Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
676Kommentarer
56387Visninger
AA

12. "Harry, can I take a picture?"


Gemmas synsvinkel:

Hvem havde troet tiden ville gå så hurtigt i Harry's krop? Hvert fald ikke mig. Det var allerede i morgen vi skød 1D day i gang. Jeg havde efterhånden forstået alt hvad jeg skulle gøre. Jeg kom sikkert til at sige noget forkert, men altså så hjalp de andre drenge, og sådan var det i bandet. De var der for hinanden, og lavede andre fejl, så var det ikke noget de blev set ned på. Så alt i alt, så var jeg ikke så nervøs.

Okay løgn. Jeg var skide nervøs, men det var mest fordi jeg ikke var den person som var god på TV. Jeg var faktisk slet ikke med på alt det her Harry-bytte-krop-liv, men jeg kunne jo ikke gøre andet. Jeg skulle nok overleve, og dummede jeg mig stort, så lå den på Harry.

Okay den var led, men det gjorde den jo. I starten havde jeg virkelig en hævntørstig lyst med at fucke Harry's liv op, men eftersom Harry helt fint selv havde klaret det, så måtte jeg jo få ham på rette spor igen og vise ham, at han slet ikke havde det så hårdt som han påstod og klagede over.

Og jeg var allerede begyndt på det for lææænge siden. Okay, de dage vi havde øvet men altså. Jeg havde ikke haft den store mulighed for at ændre så meget med fansene, udover at skrive på Twitter, hvilket jeg vidst havde gjort rigeligt af.

Noget sagde mig, at Harry ikke havde tjekket Twitter, for så havde han sikkert skrevet til mig - selvom vi ikke rigtig havde været i kontakt med hinanden siden jeg tog af sted. Det var egentlig heller ikke noget jeg havde lyst til lige nu. Noget sagde mig nemlig, at det var godt at Harry og jeg ikke var tæt på hinanden lige for tiden.

"Harry, vi kører nu," råbte Liam og bankede på toilet døren. Jeg kom hurtigt til mig selv og sukkede højt. Jeg kunne ikke sætte Harry's hår. Det ville ikke som jeg ville, og jeg lignede en der lige var stået op.

Jeg tog ved håndtaget og åbnede døren. Liam stod og var i gang med at knappe sin skjorte. Drengene havde aftalt at tage i byen. Ikke for længe, og ikke for at blive fulde, for det skulle vi i morgen efter 1D day var lykkedes, men bare for at hygge os lidt og slappe af. Men med det her hår tog jeg ingen steder.

"Jeg tager ingen steder," udbrød jeg og kiggede hurtigt væk fra Liam som vendte sig rundt. Han behøvede ikke vide, at jeg gloede på ham, det ville han nok bare synes var underligt.

"Hvorfor ikke?" Jeg kunne se hans øjne gled op til mit hår, hvilket fik mig til at smile en smule. "Der har du svaret. Det er ikke min hårdag. Jeg kan slet ikke sætte det," sukkede jeg og tog en dyb indånding for ikke at blive hysterisk, som jeg plejede at blive. Selv mit lange hår var nemmere at sætte.

Et grin lød fra Liam. Han manglede stadig at knappe sin skjorte, men i stedet gik han hen til mig, og gjorde tegn til at jeg skulle bukke mig en smule.

Jeg gjorde som han ville have, og lidt efter var hans hænder i mit hår. Jeg kunne ikke lade være med at bide mig akavet i læben. Det har var jo slet ikke underligt, selvom man skulle tro Liam havde gjort det her tit, for det så ud som om han vidste præcis, hvad han skulle gøre.

Mit blik faldt hen på hans bryst. Hans skjorte stod en smule åben, hvilket gjorde det muligt for mig at se en smule af hans bryst. Jeg ville stoppe mig selv, det sværger jeg, men det gjorde jeg åbenbart ikke. Mine finger greb fat om hans skjorte, og forsigtig knappede jeg den sidste knap.

Liam's krop spændte en smule, hvilket fik mit indre til at gå i panik.

"En hjælpende hånd for en hjælpende hånd," sagde jeg hurtigt som om jeg havde alt under kontrol. Et roligt smil gled over Liam's ansigt, inden han trådte et skridt fra mig.

