Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
677Kommentarer
56012Visninger
AA

10. "A better Harry Styles than Harry Styles has ever been"


Gemmas synsvinkel: 

Denne gang, da vi kom ud i lufthavnen, huskede jeg, at jeg var Harry. Jeg smilede på billeder, og prøvede så godt jeg kunne, at bruge den autograf skrift som Harry havde, men det blev til min egen krøllede skrift, hvilket var lidt ærgerligt. Det burde da efterhånden ligge i Harry's hånd, ikke?

Nå, men vi var alle sammen trætte efter den lange flyvetur, og det vidste jeg eftersom Zayn var stille, Louis var opkørt sammen med Niall, hvilket de altid blev når de var overtrætte. Ja og så var der Liam og jeg. Vi var til stede, men det var mere hvor vores samtaler gik igennem vores tanker, hvis I forstår?

Jeg orkede hvert fald ikke at lukke munden op for at snakke, især ikke når ingen kunne høre mig alligevel på grund af alle de piger.

Hotellet lå ikke langt fra lufthavnen. Nogle piger havde gættet rigtig på hvilket hotel vi skulle overnatte på, men det var ikke så slemt. Jeg orkede egentlig ikke flere fans, og det var kun efter to gange - hvordan kunne drengene overleve?

Jeg kiggede ned i min mobil, inden jeg gik ud af bilen. Harry havde ringet et par gange, og efterladt en meget vred besked om hvorfor fanden jeg ikke havde taget min pille. Det overlod mig selv til et grineanfald, hvilket drengene ikke forstod noget af, men helt ærligt. Harry havde fået menstruation, og mine smerter var ikke ligefrem små.

Jeg burde have ondt af ham, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at fryde mig over det. Efter vores skænderi, så kunne jeg slet ikke holde ud at tænke på Harry, det gjorde ondt. Jeg ville egentlig bare gerne tilbage til min egen krop, selvom den var i voldsomme smerter for tiden - men så fik Harry den smerte.

Alle kvinder drømmer om at mænd vil forstå hvad vi går igennem, og nu har Harry chancen. Selvom jeg godt ville tilbage, så ville jeg også gerne vinde over Harry og vise ham, at mit liv også er hårdt, og at han faktisk har det nemt.

"Harry, du kan sove når vi kommer op," hørte jeg Paul sige. Jeg kiggede ned på min mobilskærm, som var gået i sort. Jeg lagde den derfor ned i lommen, steg ud af bilen og gik hen imod døren ind til hotellet.

Jeg kunne ikke vente med at komme ind at sove, selvom det var højlys dag.

"Harry! Omg Harry, må jeg få et billede?" skreg en af pigerne. Jeg blev opmærksom på omgivelserne igen, og trak på skulderne, inden jeg gik hen til hende.

Jeg lagde akavet min arm om hende, og hurtigt lænede hun sig helt ind til mig og holdt et kamera op. Jeg lænede mig en smule til den side, hvor hun ikke stod, og sendte kameraet et smil. Hvor dum jeg end følte mig, så blev billedet sikkert godt.

Der var meget få billeder af Harry, hvor han lignede en idiot - hvor jeg tværtimod lignede en idiot på alle.

Jeg skrev nogle flere autografer, inden jeg til sidst opgav og gik ind. Min krop var træt, og mine øjne kunne snart ikke holde sig åbne længere. Jeg tror også jeg faldt hen på vej op i elevatoren, hvilket fik drengene til at gøre grin af mig.

"Har I ikke lært, at man ikke skal gøre grin af en træt kvinde," mumlede jeg og gik ud fra elevatoren. En kommentar fra Louis blev fyret af, hvilket fik Niall til at grine højere end normalt.

"Du lyder præcis som din søster," grinede Louis, hvilket fik mig til at indse hvad jeg sagde. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Drengene havde sikkert fået en masse ting fortalt om mig, fra Harry - og alle tingene var nok ikke gode, så hvorfor ikke bare ændre det?

"Hendes stemme er også fantastisk," sagde jeg og tog en smule hårdere fat om min nøgle til værelset.

"Selvfølgelig er den det, især når hun synger," grinede Liam. Jeg kneb øjnene sammen. "Jeg kan godt synge!" udbrød jeg og satte en arm i siden. Louis lavede store øjne, inden han igen fik et grine anfald.

"Okay stop, du skræmmer mig," lo han "du lyder præcis som hende!"

Sjovt nok er jeg også hende din klap! Men det holdt jeg vidst bare for mig selv. Jeg var træt, og jeg havde vidst sagt nok dumme ting.

"Kan I huske dengang han fortalte, at han troede hun ville springe vinduerne, fordi hun sang så højt?" hørte jeg Zayn spørge drengene om. Jeg overvejede et kort øjeblik at stoppe op og spørge hvad det nu var, men det ville bare være underligt.

Men hvad fanden bildte Harry sig ind, sådan at snakke grimt om hans søsters stemme? Ja hvad bildte han sig i det hel taget ind at være overfor mig som han var?

