Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3739Visninger
AA

7. 6 December

 

 

Pams synsvinkel

 

Jeg var ved at blive sindsyg over Louis, han lod mig ikke være alene længere end få sekunder, og bare at jeg gik på toilet, holdt han nøje øje med, hvor længe jeg var væk.. Det havde heller ikke været anderledes, da han var kommet, og spurgt om jeg ville med over  til Liam. Jeg havde først takket nej, men så ville han heller ikke med... Så efter en længere diskussion om han skulle med eller ej, havde jeg så taget med ham. Noget som jeg fortrød, fra et sekund jeg satte mig ind i bilen.. Mit humør var lort, og at være selskabelig, det var måske ikke det, som stod højst på min ønskeseddel (forstod i den ønskeseddel, det jo jul? okay never mind...). Jeg havde det som, at en del af mig manglede, nu hvor jeg ikke længere havde Zayn i mit liv. Jeg følte mig underlig tom, men det skulle drengene ikke vide, for det var jul, og de skulle ikke bruges deres tid på, at være bekymret for lille mig. 

Louis drejede bilen ind i Liams indkørsel. Jeg havde altid elsket, at være hos ham. Han boede i en af de store engelske villaer, som lå på en lille fredelig vej et lille stykke fra byen. Villaen var lidt gammeldags, ment stadig rigtig hyggelig. Ude på vejen, var der næsten altid legene børn, og vent til i høre om baghaven! Den lå lige ned til en fredelig å, og i baghaven var der gamle ege træer.. Jeg tog en dyb indånding, før jeg spændte selen op, og skulle til at åbne døren, da Louis øjne mødte mine "er du sikker på, at du har lyst?", jeg nikkede. Jeg tilstår at det var en løgn, men ellers ville han bare tro, at det med Zayn gik mig på.. Og jeg var færdig med at være den svage!! (har jeg ikke sagt det mange gange? Det tror jeg ihvertfald).

Louis tænkte sig en gang om, men nikkede så, og så var vi ellers på vej op, ad den lille sti op til døren. Jeg tog en indånding, og fandt mit falske smil frem, inden Louis nåede at åbne døren. "Hej drenge!" råbte han, tog sin jakke af, inden vi begge blev overfaldt af 3 fantastiske drenge. "Paaaaaaaaaaaaam!" skreg Niall, inden han lød over, og løftede mig op i den største krammer, jeg længe havde fået. Jeg grinede af ham, og hilste så på de andre drenge. 

Jeg kiggede hurtigt rundt i rummet, hurtigt lagde Liam mærke til min usikkerhed "bare rolig han er her ikke", og med det samme, vidste jeg, at han snakkede om Zayn. Louis sendte ham et vredt blik, men det lignede ikke han  lagde mærke til det. Drengene var i fuldt gang med at spille fifa, og i stedet besluttede jeg mig for, at gå i køkkenet, og lave noget kakao til alle. Harry fulgte med mig, og satte sig på køkkenbordet, hvor han fik et godt udsyn over at jeg lavede kakao, mens han lagde mærke til hver eneste lille bevægelse jeg lavede. "Pam?" han fangede min opmærksomhed, og som så ofte før, blev jeg revet helt ud af mine tanker. "mmm?" mumlede jeg lidt fraværende, og fortsatte med kakaoen. "Er du okay?" han greb mine hånd, da jeg rakte ud efter mælken, og tvang mine øjne til at møde hans. Jeg nikkede, men så let gav han ikke op, "luk mig ind, vil du ikke nok?" jeg sendte ham et forvirret blik, men han fortsatte så, "jeg mener.. Fortæl mig hvad du tænker? Det okay at være ked af det, Zayn og dig var sammen længe" han kiggede indtrængende på mig. Ordet var, skar i hjertet.. For det var rigtig nok.. vi var åbenbart ikke de rigtige sammen. Et øjeblik var min facade ved at krakelere, men jeg mindede mig selv om, at det var slut med at være svag, så jeg fandt mit flaske smil frem, "helt seriøst Harry, jeg har det altså helt fint". Om han troede på mig eller ej, var sådan set op til ham, men han sagde ikke mere, og nikkede kun. Jeg rakte op efter en bakke og stablede de 5 krus op på bakken, skænkede op, og balancerede stille af sted med dem. 