"Sådan," sagde han og drejede mig rundt. Mine øjne blev store, men kun et øjeblik inden jeg hostede kort og gik hen til min jakke. Jeg fik takket Liam, selvom jeg var helt forvirret indeni. Man skulle tro det var Liam der satte Harry's hår normalt, men jeg klagede ikke. Nu lignede jeg i det mindste mig selv en smule - eller Harry, men jajaja, I ved hvad jeg mener.

Vi fandt de andre nede i lobbyen. De havde bestilt bil og det hele.

"Der har vi dem joo," sagde Louis højt. Jeg ville have skudt en dum kommentar af om at en pige havde sine behov, men jeg var ikke en pige lige nu! Jeg måtte virkelig til at huske det. Og jeg måtte virkelig huske det når jeg trådte ud af døren. Der stod fans, og jeg skulle tage billeder med dem, og være sød mod dem. Jeg skulle vise Harry Styles stadig var her.

Hvor underligt det end var at tænke på, at Harry måske var forside på bladene i morgen, så var det også lidt sjovt. Jeg kunne rive tøjet af og lade alle piger se "a piece of Harry," men det ville betyde jeg skulle se Harry nøgen... og det ville jeg ikke.

Tro det eller ej, men jeg havde ikke været i bad. Jeg havde vasket mig under armene med en klud, og så havde jeg vasket mit hår i bruseren, men jeg havde ikke haft underbukserne af. Det var ulækkert, men hvad skulle jeg lige gøre? Det var slemt nok at se Harry's krop i underbukser. Jeg ville ikke have trauma resten af mit liv... men jeg vidste også godt jeg ikke kunne gå med de underbukser i længere tid. Det var så ulækkert. Det var slemt nok at jeg havde overvejet at flette Harry's hår under armene - ikke at de var lange, men hår under armene var bare ikke min kop te. Eller jo, til drenge, MEN IKKE MIG SELV.

Nogen gange fik jeg virkelig stress over det her.

"Er vi klar?" spurgte Paul om. Nogen gange havde jeg virkelig ondt af den stakkels mand. Alt det han skulle igennem. Hvad hvis han slet ikke ville i byen i aften? Så blev han bare tvunget? Stakkels mand.

"Lige hen til bilen, husk det!" sagde en af vagterne og åbnede døren. Straks lød skrigene, og det fik også de andre mennesker, som stod i lobbyen, til at kigge herhen.

"Harry!" hørte jeg en skrige. Denne gang var jeg hurtigt opmærksom på det. Et øjeblik havde jeg faktisk lyst til at gå mega cool igennem dem alle og lave små dansetrin og råbe "Oh yeah, that's right bitches. I'm Harry Styles," men det ville bare være underligt.

Det ville nu have  være et godt scoretrick, hvis jeg var til piger, men det var jeg ikke, og jeg tvivlede på at mange drenge fandt det sejt at jeg gik og råbte jeg var Harry Styles. Det var øv, at jeg ikke var kommet ind i en anden lækker pigekrop, så jeg kunne få enhver dreng.

Heey... Måske jeg burde se, hvor mange drenge der ville springe ud. hvis jeg fortalte Harry var bøsse?

"Harry må jeg få et billede!" Harry burde takke den pige, for det hev mig ud af mine lede tanker. Jeg smilede stort og gik væk fra de andre drenge. Vagten råbte efter mig mens pigerne bare blev vildere.

Jeg greb ud efter en kuglepind, som blev stukket i hovedet af mig. Jeg havde øvet mig på Harry's autograf, eftersom en havde fået meget hate på Twitter. De andre troede hun løj fordi underskriften ikke var ens, men så godt et menneske som jeg nu var, så havde jeg skrevet til de andre, at det var min autograf. Og efter det, så havde jeg øvet mig på hans rigtige autograf. Det lå i hånden, så heldig havde jeg da været.

"Niall, herover!" råbte en anden pige. Jeg kiggede forvirret hen mod de andre drenge, som også var i gang med at skrive autografer og tage billeder.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at fryde mig over det hele. Vagterne lignede nogen der var ved at gå amok, og Paul, ja han rystede bare på hovedet af mig, da vi fik øjenkontakt. Dog skjulte han ikke et smil.

Det var allerede på vej til at blive bedre. Jeg kunne ikke vente til at overskrifterne pludselig lød anderledes end de havde gjort de sidste mange uger. Jeg var i gang med den store ændring af Harry Styles, og det lod allerede til at folk havde lagt mærke til det.

