Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3737Visninger
AA

9. 8 December

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg blev syg af, at vågne op til en tom seng.. I det hele taget, blev jeg syg af, at mangle hende.. Jeg savnede duften af ny lavet te om morgnen, jeg savnede lyden af hendes latter, men mest af alt savnede jeg bare hende.. 

Jeg havde det forfærdeligt over min opførsel.. Alt der var sket, var min skyld, og det var jeg udmærket klar over. At jeg kyssede med den pige- det var en fejl. At jeg havde taget over, og flippet ud på hende- det var en fejl. At jeg ikke havde lagt mærke til, at hun var smuttet ud af rummet, da jeg fortsatte med, at skændes med Louis- det var en fejl. At jeg generelt ikke havde været der for hende- det var en fejl. Og at jeg elskede hende så uendeligt meget- det var vel også et eller andet sted en fejl.. For jeg havde fejlet over for hende, og behandlet hende som lort.. At drengene også var sure på mig, det var forståeligt.. Dog var det ikke det, mine tanker var fyldt med, for det var Pam. 

Den pige havde totalt vendt op og ned på min verden, for lige pludseligt, så kunne jeg ikke tænke på andet end hende. 

Siden Pam havde smuttet ud af lejligheden, var der undelig tomt over alt.. Hendes nattrøje lå her stadig.. Og jeg må da også indrømme, at jeg en enkelt gang eller to, har taget mig selv i, at knuge den hårdt ind til mit bryst, indånde den svage duft af hende, og måske fældet en tåre eller to. I køkkenet stod der stadig hendes krus ved vasken. Og på køkkenbordet stod den grimme nisse, som hun absolut havde insisteret på, at købe på jule markedet. Pam og jeg havde været sammen længe, og alt i denne lejlighed, var noget som vi havde bygget op sammen.. Ligegyldig hvor jeg kiggede hen, så mindede det mig om hende.,... Dette var også grunden til, at jeg opholdt mig så lidt som  muligt her.. Bare tanken om, at hun ikke længere var ved mig, gjorde mig syg.. Og at alt mindede om hende, gjorde det ikke bedre. 

 

Pams synsvinkel

 

Jeg havde sovet helt forfærdeligt.. Hele natten havde jeg tænkt på drengene, og jeg havde været græd færdig over det. Da jeg endelig var faldet i søvn, havde jeg vågnet omkring ved 4 tiden, fordi at  Julie havde været oppe, og kaste den lille mængde af mad som hun indtog, op. Der havde været et kæmpe porstyr på den lille blå gang, og sygplejersker havde løbet frem og tilbage på gangen.. Så hvis jeg skulle komme med et realistisk bud, så havde jeg måske sovet 2 timer. 

Jeg hadet alt ved at være her, måske lige undtagen Conor, men ellers.. Og tanken om, at jeg ikke vidste hvornår, at jeg kunne komme hjem, gjorde mig syg. Jeg ville ikke tilbringe et minut her mere.. Tænk sig, hvis jeg skulle holde jul her... Gisp! Jeg skulle have holdt jul med Zayn.. Det var måske alligevel ikke kommet til, at ske.. Men derfor var alt andet, stadig bedre end "den blå gang"... Bare ordene gjorde mig syg.. 