Jeg satte bakken på sofabordet, og deres opmærksomhed blev rettet mod mig. "Du den bedste" hvinede Niall, på en måde, som gjorde vi alle flækkede af grin. Han lød helt seriøst som en lille pige. Dette lagde han ikke mærke til, for han tog koppen, drak lidt, men kiggede så forvirret rundt på os andre, da han ikke helt forstod det sjove. 

 

Harry synsvinkel

 

Jeg troede ikke på Pams forklaring af, at hun havde det fint.. Det var tydeligt, at det var en facade, og det skinnede endnu tydeligere igennem, da jeg havde sagt, at de længe havde været sammen. Men det var da også underligt, at hun slet ikke havde vist nogen form for følelser over for hvad der var sket. 

Jeg skævede over til Pam, som havde lånt min kontrol, og i et håbløst forsøg, prøvede at tæve Niall i fifa.. Jeg ville næsten ikke kommentere hvordan det gik for hende.. En pæn måde at sige et, ville være mindre heldigt. "Jeg skal lige snakke med dig" jeg puffede blidt til Louis. De andre lagde heldigvis ikke mærke til noget, og hellere ikke, da vi forsigtigt listede ud ad rummet. 

"Hva så?" han kiggede en smule forvirret på mig, da vi var kommet ud i gangen. Jeg skævede ind mod stuen, bare for at sikre, ingen ville høre hvad jeg sagde. "Det er med hensyn til Pam.." jeg tav, men fortsatte så "jeg er sgu bekymret for hende. Jeg snakkede lige hurtigt med hende, om hvordan hun havde det.. Men i følge hende, så havde hun det helt fint" jeg var 100 på, at dette var en facade.. Ingen kunne være ligeglad, med at deres kæreste, havde været dem utro. Og da slet ikke efter 2 år. Han nikkede "har det på samme måde" mumlede han, og kløede sig i håret. Jeg skævede endnu en gang mod stuen, og endnu lavere hviskede jeg "Zayn kom forbi igår aftes". Louis kiggede forskrækket på mig. "Han var temmelig fuld.. Han forlangede, at jeg skulle fortælle ham hvor Pam var, for han kunne ikke få fat i hende", jeg aflæste Louis ansigt, som mest af alt lignede et, som tænkte 1000 tanker på en gang. "Fortalte du det så?" han så stadig chokeret ud, og lige som jeg, så skævede han ind mod Pam. Jeg rystede på hovedet, selvfølgelig havde jeg ikke det. "Men hvad sagde du så?", han kiggede afventende på mig, "jeg sagde at det ville jeg ikke fortælle ham. Og så kom vi op og skændes, men til sidst gik han" jeg trak på skuldrene. Jeg havde intet til over for Zayn, absolut intet, han kunne fandme grave sin egen grav.. Hvad han havde gjort, var uacceptabelt, og så mod Pam.. Hun var så skrøbelig i forvejen, og dette havde nok ikke hjulpet på det.

Louis nikkede, og skulle til at gå ind i gen, jeg tog ham forsigtigt på armen "du siger ikke noget til de andre, vel?". Jeg vidste at Pam ville blive ked af det, og føle at hun var til besvær.. Og Liam ville flippe på mig.. Underligt nok holdt han med Zayn, og var vred over vores måde, at håndtere det. Og Niall... Ham havde jeg faktisk ikke så meget i mod, at han sagde det til. Efter lidt mumlede Louis "selvfølgelig", og vi satte kurs ind mod de andre. 

