Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3735Visninger
AA

6. 5 December

 

Pams synsvinkel

 

Jeg havde ikke kunnet sove, faktisk kunne jeg i det hele taget ikke andet, end at tænke på Zayn.. Jeg elskede den dreng, men spørgsmålet var så bare, hvorfor han ikke elskede mig? Selvfølgelig forstod jeg ham vel godt, et eller andet sted.. Jeg elskede jo ikke engang mig selv, så hvordan kunne andre så nogensinde elske mig? 

Jeg gik ud i køkkenet, for at lave mig noget morgenmad, og med morgenmad så mente jeg te.. Jeg var for tyk til andet. Harry sov stadig, og jeg kunne egentlig ikke nænne at vække ham. Jeg satte el kedlen i kog, og satte mig der efter, op på køkkenbordet, i mens jeg stirrede ud ad vinduet. I går havde været en underlig dag.. Jeg havde sådan en ide om, at i dag ville blive den perfekte dag. Jeg var fyldt med positiv energi, og en kæmpe lyst til juleshop + hygge. Jeg vågnede sjælent med sådan en positivitet, men den havde alligevel også været spild af tid, for i sidste ende, var folk vel alligevel ligeglade, og Zayn.. ja han ødelagde min perfekte dag. 

Jeg pustede forsigtigt i teen, og tog en lille slurk. Den var ekstremt varm, men det kunne være ligegyldigt, for jeg var så skide sulten. Min opmærksomhed blev endnu en gang, rettet mod vinduet. Nede på gaden var folk allerede i gang med deres travle hverdag. Biler, fine forretnings mænd, utallige af busser og taxier strømmede ind fra det ene til det andet sted, alle for at tage på arbejde- i guess. 

Harry kom næsten løbende ud i køkkenet, og han afbrød endnu en gang, mine tanker. Hans blik var underligt bange, men da han fik øje på mig, slappede han mere af, og sendte mig et lille smil, som jeg hurtigt gengældte. Kunne det passe? Det kunne sagtens være noget som jeg bildte mig selv ind, som sagt havde jeg ikke sovet meget i nat. 

"Har du det bedre?" Harry gik  over mod mig, og lænede sig op ad køkken bordet overfor. Jeg nikkede, og min opmærksomhed blev ledt over til vinduet. Jeg kunne mærke hans øjne hvile på mig, hvilket gjorde, at jeg følte et hvis pres for at sige et eller andet, spørgsmålet var bare hvad. "Tak for at jeg måtte blive" jeg sendte ham et taknemmeligt smil, men ordene kom lidt halv akavet ud, dette lod han dog ikke til at lægge mærke til, for han gengældte mit smil. Jeg hoppede ned fra bordet, "jeg får Louis til at hente mig, og så tager jeg over til ham", jeg havde allerede gjort nok skade, og havde ikke et stort behov for at tage mere af hans tid. Han nikkede langsomt, og hans øjne fulgte mig, i mens jeg var på vej ud ad rummet. Jeg greb min mobil, og langsomt trykkede jeg nummeret ind. 

Jeg var lidt i tvivl, om hvorvidt jeg ville ringe til ham, for jeg havde heller ikke lyst til, at skulle være påtrængende over for ham, men ærligtalt vidste jeg ikke hvor jeg ellers skulle tage hen, og beslutsomt trykkede jeg på den grønne knap. I næsten samme sekund, tog han telefonen og bekymret skyndte han sig at svare, at det var Louis, altså ham. Han var lidt kikset, men alligevel nuttet nok. "Hej lou.. Jeg ville høre om du skulle noget i dag", og endnu en gang, så svarede han mig, næsten før at jeg afsluttede min sætning. Jeg orkede ikke til at forklare ham hvad der var sket, og derfor bad jeg ham bare om, at komme og hente mig, så skulle jeg nok forklare resten senere. 

 

Louis synsvinkel

 

Pam var underligt stille, altså mere end hun plejede. Jeg havde forventet at hun havde grædt, eller bare det mindste tegn på, at hun var ked af det.. Men dette var ikke tilfældet, hun så så ligeglad ud.. Faktisk lignede hun en, som slet ikke havde nogen følelser? Hun kiggede bare tomt ud i luften, mens vi kørte igennem London. 

Hun havde insisteret, at vi kørte forbi hendes lejlighed, så hun kunne pakke nogle ting. Jeg havde ikke været nogen stor fan af denne ide, for jeg var ikke helt sikker på, hvad der kunne ske hvis Zayn var der.. Ikke pga. hende men mere Zayn, jeg var så bange for, at han ikke ville kunne styre sin vrede, hvis hun tog sine ting, og gik. Men i sidste ende havde hun dog bestemt..

Hele turen var forløbet i tavshed, og det havde ikke været nogen forskel, da vi holdt ude foran deres opgang. Hun rejste sig, og satte kurs mod døren til opgangen, jeg rejste mig også, og nærmede mig hende. Hun fik øje på mig, og hviskede stille "du skal ikke gå med", jeg kiggede forvirret på hende, selvfølgelig skulle jeg det? 

En ting er, at hun fik lov til at hente sine ting, men jeg ville da holde øje med, at der ikke skete hende noget? Jeg havde nok ikke været så bekymret, hvis jeg ikke havde den konstante bekymring om, hun kunne finde på at gøre det igen. 

