Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3737Visninger
AA

5. 4 December

 

Pams synsvinkel

 

I går havde været rigtig hyggeligt, og faktisk havde det alt i alt, slet ikke været så slemt, at de så mig syg.. Selvom jeg var den svage igen.. Men dette var, noget som skulle ændres, lige nu og her. I går var den sidste gang nogensinde, at jeg var den svage.

Det meste af natten havde jeg tænkt på Harry.. Jeg forstod ham virkelig ikke! Han blev konstant ved med, at komme her over, men alligevel, så gik han så pludseligt og på sådan nogen underlige måder.. På en eller anden måde, syntes jeg faktisk ikke det var fair... Han kunne i det mindste sige ordentligt farvel? Og hvad skete der egentlig for den måde han så på mig.. 

Jeg rejste mig fra sengen, Zayn lå der ikke, og jeg gik ud fra, at han måtte være i køkkenet. Jeg forsvandt ud på badeværelset, skruede helt op for musikken, mens jeg skrålede ind i bruseren. I dag blev en god dag, det kunne jeg bare mærke. Mit humør var højt, og dette var der ingen, som ville kunne ændre på. 

Jeg svøb håndklædet om mit hår, dansende og syngende, fortsatte jeg den sædvanlige morgen rutine. Jeg fortsatte ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te, det eneste jeg levede af for tiden var te.. Men sådan er det jo, hvis man skal tabe sig, jeg klappede på min buttede mave, og huskede mig selv på, at jeg bare skulle fortsætte min te kur, og en dag ville jeg få den perfekte model krop. 

Jeg tog teen med mig ind i stuen, hvor jeg smed mig i sofaen. Zayn var ikke  lejligheden, hvilket undrede mig en del, det mest underlige var dog, at han ikke en gang havde lagt en seddel.. Ligegyldigt hvad han skulle, så lagde han altid en seddel, han gik ikke bare, uden at sige det. 

Jeg greb min telefon, men han havde hverken ringet eller skrevet, derfor besluttede jeg mig for, at skrive. Jeg smed telefonen fra mig, og tændte for fjernsynet, han måtte meget gerne snart komme hjem, for jeg havde sådan lyst til at shoppe julegaver i dag, og det ikke så hyggeligt at gøre alene. Efter en ½ times tid, havde Zayn stadig ikke svaret, så jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville bruge min fantastiske dag på, at vente på ham. Jeg greb endnu en gang min telefon, men denne gang for at ringe til Louis, min bedre halvdel. 

Efter nogen bib, tog han den endelig "det Louis", lød det endnu en gang utrolig glad. 

"Hej Lou, jeg vil gerne ind og shoppe julegaver, vil du ikke med?" han havde bare med ikke at svigte mig, for så havde jeg ingen ide om, hvad jeg skulle bruge min dag på.. Jeg kunne jo altid tage der ind alene? Ellers kunne jeg jo prøve nogen af de andre.. "Jeg vil rigtig gerne, men jeg skal noget i aften, så bare ikke så længe" et smil bredte sig på mine læber.. Tak Louis, tak fordi du har reddet mig, fra en dag i kedsomhed. Jeg smilede stille for mig selv, så ville min dag alligevel blive perfekt. Da jeg stadig ikke havde svaret ham, fortsatte han bare selv "jeg henter dig om en halv time", "okay vi ses", jeg lagde på, og hentede min ting, han ville jo være her lige om lidt. 

Der lød nogle dyt nede fra vejen, og jeg svang tasken over skulderen, og løb ned af trappen. Udenfor lå sneen som et tykt lag, og kulden lagde sig hurtigt om mig. Jeg skyndte mig over til bilen, og hoppede ind på forsæddet, vedsiden af Louis. Han smilede til mig, og der gik ikke længe, før vi var på vej til byen. 

Louis fablede om det ene og det andet, og der gik ikke længe, før vi allerede var ved byen. 