 

Pams synsvinkel

 

I starten havde jeg syntes, at det var en dårlig ide, at tage over til Liam, men det endte faktisk med, at være lige præcis det, som jeg havde brug for. Mine tanker kom over på noget helt andet, og det havde været ekstremt hyggeligt.

I bilen, havde mit humør også været betydeligt bedre, Louis og jeg havde snakket om det ene og det andet, vi havde grinet, og egentlig bare haft det godt. På vej hjem, kørte vi forbi en kinesisk restaurant, og tog noget mad med, da Louis mente, at jeg trængte til, at blive forkælet, og som sagt så elskede jeg bare kinesisk!

Da vi kom hjem, havde vi ligesom vi plejet, smidt os i sengen, sat en film på, som vi alligevel ikke så, og snakkede om alt mellem himmel og jord. Louis rejste sig for at gå på toilet, og først der, kom jeg i tanker om at jeg slet ikke havde tjekket min mobil, siden jeg ringede til Louis i går. Jeg lynede tasken op, og listede min telefon op, forsigtigt tændt jeg for den. Jeg havde egentlig lidt dårlig samvittighed, for det kunne være, at min 8 årige lille søster Lily, ville mig noget. Mit blik mødte dog ingen ubesvaret opkald fra hende, men i stedet 22 ubesvaret opkald fra Zayn. Jeg knugede den ind til brystet, jeg måtte og skulle være stærk, det var jo det, som jeg havde lovet mig selv. Han havde også indtalt nogle beskeder, og sendt nogen smser. Men en rystende hånd, stod jeg længe og overvejede, hvor vidt jeg ville åbne smserne. Jeg vidste udmærket med mig selv, at mit hjerte ville smelte, i det øjeblik jeg hørte fra ham, og jeg med det samme ville tilgive ham. Rystende åbnede jeg for telefonsvareren, han havde indtalt flere, men jeg besluttede mig for, at en enkelt ikke ville skade. "Hej babe.." lyden af hans hæse stemme, rungede i mine øre, og fik mig til at få tårer i øjne.  "Hver sød og ring tilbage.. Jeg er så ked af det! Pigen du så mig med, betyder intet, det var en fejl.. Jeg var fuld, undskyld.. Jeg lover at ændre mig, det bliver slut med alkoholen. Nå men håber at du vil give mig en chance for at forklare. Elsker dig sunshine" Jeg kunne mærke en tårer stille trillede ned ad kinden, hans stemme havde knækket, da han sagde han elskede mig, og ligesom jeg, kunne man tydeligt høre, at han var ked af det. Måske skulle jeg alligevel ringe tilbage.. Jeg savnede ham, og hvis det var slut med alkoholen, så ville vores problemer hurtigt blive løst. Jeg knugede telefonen ind til mit bryst, "og jeg elsker dig" hviskede jeg stille for mig selv. 

"Pam?" mine tanker blev afbrudt af Louis, som jeg havde glemt alt om. Hans stemme var forsigtig, helt stille og rolig. Jeg tørrede tåren væk, og vendte mig om, med det sædvanlige smil. "Havde han ringet?" han lød hverken bebrejdende eller vred, nærmer var hans stemme blid, og fyldt med medlidenhed. Jeg nikkede stille, hvad nyttede det overhovedet? Mine øjne var helt blanke, og det vidste jeg udmærket godt. Stille nikkede jeg, og han gik over og trak mig ind i et stort trygt kram. Jeg blinkede et par gange med øjne, og trak mig en smule væk, "det gør altså ikke noget", fik jeg sagt i et lidt gladere tonefald. Han skulle ikke bekymre sig.. Ingen gad en med problemer. Han kiggede mistroisk på mig, men jeg blev dog redet af at der blev banket på døren, "jeg er tilbage om lidt" mumlede han, og med langsomme skridt, forsvandt han ud af døren.

