Harry's body {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Når man er storesøster til et kendt boybandmedlem, kan livet være besværligt. Spørg selv den 21-årige Gemma Styles – hun kender alt til at blive forstyrret 24/7, når hendes lillebror aflægger et besøg. Det værste er, at han langt fra er tilfreds med sit liv – og hvordan har Gemma det så ikke? Hun har næsten kun smagt bagsiderne af det at være hans storesøster, og så kommer Harry og klager til HENDE om det med at være totalt rig og elsket. Gemma er træt af det. Faktisk er hun så træt af det, at hun ender med at fyre en sætning af, der senere hen viser sig at starte et kæmpe skænderi imellem dem. Et skænderi, der ændrer ikke bare deres forhold til hinanden, men også hinandens liv. Uforklarlige ting sker, og pludselig er Gemma i Harry's krop og omvendt. Gemma skal leve et stjerneliv, med liiiidt for nærgående drenge og fans, ja og Harry skal leve et tøset skoleliv, med følelser, og drama - men vil det gå? Vil de lære at forstå hinanden, eller vil det bare føre til endnu mere rod?

658Likes
677Kommentarer
55970Visninger
AA

15. 1D day


Gemmas synsvinkel:

Jeg sad som frosset til sengen. Mit hjerte hoppede og en underlig kilden var i mine læber. Hvad havde jeg gang i? Det havde måske været okay, hvis jeg rent faktisk var i Gemmas krop. Det kunne vi sikkert nok godt se bort fra, men jeg var ikke i Gemmas krop. Jeg var i Harrys, og jeg havde lige kysset en af mine bandmedlemmere på munden, da vi rent faktisk snakkede om det der skulle være min søster.

“Liam..” mumlede jeg og kunne mærke trangen til at græde. Jeg var så flov. Hvad havde jeg GJORT.

“Det der… det er simpelthen for underligt, Harry,” sagde han og kørte en hånd igennem sit hår. Jeg nikkede og bed mig hårdt i læben 

“Liam jeg…” min stemme var lav. Hvad skulle jeg sige? Undskyld jeg kyssede dig, men jeg er faktisk rigtig Gemma? Nej.

“Det er helt i orden, at du ikke kun er til piger, det har jeg altid respekteret, men det betyder ikke du skal…skal… kysse mig!” råbte han og rejste sig frustreret op. Tårerne kom frem i mine øjne.

“Jeg ved det godt, undskyld.. jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Liam, undskyld,” min stemme knækkede over. Hurtigt rejste jeg mig op, hvilket fik Liam til at lave et håndtegn for at stoppe mig.

“Du…” sagde han og kiggede hårdt på mig. Han kunne sikkert se tårerne, der havde fundet vejen frem, for hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt.

“Bare…” igen stoppede han midt i en sætning. Han endte med at ryste på hovedet og gik hen mod døren. Han åbnede den, vendte sig mod mig, rystede igen på hovedet og gik ud af døren.

Det gav næsten genlyd i hele værelse da døren blev smækket i. En stilhed lagde sig over værelset. En smerte i mit bryst kunne mærkes, og det fik mig til at ånde ud. Jeg havde glemt at trække vejret.

Men det var mit mindste problem lige nu. 

Jeg satte mig tungt på sengen igen, og kiggede tomt ud i værelset. Hvad havde jeg gjort… det var det eneste der kørte rundt i mit hoved lige nu, og det blev ved og ved. 

Jeg kørte min hånd hen af lagnet, inden jeg satte mig længere op og lagde mig ned med hovedet på puden. Den var blød og tilpassede sig hurtigt efter mit hoved. 

Forsigtig trak jeg dynen over mig og lukkede øjnene i, hvilket dog kun fik tårerne til at trille ned af mine kinder.

Hvad havde jeg gjort.


 

Jeg var blevet vækket næste morgen af Louis og Niall, som ikke kunne styre deres begejstring. Vi havde øvet så længe på det her show - selv lang tid før jeg kom ind i Harrys krop. Jeg havde gjort så meget for at finde ud af, hvad jeg skulle og hvad der skulle ske. Det her var Harrys store øjeblik - hans store øjeblik, hvor folk rent faktisk, i flere timer, fik lov til at se, hvordan han rigtig var.. Og hvis nogen kendte den rigtige Harry, så måtte det da være mig. Det her var hans chance for at få folks respekt tilbage, og derfor havde jeg gjort så meget for at sætte mig ind i tingene.

Det måtte bare ikke gå galt. Måske kunne jeg rent faktisk få ham til at indse, hvad han tog for givet. Jeg vidste Harry og mor så med i aften. Det var noget Anne og jeg, Gemma, havde planlagt i lang tid. Anne var så spændt på det, eftersom hun var sikker på, at det måske kunne få Harry hen i den rigtige retning ved at se hans fans igen og tage sig tid til dem.

Vi havde spist morgenmad sammen, alle sammen, også Liam. Han hilste pænt og sendte mig et smil, som nok kunne overbevise de andre om, at intet var galt, men ikke mig, for jeg vidste der var noget, og jeg vidste endda også hvad.