***

Det havde været rigtig hyggeligt med Louis, og vi sad nu i bilen på vej hjem igen. Zayn havde stadig ikke svaret mig, men han var sikkert hjemme, hvor han bare ikke havde set jeg havde skrevet. "Du virker tænksom?" Louis afbrød mine tanker, og langsomt vendte jeg blikket fra ruden, og over til ham, han kiggede undersøgende på mig. "Nårh ja... Zayn var der ikke i morges, og han svare ikke når jeg skriver" jeg sendte ham et skævt smil. Han fik en rynke i panden, jeg vendte igen min opmærksomhed mod ruden, men der gik ikke længe, før han igen afbrød mine tanker. "Hvis han ikke er der når du kommer hjem, så tag over til mig, så tager vi ud og leder efter ham" hans ansigts udtryk var vredt, hvilket jeg ikke helt forstod. "Jamen du skulle jo til forlovelses fest hos din ven" men han rystede på hovedet, og afbrød mig med det samme "hvis han ikke er der, så lov mig, at du kommer over", jeg nikkede, mest af alt fordi jeg ikke gad endnu et skænderi. 

Han standsede bilen ved siden af lejligheden, "tak for i dag Louis" jeg krammede ham, tog mine poser, og hoppede ud af bilen. Jeg skubbede døren op til opgangen, og med en masse energi, som jeg ikke helt ved hvor kom fra, da jeg var temmelig træt efter jule shopping, hoppede jeg op ad trapperne, og skyndte mig ind i lejligheden. "Zayn?" råbte jeg, men der kom intet svar, jeg smed poserne, og gennemsøgte lejligheden, men han var ingen steder at finde. Jeg var efterhånden ved at være lidt bekymret, han svarede altid på mine smser, selv de aftner hvor han havde drukket sig fuld, der havde han i det mindste skrevet, at han ville komme sent hjem..

Jeg greb min telefon, han havde stadig ikke svaret mig, jeg trykkede hurtigt hans nummer ind, efter en masse bib, gik den på svareren. Jeg lagde på og satte mig på sengen. Jeg overvejede om jeg skulle tage over til Louis, men alligevel ville jeg ikke have han skulle droppe forlovelses festen, bare for det. 

 

Harrys synsvinkel

 

Det ringede på døren, så rejste mig langsomt for sofaen, og dovent gik jeg ud og åbnede. Jeg var midt i en god film, så det havde bare at være vigtigt. Men jeg blev overrasket da mit syn mødte, en tynd skygge som tilhørte Pams. Det lignede, at hun havde grædt, og hendes øjne flakkede forvirret rundt, jeg var fristet til at tage fadt i hendes arm, og trække ærmet ned, bare for at tjekke om hun havde gjort det igen, men jeg lod værd, og istedet trak jeg hende ind i et kram "er du okay?" hviskede jeg, hun begravede sit hoved i min skulder, og nikkede hurtigt. 

Jeg trak hende lidt fra mig, og betragtede hende, hun så skræmt ud "vil du med ind?" jeg trådte et skridt til siden, og lavede en armbevægelse som tegn til, at hun var velkommen. Hun nikkede, og fulgte med ind i lejligheden. Jeg lavede en kop te til hende, mens hun sad og kiggede tomt ud i luften. Jeg vidste hun elskede te, faktisk tror jeg næsten ikke, jeg har set hende indtage andet.. Noget som kunne forklare hendes undervægt, men dette var en helt anden sag. Jeg satte koppen foran hende, og kiggede opmærksomt på hende, mens hun drak en tår. "Pam?" jeg fangede hendes øjne, og hun kiggede opmærksomt på mig "vil du ikke nok fortælle mig hvad der er sket?". 