Dette var også grunden til, at jeg nu sad inden på doktor Millers kontor, administrator for den psykiatriske afdeling. Sygeplejerskerne på "den blå gang" (i kan fornemme hvor glad, at jeg er for denne gang?) var blevet trætte af, at jeg konstant spurgte om, hvornår jeg kunne komme hjem.. Derfor havde de sendt mig videre til doktor Miller. "Må jeg i det mindste ringe til Louis?" spurgte jeg irriteret, da jeg endnu en gang fik af vide, at det ikke var muligt at komme hjem foreløbigt. Han rystede på hovedet, inden han endnu en gang vendte sin opmærksomhed mod sygejournalerne. "Hvorfor ik?" beklagede jeg mig, og slog ud med armene, de fortjente da i det mindste, at vide jeg var i live.. Og jeg skyldte ham noget af en undskyldning... Hvordan formulere man egentlig sådan en? Ja undskyld Louis, at jeg flyttede ind i din lejlighed, for at du kunne komme op og slås med min eks, som forresten var din tideliger bedste ven.. Undskyld jeg prøvede at tage mit eget liv på dit badeværelse, og undskyld at du senere skulle finde mig.. Ja det var da en smuk undskyldning, at jeg kunne formulere der. Doktor Miller kiggede irriteret på mig, "hør her Pamela" startede han, (når ja mind mig lige om en endnu en ting, som jeg skal putte på listen, over ting jeg hader ved det her sted, alle kalder mig Pamela... Ja det mit rigtige navn, men det er grimt, okay? Måske skulle jeg få skiftet mit navn officielt til Pam?) "at begå selvmord, det er en meget alvorlig ting. Og derfor skal du i behandling ligesom præcis alle andre unge.. Og derfor vil vi ikke give slip på dig, før vi er sikre på at du er kurreret", han fik en seriøs rynke i panden, inden han igen henvendte sig til journalerne. Jeg rejste mig irriteret fra stolen, og forsvandt ind på mit værelse. Den måde han sagde "kurerer", fik mig lyst til, at slå ham i fjæset.. Man kurere folk der er syge, og man anbringer folk på en psykiatrisk afdeling, fordi de er psykisk syge.. Jeg er ikke psykisk syg! Og jeg begik ikke selvmord, jeg prøvede kun på det.. Og det kan vi nu takke min ven Louis for, at jeg endt det her latterlige sted... (ja undskyld, i kan vel fornemme, hvor godt mit humør er idag?).  

Jeg havde stadig ikke fået mine ting endnu, hvilket resulterede i, at jeg hverken kunne lægge makeup, redde mit hår, eller noget andet.. Jeg havde fået udleveret en tandbørste, og syge tøj, så i kan vel forstille jer, hvor sexet jeg ser ud i dette? Alle de andre var inde til morgenmad, men jeg havde i stedet valgt, at bruge min morgen på doktor Millers kontor... OMG jeg hadede ham... Jeg hadet alt ved dette sted! Jeg ville hjem... Jeg ville have min Louis.,... Jeg savnede at han strøg mit blidt ved håret, og fortalte mig, at alt skulle blive okay... for lige nu, så virkede det som om, at det aldrig ville blive godt igen. Og jeg trængte virkelig også til en Niall krammer.

Jeg smed mig i min seng, og stirrede tomt op i loftet. Hvorfor havde det ikke lykkes? Hvis det havde, så var jeg ikke endt her.. Efter lidt tid, kom Maria ind, "der er juleklip i fællesrummet?" hun smilede opmuntrende til mig. Jeg nikkede stille for mig selv, og stirrede stadig op i loftet. "Pamela?" hun kiggede indtrængende på mig, og satte sig i sengen. "Vil du ikke gøre mig den tjeneste, at tage ud og klippe julepynt?" jeg kiggede forvirret på hende, hvordan kunne det være, at gøre hende en tjeneste? Blev hun ked af, at jeg bare lå her eller hvad? "Hvis du er sød og gøre det, så skal jeg prøve og få doktor Miller overtalt til, at du kan snakke med Louis"... Oh girl now youre talking! Jeg satte mig op i sengen "okay så". Egentlig var det at være social, det sidste jeg ville.. Men hvis det gjorde, at jeg kunne snakke med Louis, ja så ville jeg nærmest løbe et maraton.

Inden i fællesrummet var alle i fuld gang med at klippe. Det viste sig, at de havde fået et juletræ ind i fællesrummet, og det skulle selvfølgelig have noget pynt. Conor havde vinket mig hen, så jeg kunne sidde ved ham.. Noget som jeg var uendelig taknemlig for, jeg havde ikke rigtigt snakkede med andre end ham, så alt andet ville være temmelig akavet.  

Jeg hader at indrømme det, men juleklip var faktisk temmelig hyggeligt. Jeg er i forvejen temmelig glad for jul, og Conor og jeg viste sig, at snakke bedre sammen, end jeg først havde forstillet mig. Hvis vi lader værd med at sige det til nogen, så var det lige før, at jeg troede, at jeg kunne ende med, at få en ven her... Nu må vi se, jeg var ihvertfald begejstret for denne Conor fyr. 