Jeg rystede på hovedet og åbnede døren. Mine øjne blev store ved synet af værelset. Min bagage var kommet herop, så det næste jeg gjorde var at smide mig i sengen.

"Luksusss!" udbrød jeg og lod mine hænder glide hen over lagnet. Jeg lagde mig om på ryggen og kiggede op i loftet. Der var lamper, men ingen stikkontakter.

En ide faldt mig ind. Jeg klappede hænderne sammen, hvilket fik lyset til at tænde.

"Sig det er løgn!" jeg lignede sikkert en idiot, men det her var fantastisk. Man så det altid på film, og nu kunne jeg rent faktisk selv gøre det!

Jeg klappede i hænderne igen, så det slukkede. Og så igen og igen og igen og igen, indtil mine hænder sikkert var helt røde.

"Hvad klager han dog for," mumlede jeg for mig selv og smed de stramme bukser af. Det var en helt lettelse at få dem af.

Jeg kiggede hen mod dynen, og lavede et spjæt, for at komme under den. Jeg tog min mobilen op, og gik på Twitter, men eftersom det var Harry's mobil jeg havde, så var den logget ind på hans Twitter.

"Coooooool," hviskede jeg og kiggede rundt omkring på hans Twitter. Folk bombede ham med ting. Jeg kunne slet ikke følge med. Jeg kørte derfor min finger ned af skærmen, og der hvor den stoppede, læste jeg.

Der var et link til en artikel med Harry, som havde vundet britisk style halløj. Jeg kunne nemt huske hvor forvirret han blev over det, eftersom han kun ejede to par bukser, og det ene var der hul i.

Anne havde endda lappet et par engang, men de var gået i stykker igen.

Nå, men jeg trykkede ind på linket og læste kort omkring det. Det fangede mig ikke rigtig, men det gjorde en artiklen med ham og Kendall til gengæld. Det var noget om at Harry ikke ville svare på om de var sammen eller ej, og at de havde været en del sammen på det seneste.

Jeg kunne ikke lade være med at læse kommentarerne igennem. Nogle piger skrev at Harry havde ændret sig, og slet ikke var den samme. De kom med en masse eksempler, som at han hele tiden datede nogle nye piger, og aldrig tog sig tid til sine fans. Han skrev aldrig rigtig på Twitter mere, og det virkede som om han var ligeglad med omverdenen.

Jeg kunne ikke lade være med at udbryde et "JA!" da jeg læste det med omverdenen. Han kunne aldrig indse jeg også havde det hårdt. Han tænkte altid på sig selv, hvilket slet ikke lignede Harry. Sådan var han slet ikke før i tiden.

#Fame has changed him!" så jeg en pige skrive, og selvom jeg burde bakke min bror op, så kunne jeg ikke lade være med at være enig med hende. Den Harry alle elskede, var efterhånden ved at dø lidt hen i den nye Harry, som datede piger for at få omtale.

Han gik til alle mulige shows og koncerter med hans venner. Han kom sur hjem og brokkede sig hver gang.

#He takes things for granted," skrev en anden, og igen måtte jeg erklære mig enig. De ting folk gjorde for ham, var efterhånden så normalt for ham, selvom det var noget et normalt menneske aldrig ville få.

Jeg kunne mærke hvordan mit humør langsommere og langsommere faldt til bunds. Jeg savnede den gamle Harry.

Jeg slukkede mobilen og lagde den på bordet, inden jeg vendte mig om på siden, og trak dynen helt op til min hage.

En masse tanker gik igennem mit hoved, og selvom jeg var træt, så kunne jeg ikke finde ro. Det gik mig mere på end det burde.

Hvis det var mig der var kendt, hvilket jeg forresten aldrig ville blive, men hvis nu, så ville jeg i det mindste hver evig eneste dag takke dem der har gjort mig kendt. Jeg ville være glad for at have penge til alt, venner og en familie. Det var snart det eneste han havde tilbage, som ikke så ham som Harry Styles fra One Direction - men han tog det bare totalt for givet.

Hvis jeg var kendt, så ville jeg være evig taknemmelig. Hvis jeg var kendt så... Mine øjne blev langsomt store.

Hvis jeg nogensinde blev kendt... jeg var kendt, jeg var i Harry's krop. Folk så mig som Harry Styles, og selvom jeg ikke var Harry Styles, så brød jeg mig ikke om at folk skrev sådan om mig. Hvis Harry ikke snart indså hvad han havde, så ville berømmelsen trække ham ned.

Som jeg har sagt før; Jeg skulle være en bedre Harry Styles end Harry Styles nogensinde havde været. Jeg skulle vise ham, at han burde sætte pris på tingen i stedet for at brokke sig!

Jeg skulle vinde det her!  


A/N
Oh bum bum bum. Hvad synes I? Gør Gemma det godt i Harry's krop? Hvad tror og håber I der vil ske nu? :D Det næste kapitel er fra Harry's synsvinkel, og sådan vil det blive ved, tror jeg. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...