 

Louis synsvinkel

 

Dagen havde forløbet helt fint, Pam havde snakket, og virket oprigtigt glad, men da hun var kommet hjem, og havde fundet beskederne fra Zayn, var hun kommet tilbage til den mystiske, stille, følelsesløse facade. Nogen gange gad jeg virkelig godt, kunne læse hendes tanker.. Det ville i hvertfald gøre en hel del, meget lettere. Jeg nærmede mig døren, og næsten lige som jeg åbnede brasede den sidste person i verden, som jeg ønskede at se.. Zayn... 

Han stank virkelig kraftigt af alkohol, dette var efterhånden en vandt lugt ved Zayn, men denne gang var den ekstremt kraftigt, og måden han gik, var det tydeligt, at han var påvirket. Lige siden Harry havde sagt, at Zayn havde været ved ham, var jeg 100 på, at han også ville komme hos mig, for at lede efter hende. "Hvor er hun?" han gik lige forbi mig, og var på vej videre ind gennem lejligheden. "Hvad laver du her?" råbte jeg efter ham, og løb ind foran ham, det var ikke det rigtige tidspunkt, at han skulle ses med Pam. Hun var sårbar lige nu, og Zayn var fuld, en kombination som aldrig ville gå godt. Jeg skabte mig øjenkontakt med ham, "Liam sagde hun var her" vrissede han, og prøvede at komme forbi mig, dog uden held. 

Jeg var efterhånden godt træt af Liam, det var som om at han ingen situations fornemmelse havde.. "Lige nu er ikke noget godt tidspunkt.." men han afbrød mig før, at jeg nåede at tale færdig "flyt dig forhelved! Jeg skal snakke med hende!". Jeg trådte igen ind foran ham, det var virkelig ikke et godt tidspunkt lige nu.. Og i den her sag, var jeg altså på Pams side. "Hvad sker der?" spurgte Pam forvirret, da hun kom gående ind gennem døren. Så snart hun fik øje på Zayn, stivnede hun fuldstændig. Hun lignede en der gik i panik, som havde lyst til at løbe skrigende væk, men var limet fast til gulvet. "Pam" udbrød han, og løb over mod hende, men da han skulle til at tage armene om hende, trådte hun et skridt tilbage. 

"Tag med mig hjem" han kiggede bedene på hende, hendes blik flakkede fra Zayn til mig, men sagde intet. "Svar mig dog" vrissede han, og trådte et skridt fremad. Han kunne egentlig ikke gøre for denne opførsel.. Egentlig blev han bare meget aggresiv når han var fuld, og ude af stand, for at styre sig.  "Det kan jeg ikke" hendes stemme dirrede, og hendes øjne blev helt blanke, dette var en måde, som jeg aldrig havde set hende før. "Det er din skyld" skreg han, og vendte nu opmærksomheden mod mig, jeg rystede på hovedet "det har intet med det at gøre, du lavede en fejl, og det ved du også godt selv", jeg prøvede at bevare min stemme i ro, men vreden voksede i mig, noget som jeg ikke var vand til. Han tog fat i min trøje, og bankede mig op mod væggen "det er ikke min skyld" skreg han. "stop det!" skreg Pam, hun lød panisk, og det var tydeligt at, hun var ude af stand, til at vide hvad hun skulle gøre. Det var tydeligt at se, at hun kæmpede for at opretholde en rolig facade, men det lykkes ikke for hende denne gang.