 

Louis synsvinkel

 

Hele dagen havde Harry, Niall og jeg prøvet, at få fat i sygehuset- dog uden held. Alle fortalte os, at vi skulle give Pamela noget plads, i mens hun var i terapi.. Ellers ville vi bare ødelægge det for hende. I modsætning til dem, så kendte jeg Pam temmelig godt, og det at hun skulle være i terapi, ja det var ikke noget der ville gå godt. Og vi ville på ingen måde ødelægge det for hende, tvært i mod, så ville det gøre det hele en smule lettere. 

Vi savnede hende alle utrolig meget, og den gode stemning var væk, når hun ikke var her. Niall havde taget på sygehuset alene, for at se om han måske måtte snakke med hende, men dette var også uden held. 

 

Zayns synsvinkel

 

Hele dagen havde jeg ikke lavet andet, end at ringe til Pam, skrive tonsvis af sms'er, og havde taget på sygehuset- dog var alt dette uden held. Ligegyldig hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke få hende ud af mit hoved.. Jeg savnede min sunshine,.. Uden hende, så var det hele blevet så ligegyldigt. 

Jeg vidste udmærket godt, at selv hvis jeg kom til, at snakke med hende, så ville hun ikke tilgive mig, og hun ville heller ikke komme hjem igen.. Men bare det, at høre hendes stemme, det ville gøre det hele meget bedre. 

Om aftnen havde jeg taget hjem til Liam. Jeg havde lovet mig selv, at fra nu af ville jeg være ædru.. Dette ville jeg gøre for hende. Hun fortjente, at når hun kom ud fra hospitalet, at hun kom ud til et nyt og bedre jeg. Vi kunne starte forfra, og vi ville kun have gode dage. 

Men dette var ikke grunden til, at jeg nu sad ved Liam. Jeg var ved ham, fordi jeg savnede hende alt for meget. Jeg kunne ikke tænke på andet, og når jeg var hjemme i lejligheden, mindede det hele om hende... Og det kunne jeg bare ikke klare. Dette sagde jeg selvfølgelig ikke til Liam...

 

Pams synsvinkel

 

Selvom min dag havde startet ekstremt dårligt, så var det faktisk ikke helt så slemt hele dagen. Conor og jeg havde virkelig haft det sjovt! Så nedern som dette sted var, så måtte vi selvfølgelig ikke gå ud eller noget som helst.. Men det havde ikke forhindret os i, at have det sjovt. 

Vi pyntet hele mit hvide kolde værelse op med julestjerner, hjerter, og andet klip. Da Claudia havde set dette, var hun gået helt amok. Maria der i mod var bare glad for, at jeg endelig havde smilet, og at jeg kom godt ud af det med Conor.

Jeg kunne godt lide Maria, hun var lidt ligesom den mor jeg aldrig havde haft, men altid drømt om. 

 

Conors synsvinkel

 

Det lyder underligt, men jeg var glad for, at Pam var kommet her. Altså selvfølgelig var jeg ikke glad for, at hun havde problemer.. Men der var et eller andet over denne pige. Hun var ikke som de andre, faktisk virkede hun problem fri. Hun grinede over tingene, og tænkte ikke kun på terapi. 

De fleste som var her, de opføre sig som om, at de er syge.. Altså fysisk. De bruger dagen på at sove, terapi og være dødsens alvorlige. Pam derimod morede sig, og der var gang i hende.

Jeg vidste stadig ikke hvorfor hun var her... Det kunne jeg simpelthen ikke regne ud, og hun havde stadig ikke fortalt mig noget.. Men det ville jeg snart finde ud af. Første aften havde jeg åbent snakket om min OCD, så jeg håbede lidt, at hun også ville åbne sig op.. For personligt kunne jeg ikke helt gennemskue hende.. 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld kapitlet er kommet så sent ud, men nettet har været nede hele dagen.. Håber det går :)

Men glædelig 8 December, og jeg håber i kan lide kapitlet!

Tak for alt jeres dejlige opbakning!

Mange knus

-1Dmylove

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...