Through the dark - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Madeline Parker er 19 år gammel, og bor i London. Igennem hele hendes barndom er hun blevet mishandlet af hendes mors kæreste og har aldrig kendt til hendes rigtige far, det forklarer måske også til de mange sår hun har op og ned ad armene. Hendes nat består af alle londons natklubber i håb om bare at glemme alt og forsvinde. Tilfældigvis møder hun på en af Londons mange klubber en mand som insistere på at give hende en gratis billet til en One Direction koncert dagen efter. Hvad hun ikke ved er at hun denne aften vil møde en helt speciel person, som vil komme til at spille en stor rolle i hendes liv. Vil han få Madeline væk fra at cutte, eller vil det hele ende i et stort rod? Og hvad vil der ske når der pludselig dukker uventede følelser op? ((TJEK TRAILEREN UD))

28Likes
12Kommentarer
2357Visninger
AA

5. 4 - Starbucks, went wrong

Harrys p.o.v

 

Jeg havde endelig fået hende overtalt til at mødes i morgen på Starbucks, og jeg kunne overhovedet ikke vente – jeg var virkelig spændt!

Men jeg havde alligevel følt en smule, at hun ikke ville have noget at gøre med mig, for hun havde nægtet at modtage den hjælp jeg gerne ville give hende. Men nu var min plan bare at få hende til at føle sig tryk ved mig, og forhåbentligt ville hun så måske stole på mig – også ville jeg prøve at få hende vendt af med at cutte. En smuk pige som hende, burde have et godt liv, en kæreste, en familie der ville hende og hun skulle i hvert fald som det sidste skære i sig selv, så der måtte virkelig være et eller andet der fik hende til det.

 

Vi var på hotellet nu, koncerten havde udover mit møde med Madeline, kørt fint publikum var ekstra vilde i aften, så derfor gav jeg mit aller bedste – hvilket nok også var grunden til at jeg valgte at gå i seng med det samme, men inden syntes Niall åbenbart at han lige skulle komme ind og forstyrre.

”Liam har fortalt mig hvad der skete i dag til koncerten, hvad snakkede dig og hende pigen om bagefter?” spurgte han med nysgerrighed i stemmen, jeg var virkelig træt og magtede ikke en samtale så jeg gjorde det kort og præcist,

”Vi aftalte at mødes på Starbucks i morgen, jeg vil prøve at snakke med hende. Men Niall jeg er virkelig træt så kan vi ikke tage den på et andet tidspunk?” Han nikkede langsomt, og smilede.

”Jo selvfølgelig, Haz. Sov godt, vi ses i morgen” og med det gik han ind til sig selv, og lukkede døren roligt efter ham. Da jeg havde lagt mig i sengen satte jeg min telefons vækkeur til at ringe klokken 09:00, så havde jeg god tid inden jeg skulle mødes med hende, nu hvor jeg tænkte på det vidste jeg ikke engang hvad hun hed, det skulle jeg huske at spørge om i morgen.

 

 

Madelines p.o.v

 

 

Jeg havde nu været vågen i 2 timer, og klokken var kun 10:00 der var 2,5 time til at vi skulle mødes på Starbucks. Inderst inde havde jeg ikke rigtigt lyst til at tage derhen, jeg vidste ikke engang hvorfor han ville mødes med mig, jeg havde jo sagt tydeligt til ham at jeg ikke ville snakke om dét. Men det var som om at han ikke gav op, jeg forstod bare ikke hvorfor han ville hjælpe mig? – Han ville jo alligevel ikke kunne hjælpe mig, han var bare en fremmede som tilfældigvis så dét, som var meningen ingen skulle se.

 

Jeg var lige kommet ud af badet, og havde stillet mig foran spejlet, jeg lod ligeså stille håndklædet glide ned og lande ved siden af mine fødder. Jeg var langt fra tilfreds med min krop, og kunne hurtigt komme på mindst 10 ting jeg gerne ville ændre. Men jeg havde ikke tid til at stå og tude over min krop nu, for jeg havde besluttet mig for at tage hen og mødes med Harry alligevel, drengen fortjente en chance.

