Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

659Likes
677Kommentarer
55640Visninger
AA

2. Hello, I'm Gemma.


Gemmas synsvinkel:  

Den 3 december 1990 satte min mor mig i verden. Jeg blev døbt Gemma Styles, og i 4 år levede jeg godt af den opmærksomhed jeg fik af familien, men min mor og far var åbenbart ikke helt tilfredse med mig, så den 1 Februar 1994, blev min lillebror sat i verden. I kender ham nok som Harry Styles.

Nu er jeg 21 år gammel og i gang med min uddannelse, hvilket jeg ikke kan få ro til, fordi min bror har valgt at blive verdensberømt, hvilket vil sige flere tusinde piger ved hvor jeg bor, så når Harry er hjemme, som han er for nylig, så står de udenfor og skriger, hvilket vil sige jeg ikke kan få ro til mine lektier.

I starten var det selvfølgeligt vildt fedt at min bror blev kendt, men det var dengang hvor pigerne kunne styre sig, og hvor jeg kunne få veninder, som var ligeglad med hvem min bror var, men tingene ændrer sig, og det gør folk også.

Harry og mit forhold havde altid været godt, men på det seneste var det begyndt at gå lidt ned af bakken. Harry blev større og større, og hver uge var han i bladene, hver gang med en ny overskrift. Det var fedt at se ham udleve sine drømme, men nogen glemte bare at det var hans drømme, og ikke mine. Jeg havde ikke drømt om at blive overfaldet af piger på gaden, eller få flere opringninger hver dag, fra folk jeg ikke kendte.

Nej, det var bare ikke mig, så som den teenager jeg nu var, som havde helt normale drømme om at få en uddannelse, så blev jeg irriteret, og det gik måske lidt ud over Harry, som også var i hans teenager år, og også valgte at brokke sig over alverdens ting, præcis lige som mig.

Lige på det område, så lignede Harry og jeg hinanden en hel del.

"Hvordan kan det være hårdt at stå op, tage i skole, komme hjem og lave lektier?" lød det altid fra ham, hvor han så altid fortsatte; "hvis du vil prøve noget hårdt, så skulle du leve mit liv," og det var starten på en evig diskussion mellem Harry og jeg, og jeg var død træt af det.

Hvordan kunne Harry klage over det? Han havde piger, han havde gode venner, han havde tusinde af penge, og han oplevede verden, hvor jeg derimod skulle sidde på en stol i flere timer, og endda skrive 10 siders lange opgaver - men det forstod han ikke. Så stædig som han var, så ville han altid have sin vilje, men jeg var også stædig, og jeg var ældst, så han burde tie stille.

Desuden var det også to helt forskellige måder vi havde det hårdt på. Hans var fysisk, og mit var psykisk. Jeg var stresset, og jeg kunne aldrig være for mig selv. Hans liv gik over i mit, og jeg skulle leve med det, og det gjorde jeg, men alligevel klagede han.

"Det er ikke min skyld pigerne er vilde med mig," sagde han altid og sendte mig et stort smil, så hans smilehuller, som pigerne elskede, kom frem. Normalt rullede jeg bare med øjnene og lod det ligge, og så troede Harry altid at han havde vundet, men det var blevet så svært på det sidste... for Harry havde fri for tiden, fordi deres tour lige var slut, og så var han hjemme, og han klagede og klagede og klagede - så denne gang, så blev jeg ved, og det kunne ende med stod og råbte og skreg af Harry, som bare endte med at grine af mig, og det gjorde mig endnu vredere.

"Du fatter ingenting!" endte jeg med at råbe og smække med døren, fordi mor blandede sig.

Hun var altid så glad når Harry var hjemme. Hun savnede ham, det vidste jeg hun gjorde. Han blev jo nærmest taget fra hende, og endda i en alder af 16 år, så hun var træt af, at vi skændes - og det var jeg da også, men jeg kunne bare ikke holde det ud. Han fik nok opmærksomhed i forvejen, så kunne han ikke bare nogen gange falde ned, og lade være med altid at være centrum?

Og kunne han ikke bare komme hjem og være den glade bror som ikke skændes med mig hele tiden? Det var ikke engang fedt at han var hjemme længere. Han havde kun været her en uge, og jeg var allerede tæt på at smutte hen til en veninde at bo - hvis det ikke var fordi jeg skulle med Harry til USA, for at deltage i deres 1DDay.

Jeg havde faktisk lagt planer den uge. Jeg var snart ved at slutte mit skoleår, og der skulle ske en masse planlæggelse, men der var åbenbart ikke noget at diskutere. Jeg skulle med og støtte Harry op.

I tænker sikkert; Hun er 21 år, hun kan da selv vælge?  - men nej. Hvis I havde min mor, så ville i forstå. Desuden protesterede Harry også på at jeg skulle med, og da jeg sagde nej, blev han pisse sur. Han sagde jeg ikke støttede ham, og hvorfor jeg skulle være sådan en irriterende søster, og da jeg henvendte mig til Anne, min mor, kiggede hun bare på mig med et strengt og tiggende blik.

Så ja, jeg skulle med. Normalt ville jeg elske at tage med. Jeg kunne godt lide at se hvad Harry oplevede, og opleve det med ham, men igen, det var gået ned af bakken på det sidste, og jeg havde ikke den største trang til at omgås med ham - og jeg havde andre store planer i mit liv.

Men hvis I er i tvivl, så jo, jeg elsker ham.

Ps. velkommen til mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...