Men det måtte ikke ødelægge min dag. Jeg havde valgt at skubbe det til siden og lade som om, at det ikke var sket, og det havde Liam vidst også. Der var mere i verden end mit kærligheds liv på spil her. Jeg gjorde det her for Harry, ikke mig selv.

Timerne gled afsted. Drengene var helt oppe at køre. Louis humør failede aldrig i at gøre mig glad, ja og Nialls grin var heller ikke til at glemme.

“Så drenge, ikke så meget pjat,” sagde Paul, dog var der et smil bag hans ord. Paul prøvede altid at være seriøs, men ikke engang han kunne holde masken. Det lå ikke itl nogen fra deres crew at være seriøse. Sådan var bandet ikke, og folk prøvede heller ikke at ændre det. Udover Harry, som efterhånden havde været lidt af en lyseslukker på grund af alle de rygter og sådan. Så alt var ikke så pjattet, men det skulle det blive igen.

“Buhu,” råbte Zayn for sjov, og kastede et eller andet efter ham. Jeg nåede lige at dreje hovedet hen mod Zayn, da hans bare bryst var vist. Mine øjne blev en smule store. Det var nu ikke fordi jeg ikke havde set drenge skifte, men ikke nok med trøjen, så smed han også bukserne.

Jeg kunne mærke en varme i mine kinder. Jeg kiggede hurtigt væk. Faktisk havde jeg ingen ide om, hvor jeg skulle kigge hen. Mit blik endte dog hos Liam, som kiggede lidt underligt på mig. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg valgte at sende ham et akavet smil. Han gengældte det, rystede på hovedet og trak sin trøje af.

Denne gang kiggede jeg væk med det samme og valgte selv at tage min trøje af, for ikke at virke stirrende. Liam skulle ikke have endnu en grund til at se underligt på mig.

“Tænk hurtigt, Harry!” Jeg reagerede for en gangsskyld hurtigt ved mit navn, men stadigvæk en smule for sent. Niall havde kastet sine bukser hen i hovedet på mig. Harry var nok vant til det, hvilket jeg derimod ikke var. Jeg trak dem hurtigt væk, og sendte ham et hårdt blik, inden vi begge to begyndte at grine. 

“Drenge,” der blev banket på døren. “Det er nu.”


Harry’s synsvinkel:

“Gemma,” råbte Anne. Jeg kiggede hurtigt op fra den bog jeg sad og læste. Jeg havde længe siddet og skrevet notater til prøven i morgen, hvilket havde gjort mig helt kulleret i hovedet. Derfor blev jeg en smule overrasket da hun kaldte. Jeg kiggede på klokken. Var tiden gået så hurtig? Bare ved at lave lektier og læse op??

“Kommer!” råbte jeg og smed blyanten på bordet, inden jeg smækkede bogen i. Det måtte være godt for nu. 

Jeg havde helt glemt 1D day og Gemma i min krop. Faktisk havde jeg gjort alt med vilje for at glemme det, eftersom jeg var så nervøs omkring, hvordan det ville gå. Ville hun ydmyge mig på TV? Vidste hun overhovedet, hvad hun skulle gøre? Havde hun øvet sig på at synge, og sine replikker? Ville hun skuffe drengene og gøre dem vrede? 

“Gemmmmaaa!” råbte Anne igen. Hun havde glædet sig så meget til den her dag, især fordi hun var så stolt af mig.

Jeg kunne ikke lade være med at smile en smile, inden jeg gik ind i stuen, hvor Anne havde sat popcorn op, energi drik, eftersom det nok ville blive hen på natten - og ja, en masse tæpper og Gemmas yndlings lakrids. Jeg havde aldrig forstået, hvorfor hun kunne lide dem.

“Jeg er så spændt!” sagde hun og sendte mig sit stolte-mor-smil. 

Tro mig, det var jeg også.


 

Jeg kiggede hen på Anne igen, da hun endnu engang grinte. Det var Gemma og Liam, som lige nu var på. Eller Harry og Liam. 

Annes øjne lyste af glæde. Hun fulgte interesseret med. Hendes øjne gled frem og tilbage på skærmen, og et stort smil var plantet på hendes ansigt. Hun tog en popcorn i munden, og glemte helt at tykke den, da endnu et latteranfald kom. 

Jeg kiggede hurtigt hen på TV’et igen, og så mit eget ansigt med et stort smil på. Jeg stod i en telefonboks med to andre fans, som var i gang med at lytte til vores album. Jeg gengældte det smil, selvom det var længe siden jeg havde set det. Selv da jeg var i min egen krop, så jeg det sjældent. 

“Han hygger sig virkelig,” kommenterede Anne, hvilket fik mig til at nikke. Gemma gav en af fansene et kram. Anne lænede sig tilbage i sofaen og kiggede hen på mig. 

“Vi burde have været der,” sagde hun, hvilket fik mig til at nikke. Jeg vidste Gemma ville have været der, men hun skulle til eksamen i morgen, så Anne blev hos hende - eller ja, nu mig.