Hvert fald mor Anne. Hun havde skrevet hun var ked af at Harry og jeg var uvenner, men hun var glad for mit humør stadig var godt. Enten havde Harry sladret, ellers var hun bare en mor der vidste alt.

En pige lavede trutmund mod kameraet, hvilket gav mig en ide. Jeg gjorde det samme, bare mod hendes kind. Det fik hende nærmest til at besvime.

Det her var jo sjovt, udover de skubbede frem og tilbage, men sådan var det jo. Jeg ville nok blive sindssyg, hvis det var sådan her hver dag, men det var jo kun når de var på tour eller sådan noget.

Uh, hvis Harry bare kunne se mig nuuuuu!


Harrys synsvinkel:

Jeg hadede det her. Jeg glemte hele tiden at skifte bind. Dog var min menstruation ved at stoppe. Mine humørsvingninger var slet ikke så slemme mere. Jeg havde fundet ud af at et langt varmt bad ville gøre så jeg sov godt. Hvorfor var pigers kroppe så anderledes end drenges?

Nå, men Kelly havde hele ugen snakket om at øve på vores eksamens projekt. Jeg var åbenbart i gruppe med hende. Vi skulle op enkeltvis, men at Kelly var i min gruppe gjorde mig lidt mere rolig. Jeg kunne godt lide hende. Hun var nede på jorden, og hun var en virkelig god hjælp.

Jeg havde prøvet at sætte mig ind i hendes emne, men for at være ærlig, så stank det langt væk. Jeg mistede hele tiden koncentrationen, og så glemte jeg det jeg havde læst. Sådan havde det været de sidste par dage, og nu havde jeg opgivet.

Jeg havde skubbet alt ned fra mit bord i vrede, og nu sad jeg med min computer. Det var et rent held at Gemma havde skrevet alle sine koder ned til sine ting, ellers havde jeg været på røven. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende lige for tiden. Jeg hadede tingene var som de var, og jeg bebrejdede hende en smule for det.

Hun havde heller ikke kontaktet mig. Jeg havde ingen ide om, hvordan det gik. I morgen var det 1D day, og selvfølgelig skulle jeg se det. Jeg var virkelig nervøs for, hvordan det ville gå. Jeg var bange for Gemma var så sur på mig, at hun ville tage hævn. Det lignede hende ikke, men Gemma var Gemma, og hu overraskede mig altid. Det lignede heller ikke Gemma ikke at kontakte mig, men det havde hun jo heller ikke gjort.

"Forfanden,"  sagde jeg højt og irriteret da tanken ikke ville forsvinde. Nu var det det eneste jeg kunne tænke på indtil i morgen. Fuck altså.

"Gemma?" hørte jeg Anne råbe. "Hvad?" "Er du okay?" Døren gik op, og lidt efter kom hun ind. "Er du okay?" spurgte hun så om igen og sendte mig et smil. Jeg sendte hende et beroligende smil og nikkede.

"Jeg er bare lidt stresset," sukkede jeg, hvilket fik hende til at nikke forstående. "Jeg laver en kop te og rister noget brød, ikke?" Hun kørte en hånd igennem mit hår og kyssede mig på panden, inden hun gik ud. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Selvom jeg ville tilbage til min egen krop, så måtte jeg indrømme det var rart at bruge så meget tid sammen med Anne. Det havde været så svært for mig at leve uden hende de første uger under x-factor.

Jeg var lidt af en mors dreng, så jeg nød alt den tid jeg havde med hende.

Jeg greb ud efter en stak papir og satte mig til at læse igen. Gemma ville helt klart dumpe, og så ville hun hade mig for evigt. 


A/N

Så er jeg tilbage, og jeg er tilbage med en masse nye ideer, og vigtigst af alt - jeg er tilbage med skrivelysten til den her historie, heheh!

Så fortæl mig, HVAD SYNES I? Hvad tror I Harry siger til det Gemma har gang i? Tror I Harry kan blive ved med at leve Gemmas liv, og tror I han kan klare sig til eksamen? Hvis I har nogle sjove ideer til, hvad der kunne ske, så kom endelig med dem! :D 

Og hey, har endnu en god nyhed. Min historie; Stay Strong, er kommet ud på bog! Jeg er så skide glad, heheheh!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...