Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
676Kommentarer
56465Visninger
AA

5. "If you haven't noticed it; I am in your body for god sake."


Gemmas synsvinkel: 

Jeg vågnede ved mit hoved dunkede som aldrig før. I halv vågen tilstand, løftede jeg min hånd og lagde over mine øjne, men noget var anderledes. Mit hår kildede mine håndflader. Jeg havde altid mit hår sat op når jeg sov.

Jeg måtte have lagt utrolig uroligt i nat. Jeg turde slet ikke kigge mig i spejlet, så i stedet vendte jeg mig rundt i sengen, og åbnede langsomt øjnene, for kun at få et chok og en grim rynke i panden.

Hvor var jeg? Det her var ikke hvor jeg lagde mig til at sove i går. Havde jeg gået i søvne?

Mit blik gled ned på gulvet, hvor en bekendt kuffert stod. En lettet følelse gik igennem mig, da jeg så måtte være på Harry's værelse. Det skulle ikke undre mig, at jeg var gået herind i nat - som om min underbevidsthed vidste jeg savnede ham.

Hvad var klokken overhovedet? Jeg greb ud efter min mobil, men kom så i tanke om at jeg var hos Harry, så den lå nok stadig på det andet værelse.

Jeg satte mig langsomt op i sengen og fik øje på Harry's mobil. Hvor var han overhovedet henne? Jeg trykkede på knappen og så den kun var lidt i ni og det var kun søndag! Hvorfor var jeg stået så tidlig op? Og hvorfor følte jeg mig så frisk?

Jeg rejste mig langsomt op og ville køre en hånd igennem mit hår, men da min hånd ramte mit hår, så var det ikke mit hår. Det var stort, og det sad ikke i en hestehale - faktisk var der slet ikke nok hår til en hestehale.

Mine øjne blev store. Havde de lavet en prank på mig, og klippet mit hår af? Jeg gispede højt, men den kom ud som en anden stemme end min egen.

Drømte jeg?

Jeg nev mig i armen, men da jeg ikke kunne mærke mine normalt lange negle, kiggede jeg ned. Mine øjne blev store.

Det var en kæmpe hånd. Den tilhørte ikke mig. Den måtte være større end mit ansigt, og kun én havde så kæmpe hænder.

Jeg gispede højt igen og kiggede panisk rundt efter et spejl. Jeg styrtede ud på toilettet, men spejlet viste ikke hvad jeg ville se.

Jeg ville se mit flotte lange hår, min dejlige rene hud og alt andet end denne udgave af min bror!

HVORFOR VAR JEG I HARRY'S KROP? Nej, måske var spørgsmålet; hvorfor lyder mine tanker så tøset, og hvorfor har jeg lyst til ansigtsmaske, manicure og shampoo når jeg så Harry? HVORFOR HAVDE JEG PIGE TANKER I EN DRENGE KROP?

Jeg måtte drømme. Det måtte være det.

Jeg tændte hurtigt vandhanen og tog vand i hovedet. Jeg kunne straks mærke en forandring, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding.

Ulykken. Det måtte være ulykken. Jeg havde slået hovedet og troede pludselig jeg var Harry, men det var jeg ikke. Jeg var Gemma, og når jeg åbnede øjnene igen, så så jeg den flotte udgave af Styles børnene - for man kunne jo ikke bare skifte krop, og jeg....

Jeg var ikke mig selv. Jeg nåede knap nok at reagere, før et højt skrig kom ud af min... eller Harry's mund, og det lød bare så forkert. I stedet for ARGG så var det arggggggg, og i en så mandlig form, at jeg trådte et skridt tilbage og endte med at vælte noget på gulvet.

HVAD ER DET HER?

Jeg skulle til at vende mig rundt for at løbe ned til Anne, men en hånd blev lagt for min mund, og en person tyssede på mig.

For et øjeblik siden ville jeg have gjort alt for at se den smukke pige foran mig, men nu... nu var det bare skræmmende.

"Hvad fanden er det her!?" råbte jeg da Harry, eller jeg, fjernede hånden fra Harry's mund.

"Tie dog stille! Du skal ikke vække de andre," sagde han, men det var min stemme! Det var min skingre stemme, som virkelig lød irriterende når han brugte den tone.

"Kan du så forklare mig hvad fanden det her er?" Harry vendte langsomt ansigtet til siden, og beundrede mit flotte ansigt i spejlet, og der var det det gik op for mig... Jeg havde levet en løgn hele mit liv.

"Er min næse virkelig så stor fra siden?" udbrød jeg og trådte tættere på. Harry sendte mig et underligt blik, så mit øjenbryn gled op. Jeg følte mig pludselig dårlig tilpas. Kunne jeg virkelig se sådan ud?

"I lovede den ikke stak så meget ud!" udbrød jeg. "Tie nu stille Gemma," sagde han hårdt og lagde armene over kors. Mine eller.. hans øjne.. Åh jeg var så forvirret! Men mine øjne, altså dem på min krop, som Harry var inde i, kiggede hårdt på mig. Jeg følte jeg havde gjort noget forkert.

"Hold op med at se sådan på mig," sagde jeg surt og lagde også armene over kors. "Jeg får skyldfølelse over noget jeg ikke engang har gjort, tror jeg." Et smil gled over Har...