 

Louis synsvinkel

 

Da jeg kom hjem, havde jeg prøvet at ringe til Zayn, men han tog den ikke. Jeg holdt øje med mobilen, og forventede Pam ville ringe, men hun gjorde det ikke. Jeg satte mig på sengen, og strammede mit slips. Hun havde lovet mig at ringe, hvis han ikke kom hjem.. Betød det så, at han var hjemme? Eller betød det bare, at hun brød sit løfte. 

Jeg skulle egentlig til en forlovelses fest, men jeg havde ikke lyst, det eneste jeg kunne tænke på var, at Pam måske var alene hjemme, og hun var ked af det. To ting som gjorde mig urolig.

Siden episoden i lørdags, turde jeg ikke lade hende være alene. Jeg var alt for urolig for hende, og mine tanker var konstant på hende... Hun var min bedste ven, og det havde hun været længe. Hun havde altid været der, selv da Eleanor og jeg brød op, også selvom de var rigtig gode og tætte venner. Jeg havde grædt mine øjne ud, og havde kun ligget på sofaen, spist is og set film.. Hun havde hevet mig med ud af lejligheden, og havde fået mig til at indse, at der var andet i livet end Eleanor. 

Jeg kiggede endnu en gang på mobilen, men der var ingen opkald fra hende. Skulle jeg selv ringe til hende? Jeg vidste udmærket godt, at hun var ude af stand til at lyve for mig... Jeg måtte stole på hende, det måtte jeg altså, det var vores venskab stærkt nok til... håber jeg da...

 

Harrys synsvinkel

 

Hun nikkede, og fæstnede sit greb hårdere til kruset, "det fordi Zayn" hun tog en indånding. Selvfølgelig havde det noget med Zayn at gøre. Det undrede mig overhovedet ikke.. Han var ude af stand til at tænke på andre, og da slet ikke Pam. "Jeg aner ikke hvor han er henne. Han var væk, da jeg stod op i morges, og jeg har ikke set ham hele dagen. Jeg har prøvet at ringe til  ham, men han tager den ikke..." hun tav og kiggede ned i kruset. 

Jeg søgte hendes øjne, men enten lagde hun ikke mærke til det, ellers var hun bare ikke i humøret til øjenkontakt. "Hey" jeg aede hende blidt på skulderen, og nu kiggede hun op på mig "jeg ringer til ham. Og hvis det ikke virker, så tager vi sammen ud for at lede efter ham", et taknemmeligt smil bredte sig på hendes læber. Jeg greb min telefon, og tastede hurtigt hans nummer ind, der lød en del bib toner, før den gik på svareren. Hun kiggede opmærksomt på mig, jeg rystede på hovedet, og skuffelsen bredte sig i hendes øjne. "Kom vi tager ud og leder efter ham. Bare rolig vi finder ham" jeg smilede opmuntrende til hende. 

 

Pams synsvinkel

 

Harrys bil var på værksted, så han havde fået en gammel rusten låner bil, uden varme.. Ruden var fyldte med is, og det var så koldt, at man kunne se sin egen ånde. Jeg værdsatte, virkelig Harry for at gøre det her for mig. Jeg vidste ham og Zayn ikke var de bedste venner for tiden, så det betød meget at han ville. 

Jeg havde været fraværende det meste af dagen, og dette var ikke en undtagelse, mine øjne var som klistrede ud af vinduet, mens mine tanker gang på gang blev ledt over på Zayn. Jeg var så bekymret for ham.. Og i kender vel selv det, at hvis i er bekymret, så tænker man konstant det værste.. Tanken om at der var sket ham noget, død eller indlagt på hospitalet, blev ved med at poppe op i mit hoved. Over dramatisk- jeg ved det, men jeg var bare så skide bekymret, dette lignede ham slet ikke. 