Han slap mig, og gik truende frem mod hende, "Lad værd Zayn" min stemme var rolig, men han ignorerede den, og fortsatte hen mod hende. "Zayn lad værd" prøvede jeg endnu en gang, nu var han helt henne ved hende. "Din lille.." han tog hårdt fat i hendes arm, "Zayn stop det" sagde jeg denne gang mere advarende. Han skulle ikke skade hende, der gik min grænse sgu. Han skubbede hende ind i væggen, "du har ødelagt alt.." hun faldt mod jorden. Men han tog endnu en gang fat i hendes arm, "Stop!" skreg jeg, men det hjalp intet. "Her går jeg og er ked af, at jeg kyssede med en anden, da jeg var fuld" han trådt tættere hen mod hende, "men du er værre.. I alt denne tid har du bedraget mig." Jeg gik over mod ham "nu det nok Zayn" jeg tog ham blidt på skulderen, men han lod som ingen ting. "Din luder.. Din fucking kælling" tårene stod ned ad kinderne på hende, og han skubbede hende op mod væggen, så der nu kun var ½cm i mellem dem. Jeg hoppede op på hans ryg, i et nytteløst forsøg på at vælte ham, det virkede dog en smule da han gik væk fra Pam, og mod mig. Han skubbede mig i gulvet, jeg tog en dyb indånding, det her var ikke hvad jeg ønskede. Han greb en juledekoration som stod bag ved ham, og smed den mod mig, men i stedet ramte den væggen bag mig, og blev til tusind små stumper. 

 

Pams synsvinkel

 

Jeg havde været så svag, og skyndt mig ud af rummet, da Zayn havde givet slip på mig. Ude fra køkkenet, kunne jeg høre noget blive smadret, og at de råbte og skreg, mens de fortsat sloges. Tårene stod som en lang strøm ned ad mine kinder, og jeg var ude af stand til at stoppe det igen. Jeg greb min taske og løb ud på badeværelset. hvor jeg låste døren, og hurtigt rev jeg pillerne og barberbladene op af tasken. De to drenge, som betød alt på jorden for mig, de havde en gang været bedste venner, og nu? Så slås de over mig. Det her er ikke et liv, som er værd at leve.. Og det er ihvertfald ikke nogen grund til at være her, når jeg startede sådan en splid, mod to som var som brødre. Jeg hældte alle pillerne i hånden, og slugte dem, nu skulle det være nok.. Jeg tog bladene, og da det først ramte mod håndledet, bredte der sig en lettelse i min krop.. Om bare 10 minutter kunne jeg være i fred... for altid...

 

Louis synsvinkel

 

Zayn havde smuttet på præcis samme måde som han kom. Han smækkede voldsomt døren i, råbte af mig, og så var han ellers væk igen. Det var først nu, at jeg opdagede Pam havde forladt rummet. Jeg gik ind i soveværelset, med den forventning om, at hun nok havde smuttet der ind, for at slippe for skænderierne, men det var ikke tilfældet. Jeg gik ud i den mørke gang, og kunne se at inde på badeværelset var der lys. "Pam, er du okay?" jeg bankede blidt på døren, men der kom intet svar. "Svar, eller jeg kommer ind" min stemme rystede, jeg vidste udmærket godt selv, at denne gang var den helt gal. Jeg boede i en af de der gamle lejligheder, hvor alle låsene er ens, så jeg låste mig hurtigt ind, og fandt en slap Pam ligge på gulvet. Det blodige barberblad lå ved siden af hende, sammen med et tomt pille glas. "Pam?" skreg jeg, lammet af chok, men selvfølgelig svarede hun mig ikke. Jeg tog hende hurtigt i mine arme, "det bliver okay,... Det lover jeg" jeg var ude af stand til at stoppe med at græde.. Jeg løb ud i entreen, og greb min mobil, "Det er alarmcentralen" lød en stemme i den anden ende.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så den 6 December!

Håber i kunne lide kapitlet, det var måske ikke så julet, men håber det går :)

Jeg fik aldrig taget til lægen, da jeg bor på en lille ø, og de lukkede broen ind til fastlandet, så nu er jeg fangede på øen.. Der har været kæmpe drama her nede, da jeg går i skole på fastlandet, og at jeg 40 minutter før de lukkede broen, fik jeg det af vide. Jeg er den eneste i min klasse der bor på øen, så jeg måtte ringe til min mor, som først ikke tog den, og så viste sig, at hun var i en anden by 30 minutter herfra, så der var stort drama, men vi nåede dog hjem :)

Hvordan er det gået hos jer? 

Glædelig jul

-1Dmylove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...