Okay lad os få noget på det rene. Når jeg siger Harry, så er det min krop som han er inde i, og når jeg siger mig, så er det Harry's krop som jeg er inde i. Jeg er selv forvirret, men vi må jo starte et sted.

Men Harry smilede hvert fald. "Så forstår du måske hvorfor jeg altid var bange for dig da vi var mindre," sagde han og fniste, hvilket bare var så forkert. Det var min bror det der, og han var i min krop, og han fniste som en pige og lød som en pige!

Det gik vidst hurtigt selv op for ham, for hurtig lagde han en hånd for munden og blev helt seriøs igen.

Der blev stille et øjeblik, indtil jeg endelig tog mig sammen.

"Harry... kan du fortælle mig hvorfor jeg.. du ved er i din krop?" sagde jeg langsomt og kiggede ned på Harry. Det var så underligt. Det var altid mig der plejede at kigge op på ham.

Udsigten var så meget bedre heroppe fra.

"Jeg har ingen ide, og jeg er lige så freaked ud som dig, okay? Men Niall kommer og henter mig om lidt, eller dig, og jeg.." han rystede på hovedet og kørte en hånd igennem mit hår. Han fjernede hurtigt hånden igen da det gik op for ham, at det ikke var hans eget hår.

"Hvad skal jeg gøre?! Jeg kan da ikke tage med ham!" udbrød jeg men blev afbrudt af en banken på døren.

"Gemma, hør her," sagde Harry og tog ved mine overarme med sine små hænder, som var mine, men ikke længere.

"Du bliver nødt til at tage med. I skal snakke flytider og det. Det er vigtigt. Kan du ikke bare... bare gøre det her for mig? Det er virkelig vigtigt."

"Harry, hvis du ikke har lagt mærke til det, SÅ ER JEG I DIN KROP for god sake! Er du slet ikke forvi.." "- Hvad vil du gøre? Gå ind til mor og sige det? Så vil hun først tro vi slog hovedet efter ulykken i går." Urg, hvor var den stemme bare enormt god til at skære igennem det hele.

"Harry?" hørte jeg Niall kalde. Min krop stivnede. Harry lavede store øjne. "Gemma, please?" han lavede de øjne jeg normalt plejede at bruge mod ham og mor, og først nu forstod jeg hvorfor man ikke kunne modstå dem.

"Harry, er okay?" råbte Niall igen. Mine øjne borede sig ind i Harry's. "Fint!" udbrød jeg og gik ud fra badeværelset.

"Et øjeblik," råbte jeg til Niall og kneb hårdt øjnene sammen, da det slet ikke lød som Harry.

"Jeg lyder slet ikke som dig!" sagde jeg og trak et par bukser frem. Det lignede nogle jeg havde i sorte. Hvordan skulle jeg få dem over Harry's hofter?

"Selvfølgelig gør det det?" sagde han underligt. Niall råbte igen, hvilket fik mig til at trække bukserne op.

"Hvordan.kan.du.gå.i.dem?" udbrød jeg og hoppede for at passe ned i dem. Jeg fik dem endelig på og fik dem lynet.

"Åh gud, jeg kan ikke trække vejret!" udbrød jeg, og indså, at det var fordi jeg holdt vejret. Jeg pustede ud, hvilket ikke gjorde nogen forskel. Bukserne sad perfekt, og ingenting stak ud. Ingen delle på maven som jeg normalt havde - ingenting.

Siden hvornår var Harry blevet pænere i stramme jeans end jeg var?

"Harry nu!" råbte Niall utålmodigt. Jeg trak en T-shirt over hovedet og kiggede opgivende på den kugle af hår, som sad på hovedet. Harry kom hen til mig, uglede lidt i håret og satte det til siden, og wupti, så sad det.

Jeg lavede store øjne. Kunne han seriøst bare gøre sådan, og så sad det bare?

Han havde det for let.

"Du bliver nød til at lære mig at sætte mit hår så..." "Smut nu!" sagde Harry og skubbede mig hen mod døren.

"Oh, bevares," mumlede jeg og åbnede døren, så Niall nærmest faldt ind.

"Det var på tide," udbrød han og gav mig et klap på skulderen. Min krop stivnede under hans berøring, hvilket fik ham til at se underligt på mig.

"Er du okay?" spurgte han. Jeg hostede kort da jeg blev nødt til at svare.

"Ja, cool man," svarede jeg, hvilket fik Niall til at se forvirret på mig, og Harry til at lave store øjne.

"Cool man?" mimede han, og rystede så på hovedet - men hvad skulle jeg gøre?! Jeg var under pres OG jeg var i min brors krop, og fortalte jeg det til nogen, så ville de først tro jeg var sindssyg.


 A/N
Så fik de byttet kroppe. Undskyld hvis det er lidt forvirrende, men I kan altid bare skrive en kommentar med det spørgsmål I har, skal nok svare! Håber I har haft det lidt sjovt med at læse det kapitel, for jeg har haft det virkelig sjovt med at skrive det, ha!
Men hey, jeg havde lavet en aftale med mig selv om at takke personerne der havde hjulpet, til sidst, men jeg bliver nødt til at takke Lisa nu. Hvis det ikke var for hende, så var jeg slet ikke kommet i gang med denne her historie. Hun så min trailer som den første, hørte ideen som den første, læste mine kapitler igennem, og urg. Hun har været den bedste støtte. I burde virkelig tjekke hende ud; Adison, hedder hun herinde. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...