“Skal de gå catwalk?” udbrød Anne, da Liam og Gemma skulle til at gå. Jeg fnes kort, hvis bare hun vidste, hvad vi skulle igennem hele showet. 

“Jeg siger ingenting,” sagde jeg drillende.


Jeg tog en tår af min energidrik. Jeg var en smule træt, men det var underholdene at se. Jeg savnede drengene mere end noget andet. Det var som om, at jeg ikke havde set dem i en evighed. 

Det var hen mod slutningen. Det havde været i gang længe nu, og det havde overrasket mig positivt - og vidst også Anne.

“Det er så længe siden, at jeg har set den side af ham,” mumlede hun. Jeg kiggede opmærksomt på hende denne gang.

“Hvad mener du?” spurgte jeg. Hendes øjne fandt mine, inden et lille smil kom frem. “Du ved.. måden han smiler på og virkelig viser, at han elsker sit arbejde.” Måden hun sagde det på, fik mig til at indse, at hende og Gemma havde snakket om mig før. 

Min mund blev tør. 

“Har du set hans omtale på det seneste?” spurgte hun om og kunne næsten ikke skjule sin glæde. Jeg rystede på hovedet. “Eksamen, du ved,” sagde jeg roligt. Hun nikkede langsomt. “Den er positiv. Selv da hans bodyguards sagde de ikke skulle tage billeder, gjorde han det. Det er længe siden, at han har taget tid til sine fans. Ja, generelt bare længe siden, at han viser folk, at han husker, hvad han har fået,” hun tog min hånd og gav den et klem.

Jeg tog noget mere at drikke, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Mit hjerte bankede en smule hårdt i mit bryst ved hendes ord. Havde hun det virkelig sådan?

“Jeg ved godt du længe har været træt af han tager alt for givet, men jeg tror det er ved at ændre sig. Hvad end du har sagt, så har det hjulpet,” hun prikkede drillende til mig og hentød vidst til alle vores skænderier. 

Havde jeg virkelig glemt mine fans så meget, at selv min mor havde lagt mærke til det? 

Mit blik gled hen på tv’et igen, hvor Harrys, eller mit, ansigt igen var. Jeg kunne mærke et stik af savn og en anden underlig følelse som jeg ikke helt kunne forklare.

Hun gjorde det godt, det måtte jeg give hende. Men hvorfor? Hvorfor fuckede hun det ikke op for mig? Hvorfor gjorde hun ikke dumme ting, som at misbruge mit navn til at opnå ting hun gerne selv vil opleve? 

Hvordan satte hun mig i et bedre lys, brugte tid med fansene og ja… Hvordan havde hun lært alt det hun skulle sige på så kort tid? Det var som om vi aldrig havde byttet krop, som om det rent faktisk var mig der var i min krop?

Min mave sagde en underlig lyd. Jeg havde pludselig lyst til at græde. Hun havde været så vred på mig - SÅ sur. Vi havde skændes så meget. Jeg var af og til sikker på, at hun hadede “Harry Styles,” som den kendte person og ikke hendes bror, og at hun nogen gange ønskede jeg ikke var blevet kendt.

Men hun havde chancen for at få den Harry tilbage, ved at ødelægge alt for mig, men i stedet havde hun sat sig ind i tingene og… gjort det for mig.

Det var som om der gik et stød igennem mig. Anne kiggede forvirret på mig. “Jeg går i seng,” sagde jeg og rejste mig. Anne kiggede forvirret på mig. 

“Det er jo ikke slut endnu. Er du okay?” Jeg nikkede hurtigt. “Jeg har en eksamen i morgen.” Hun indså hurtigt, hvad jeg mente, og nikkede.

“Tak for en hyggelig aften. Jeg vækker dig i morgen, inden jeg smutter,” sagde hun og sendte mig et luftkys, inden hun kiggede på TV’et igen. En lav latter lød, hvilket fik mig til at gå hen mod døren, inden jeg vendte mig mod hende.

“Det slutter om 10 minutter forresten,” og så gik jeg oven på. Jeg fandt bogen frem igen, tog blyanten i hånden og gav mig til at skrive endnu flere notater ned. 

Af og til tog jeg en kort pause, tog en energi drik og satte mig til at læse igen. Ordene fløj rundt i mit hoved, og langsomt gav tingene mening. Jeg gabte af og til, men pressede mig selv til at få læst bogen færdig, så jeg også havde baggrundsviden til i morgen.

Selv da klokken var fire, sad jeg og holdt stramt om blyanten.


A/N
Hej venner. Undskyld ventetiden. Har været virkelig syg, så urg, har slet ikke haft energi. Men nu er der et kapitel, wuhu!
Hvad siger I? Tror I Harry har indset at Gemma er god nok? Og hvad tror I Harry gør med prøven? Hvad tror I der sker med Liam og Harry/Gemma, og tror I nogensinde de får skiftet krop igen? Håber I drengene finder ud af at de rent faktisk har byttet krop? Tell meeee xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...