Faktisk havde jeg ikke lyst til at hun skulle være alene, siden i lørdags.. Og en ting ved jeg med sikkerhed, måske gjorde hun tegn til at det med Zayn, ikke betød noget, men dette var ikke sandt. Inden i kæmpede hun en kamp mod sig selv, og dette havde ikke hjulpet til den positive side. Jeg nikkede "jo det skal jeg", hun rystede på hovedet, men egentlig var jeg lidt ligeglad med hendes svar.. Jeg skulle med. 

Pam gik med tunge skridt op af trappen, og drejede nøglen ind til deres lille lejlighed. Godt nok havde Zayn penge, men han drak/røg dem alle op.. Noget som man ellers skulle tro var umuligt, da han ikke ligefrem fik småt med penge, af at være sanger i One direction. Pam kiggede sig forsigtig rundt, inden hun med beslutsomme skridt, gik ind i lejligheden. 

 

Pams synsvinkel

 

Bare det at være i lejligheden gjorde mig syg.. Jeg havde lyst til at skrige, græde, cutte.. Bare et eller andet, for at få denne smerte, til at gå væk. Louis gik lige bag mig, hvilket var det eneste som holdt mig tilbage fra, at falde skrigende og tudene sammen.. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og med beslutsomme skridt, gik jeg ind i lejligheden. Jeg kiggede nøje på alt, for dette ville blive den sidste gang, at jeg befandt mig i denne lejlighed. Alt der var her, havde Zayn og jeg bygget op sammen.. Alt dette ville jeg nu give slip på.. 

Jeg greb en taske fra skabet, og begyndte at smide diverse tøj ned i den. Nu pressede tårrene på, og det skulle egentlig bare overstås. Jeg smuttede ud på badeværelset, og havde Louis lige i hælene, noget som irriterede mig grænseløst. Jeg greb min tandbørste, hårbørste, makeup, elastikker og shampoo, før jeg vendte min opmærksomhed mod ham. Jeg havde egentlig tænkt mig, ikke at kigge på ham, for han skulle ikke se, at dette gik mig på.. Jeg var færdig med at være den svage, og dette havde jeg lovet mig selv. "Jeg skal tisse" mumlede jeg, og vippede mit hoved i retning af døren, som tegn på, at han meget gerne måtte gå ud. Han kiggede mistroisk på mig, og lignede en som overvejede situationen, før han langsomt gik ud af døren. Jeg låste bag ham, og åbnede skabet over vasken. Greb bøtten med piller, efterfulgt af den nye pakke med barberblade, og forsigtigt listede jeg dem ned i toilettasken. 

Jeg trak ud i toilettet, og vaskede mine hænder, bare så det rent faktisk skulle lyde som om, at jeg havde været på toilet. Jeg åbnede forsigtigt døren, og sendte Louis et løftet øjebryn, da jeg tog ham i, at stå brat op ad døren. Han lod som ingen ting, og fulgte med mig ud af døren. Mine hænder rystede en smule, da jeg forsigtigt lukkede døren, og drejede nøglen.. Dette ville blive den sidste gang, dramtisk? I know.

 

Louis synsvinkel

 

Pam var stille hele dagen, og ekstremt fraværende.. Jeg havde forventet, at hun ville reagere på en eller anden måde, men det var vel bare hendes måde at komme sig over det? Selvom jeg stadig mener, at det er sundere at snakke om det...

Jeg havde været i chok, da Harry ringede i nat. Hele aftnen, havde jeg kun tænkt på Pam og Zayn, men havde stolet nok på hende, til at tro på, at hun ville ringe... Men dette havde hun jo sjovt nok, ikke gjort.. Endnu en grund til, at jeg ikke turde efterlade hende. På den anden side, var jeg også glad for, at hun i det mindste havde taget over til Harry. 

At Zayn gjorde dette mod hende.. Ja på en eller anden måde, havde jeg set det komme.. Han behandlede hende i forvejen som lort, så det at han jokkede så meget i det, så hun endelig var i stand til at gå fra ham... ja det lyder ondt, men det var jeg faktisk glad for. Pam var meget bedre uden ham, og det kunne alle undtagen Zayn blive enige om. Pam og jeg vi ville få det godt sammen, så længe hun blev. Og det håbede jeg ville være længe, for jeg var lidt ensom, efter at Eleanor og jeg, havde flyttet fra hinanden. Og Pam var den bedste veninde, som man kunne ønske sig, derfor skulle jeg nok få hende i godt humør igen. 

Pam var udmattet faldet i søvn i min seng, mens vi havde set en eller anden film, så forsigtigt lagde jeg en dyne over hende, og lagde mig selv til at sove. 

Problemet var bare, at jeg ikke kunne sove for mine tanker.. Hvorfor snakkede hun ikke til mig, hvorfor lukkede hun mig ikke ind? For det gjorde hun jo, når hun konstant sagde hun havde det godt, og var glad, men i det næste øjeblik, så prøver hun på det....

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Meget kort kapitel... I'm sorry!

Men hvad så, nyder i December? Jeg tager til lægen, for at få tjekket om jeg har halsbetændelse i morgen... Så ønsk mig held og lykke, eller hvad man nu siger?

kys, knus og kram

-1Dmylove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...