"Hvordan vil du finde ham?" jeg kiggede opmærksomt på ham, han så ikke specielt glad ud, måske fordi jeg havde ødelagt hans aften.. Han havde sikkert andre planer, som han havde glædet sig til, og her kom lille tykke Pam, og ødelagde det hele. Han sendte mig et smil "jeg vil kigge de sædvanlige steder, hvor han plejer at komme, f.eks. hotellet, de sædvanlige værtshuse og diskotekerne", det sårede mig på en eller anden underlig måde, når han ramsede de sædvanlige steder op, de havde alle noget med alkohol at gøre.. Men i modsætning til de andre, så vidste jeg, at han var meget mere end alkohol.. Jeg elskede den dreng, og han var en god kæreste, det var han virkelig. 

Det første sted vi holdt ind, var hotellet. Jeg havde faktisk aldrig selv været her, men Zayn kom her åbenbart tit. Hotellet var virkelig stort, jeg følte mig helt lille som en myre, i sammenligning. Udover det, så lignede det også er dyrt hotel, vejen op til døren, var lyst op ad små lamper, og en masse små søde buske, stod ude i siden. Den store lobby man kom ind i, lignede gulvet, at det måtte være af marmor, der var en kæmpe lysekrone i loftet, fik jeg nævnt at der er meeeegeeeet langt op til loftet? Og at det er en meeeegeeeet stor lysekrone? Hvis den faldt ned, så ville den dræbe dem, som stod under den.. 

Harry rev mig ud ad mine tanker, da han blidt tog fat i min arm, og trak mig med op til skranken, gad vide hvor længe, jeg havde stået og gloet? Harry smilede til receptionisten, en køn pige, nok omkring de 23, hun var meget slank, dog uden at være undervægtig, hun havde nogle forholdsvis store bryster.. Nok silikone.. Hendes brune hår, var sat stramt op i en knold, hendes tøj sad til, noget som hun kunne bære, i forhold til visse andre... f.eks. mig...... Hun havde smukke brune øjne, og hendes smil var næsten for perfekt.. "Kan jeg hjælpe jer?" spurgte hun venligt, og kiggede fra den ene til den anden, men hendes blik, hvilede alligevel på Harry. Jeg forstod det egentlig godt, Harry så ret godt ud.. Jeg stod lidt og betragtede ham, men Harry rev mig endnu en gang ud af mine tanker, "vi leder efter min ven.. Zayn Malik, er han her?". Pigen, som ifølge hendes lille skilt ved brystet, hed Melisa, trykkede nogle ting ind på computeren, og der gik ikke længe før, hun igen henvendte sig til os, "han er desværre ikke her", hun smilede undskyldene til os, Harry takkede og der gik ikke længe, før vi igen sad i den rustne bil.

Det næste stop var 3 forskellige værtshuse, og 4 diskoteker, stadig uden held. "Vi finder ham aldrig" beklagede jeg mig, da vi endnu en gang sad i bilen. "Vi fortsætter bare med at lede.. Faktisk har jeg et godt bud på, hvor han kunne være" han smilede opmuntrende til mig, og jeg nikkede. 

Vi stoppede ved et diskotek i udkanten af byen, musikken var høj, og rungede irriterende i mit hoved. Der var temmelig mange mennesker ude foran, men Harry tog min hånd, og førte mig med, i døråbningen stod en vagt, som tilsynladene ikke var en stor fan af at lade os komme ind. Harry stod længe og diskuterede med vagten, mens jeg mere forholdt mig passivt i baggrunden, jeg skulle ikke nyde noget af, at være uvenner med en vagt, som er dobbelt så stor som mig selv. 

Min tålmodighed var ved at slippe op, men langt om længe fik lov til, at gå ind og kigge, dog kun hvis vi lovede, at vi var ude igen på 15 minutter... lorte vagt... men dette gjorde mig ikke så meget, for musikken var alt for høj, og jeg fik en irriterende hovedpine af, at være mast sammen med så mange mennesker. 

