masse," og der mine damer og herre, piger børn, dyr og ting uden puls, kom den perverse tankegang frem. Ikke at jeg var bedre, men lige i dette tilfælde var jeg.

"Er du seriøs?" Jeg lavede store øjne, og kunne også godt se på Liam, at han havde svært ved at holde masken.

"Det ville være forkert. Han er som en bror for mig - den gode af slagsene," sagde jeg og prikkede til Harry, som lavede store øjne.

"Hvad mener du med det?" "At han gider hjælpe mig med mi..." " - Det vil jeg da også godt!" afbrød han. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. "Det eneste du hjælper med, er at sinke mig med min skole, og fortælle hvor hårdt dit liv er i forhold til mig - hvor Liam derimod gider hjælpe mig og.."

"Skulle vi få noget at spise?" brød Liam ind og gik hen mod døren. Harry stod og stirrede en smule på mig, og han så ikke helt så glad ud.

"Bare rolig Harry. Liam er for lille til mig," sagde jeg og grinte da det gik op for mig, at det kunne forstås så forkert.

"Hey, der er kun et halvandet år imellem os," hørte jeg Liam sige.

"Kommer du?" Jeg ventede på Harry svarede, men det gjorde han ikke. I stedet gik han bare hen mod døren og ned af gangen. Jeg ignorerede ham. Måske havde jeg såret ham ved at sige han ikke hjalp mig særlig meget. Jeg vidste Harry var en person som ville gøre utrolig meget for dem han holdt af, så ja.. Måske havde jeg såret ham, men det skulle han nok komme over. Måske forstod han endelig at jeg faktisk også havde det hårdt.

"Igen, tak for hjælpen Liam." Jeg låste døren og gik med Liam hen til elevatoren. 


A/N
Hej sødeste mennesker. Tusind tak fordi I har taget så godt imod denne movella. Jeg kan lige så godt starte ud med at sige, at siden jeg sluttede Zoey Green, så har jeg ikke haft den lyst til at skrive, som dengang, men NU er den vendt tilbage. Jeg er så /så/ spændt med den her historie, og derfor gør det mig så glad at læse alle jeres kommentar. Jeg håber I kan lide dette kapitel, for jeg har hvert fald nydt at skrive det! x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...