 

Jeg havde valgt at tage et par hvide stramme jeans på med en blå og hvidstribet skjorte, og et par bikerboots. Mit hård havde naturlige krøller og min make up var neutral. Det var også ved at være tid til at jeg skulle afsted, derfor gik jeg ud og tog min sorte jakke på som faktisk også var ny.

Nede på gaden var der utroligt mange mennesker, men grunden var nok at det var Lørdag formiddag, folk skulle nok ind til centrum.

Der gik ikke lang tid før jeg kunne skimte Starbucks skiltet. Og sjovt nok holdte der som den eneste bil, en stor sort en – og der skulle ikke meget til for at gætte, hvem den mon tilhørte.

 

Da jeg kom ind, sad der ingen mennesker udover en person, men det kunne ikke være Harry, for personen havde en kæmpe sort hættetrøje på, og jeg kunne næsten ikke tro at han ville kunne finde på at tage det på. Men da personen vendte sig om for at se hvem det var der var kommet, kunne jeg genkende hans ansigt, det var jo Harry.

Jeg var hurtigt ovre ved ham, og valgte at sætte mig over for ham. 

”Hej, Harry” valgte jeg at sige, en smule akavet. Han var hurtigt til at svare, ”Hejsa,” ”- jeg ved det her lyder virkelig mærkeligt, men jeg ved ikke engang hvad du hedder så det ville du måske lige fortælle mig?” Sagde han langsomt med hans hæse stemme og smilede charmerende. Han var nok vant til at piger ville smelte over det smil, men jeg syntes nu mere bare at det var kikset.

”Jeg hedder Madeline” Svarede jeg efter at have haft øjenkontakt med ham i lidt for lang tid.

Han kiggede på mig med et smil,

”Madeline..” det så ud som om han sad og overvejede navnet meget nøje, hvorefter han så valgte at fortsætte,

”Hvad kunne du tænke dig at drikke?” Jeg skævede over til skiltet med de forskellige drikke over kassen, og fangede Harry i at holde øje med hvert enkel af mine bevægelser. Efter noget tid hvor jeg bare havde siddet og diskuteret inde i mig selv hvad jeg skulle vælge valgte jeg alligevel bare en kop varm kakao. Og gæt engang, Harry gjorde det same.

Der gik ikke lang tid, før at damen råbte Harrys navn højt, og han skyndte sig op at hente det.

Da han kom tilbage stillede han den ene kop foran mig og da han havde sat sig ned igen valgte jeg at starte samtalen. 

”Nå Harry, fortæl så lidt om dig selv, udover at du er verdensberømt og sidder her og ligner en idiot med den hættetrøje på.”

Han begyndte at holde et helt foredrag om sig selv, så jeg fortrød hurtigt at jeg havde sagt det. Nok 20 minutter senere kunne jeg ligeså godt have kendt ham i 10 år, så meget havde han fortalt.

”.. Også nu sidder jeg her med dig, på starbucks, og håber på at ingen fans opdager mig.” Sluttede han af med, for derefter at sige,

”Så er det din tur til at fortælle din livshistorie” Og igen flashede han hans perfekte smil.

 

Efter at have fortalt Harry, om mit liv – selvfølelig uden at nævne noget om min stedfar, og rigtige far, kom det spørgsmål som jeg aller helst ville undgå. Selvfølgelig hvad havde jeg regnet med.

”Hvad med din far, hvad laver han?” Og selvom han selvfølgelig ikke kunne vide det der var sket, så ramte det mig utroligt hårdt, da det var et meget følsomt emne for mig. Nu havde jeg lige hørt om hans familie, dog var de skilt men han havde en god stedfar, og han så stadig sin rigtige far. Jeg valgte derfor at rejse mig fra bordet, og sige                                                            ”Jeg går lige hurtigt på toilet.” Han sendte mig et forvirret blik, og jeg syntes jeg kunne høre ham råbe mit navn, men mere nåede jeg ikke at se eller høre, for jeg var allerede ude på toilettet, og tårerne trillede ned af mine kinder.

 

______________________________________________________________________________________________

 

***IKKE RETTET IGENNEM, SORRY***

Åh nej, Harry kom til at spørge ind til det som Madeline aller mest havde frygtet, hvad tror i der vil ske nu?? Let me knowww !

Husk at like hvis i kan lide den, det ville betyde alt! 

 

Knuss! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...