 

Harrys synsvinkel

 

Vagten havde været noget af et røvhul.. ja undskyld udtrykket, men det var ikke vores skyld, at Zayn var blevet væk, og at de havde et fyldt diskotek. Men vi var dog kommet ind, der var meget mast, og Pam lignede ikke en, som var særlig glad for situationen. Jeg greb hendes hånd, først kiggede hun forvirret på mig, men hun nikkede så. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gerne ville holde hende i hånden, men denne gang, var det mere for at sikre, at vi ikke blev væk fra hinanden. 

Jeg var ret vred på Zayn, tænk sig, at han kunne gøre dette i mod hende. Han skulle være der for hende, for det havde hun tydeligvis brug for, men han forsvandt bare.. Jeg kunne virkelig ikke tilgive ham for dette.. Det kunne jeg bare ikke.. Man skulle behandle min Pam ordentligt, og at han var konstant fuld eller på stoffer, ja det var sådan set ikke nogen undskyldning.. De andre drenge, specielt Liam, mente at vi skulle passe på Zayn, tilgive ham, og forstå hans svære situation, men denne gang var jeg altså på Pams side.. 

Vi maste os igennem endnu en gruppe dansende mennesker, og havde efterhånden været hele diskoteket rundt. Pam kiggede opgivende på mig "vi finder ham vidst heller ikke her..", hun satte sig ned op ad væggen, og stirrede tomt ud i luften, det knuste mig virkelig at se hende sådan... "Vi mangler et sted" jeg nikkede mod badeværelset, og hun rejste sig langsomt op, og fuldt med mig. 

Jeg skubbede forsigtigt døren op, og det syn jeg mødte, vil jeg helst undgå at beskrive.. Zayn rå snavede med en eller anden pige, mens de ivrigt hev i hinandens tøj. De stoppede da de fik øje på os, og Zayn kiggede forskrækket på Pam. Hendes øjne var fyldt med vand, "hvordan kunne du gøre det?" hviskede hun, og med raske skridt, skyndte hun sig ud af døren. Jeg rystede på hovedet, og skyndte mig efter hende. Hun satte direkte kurs mod udgangen, og det var tydeligt at se, at hun ville ud her fra - og det skulle være lige nu. 

Zayn greb fat i hendes arm, da vi næsten var nået udgangen, hun rev vredt sin arm til sig, og endnu en gang greb han ud efter den, "slip mig" vrissede hun, og med hastige skridt, skyndte hun sig videre. 

 

***

Hele vejen hjem, havde hun ikke sagt et ord, hun havde hverken grædt eller noget, bare stirret tomt ud i luften. Jeg var i chok, og havde mest af alt lyst til at flå hovedet af Zayn, men jeg vidste godt, at dette ikke var en mulighed. 

Da vi kom  hjem til min lejlighed, var hun underlig uden energi, hun flyttede bare rundt på sig, sagde intet.. gjorde intet.. flyttede sig bare fra punkt a til b. 

"Må jeg blive her til i morgen" hun kiggede bedene på mig, og jeg nikkede, jeg ville ikke have hende til at være alene, efter det der var sket i aften. 

"Tak" hun kiggede taknemligt op på mig, og fortsatte så "jeg ringer til Louis i morgen tidelig, og så skal jeg nok tage over til ham". Den måde hun sagde det på, fik hende næsten til at lyde som om, at så skulle jeg nok slippe for hende.. Noget som gjorde jeg var en smule i chok. 

Pam gik tidligt i seng, og så snart hun lå i sengen, skyndte jeg mig, at ringe til Louis. Jeg turde ikke stå alene med hende, efter alt dette var sket.. sæt hvis hun gjorde det igen....

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 4 december!

Jeg er blevet syg, så jeg ved ikke hvor godt jeg er i stand til, at få nået at skrive hver dag.. Men vil da gøre mit bedste, for jeg er sprængt fyldt med ideer :)

Håber i kan lide kapitlet, og hvorfor tror i Zayn, havde noget med en anden pige? 

Nå jeg vil sove lidt... 

Glædelig jul

1Dmylove 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...