Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3756Visninger
AA

1. 30 November

 

Pams synsvinkel:

 

Tårrene trillede ned ad mine kinder, håbet om at smerten ville overdøve mine tanker, var håbløst.. Blodet løb ned langs min arm, min vægt var lænet mod væggen, men jeg kunne mærke jeg så småt var ved at blive godt svimmel. Men nu skulle det slutte, jeg kunne ikke holde til dette mere. Vredt tog jeg endnu engang bladet, og pressede det hårdere mod håndledet. Det snurede i mine fødder, da mine ben bukkede under, og med et brag ramte jeg gulvet.

 

 

Zayns synsvinkel

 

Det var sent da jeg satte nøglen i døren til lejligheden. Pam måtte forlængst sove, men da jeg kom ind kunne jeg høre bruseren. Allerede der, vidste jeg at der måtte være noget galt, hun burde sove.. og lyden af en bruser kunne kun betyde en ting, hun havde cuttet igen. På trods af jeg var beruset, blev jeg lyn hurtig klar i hovedet, smed mine nøgler på bordet, og løb hen til badeværelses døren. "Pam?" spurgte jeg bekymret, men hun svarede mig ikke, jeg prøvede lidt højere, men der var stadig intet svar, jeg bankede på døren "Pam luk op!", men igen var der intet svar.. 

Jeg bankede flere gange på døren, og for hver gang bankede mit hjerte hårdere mod mit bryst, og pulsen steg. 

"Du lukker op lige nu" skreg jeg magtesløs, og bankede denne gang hele min krop mod døren, men der var intet respons, jeg prøvede endnu en gang, og denne gang fik jeg slået døren ind, og den ramte gulvet med et brag. Mit blik flakkede nervøst rundt, og hurtigt mødte mit blik, Pam som lå livløst på gulvet. Jeg løb hen til hende, og satte mig på gulvet foran hende. Hendes ærme var smurt ind i blod, hvilket gulvet efterhånden også var. 

Jeg kunne mærke panikken sprede sig i min krop, og lagde blidt mine fingre mod hendes håndled, for at mærke efter hendes puls, og svagt bankede den mod mine fingre, hvilket gjorde, at jeg blev en smule mere rolig. 

Forsigtigt tog jeg hende i mine arme, og løb hen og greb min telefon. 

"Det Louis" lyden af hans stemme, beroligede mig for en lille stund. 

Mine hænder rystede, og jeg var i tvivl om jeg overhovedet var i stand til at kunne snakke. 

Jeg tog mig sammen, drengene skulle ikke vide, at jeg var i panik... De ville bare tro jeg svag... Men sandheden var, at jeg elskede den pige, og jeg var skide bekymret for hende. 

"Jeg er kommet sent hjem her i aften, og da jeg kom ind kunne jeg høre at bruseren kørte... Så jeg vidste straks der var noget galt... Jeg sparkede døren ind, og fandt hende livløst på gulvet... Hvor hun har cuttet" jeg tav, og kiggede rædselsslagen ned på hende. 

Hun fortjente bedre... det gjorde hun virkelig... Jeg forstod hende stadig ikke, flere gange havde jeg prøvet at snakke med hende, om hendes cut-problem, men hver gang havde hun rystet på hovedet, og enten sagt, at det skulle jeg ikke bekymre mig, eller hun havde ikke noget problem, eller at det ville hun ikke snakke om... Alle svarene var selvfølgelig løgn, men jeg kunne bare ikke, få hende til åbne op for mig. 

"Har hun puls?" sagde Louis bekymret, og panikken i hans stemme, slog tydeligt igennem. 

Jeg nikkede, men følte mig lidt dum, da jeg kom i tanker om, at han ikke kunne se mig "ja..." mumlede jeg så til sidst. 

"Jeg kommer med det samme" han smækkede røret på, jeg havde aldrig hørt ham så bekymret...

 

Louis synsvinkel

 

Jeg brasede ind i lejligheden, og gennemsøgte den. Jeg var virkelig bange og bekymret for Pam... Mit hjerte hoppede der ud af, og jeg kunne ikke tænke på andet, end om det var et selvmordsforsøg... Jeg vidst udmærket godt, at hun havde haft tanker om det- ikke fordi hun havde sagt det til mig, men fordi jeg kunne læse hende gennem hendes facade. Pam havde altid en facade, som viste at der ikke var noget galt, og hvis det ikke var fordi, at Zayn havde fortalt os, om hendes cutte episoder.. Så havde jeg måske, hoppet på den. 

"Her inde" kunne jeg høre Zayn råbe, og jeg skyndte mig ind mod deres sove værelse. 

Da jeg kom ind, lå hun i Zayns arme, hun lå der helt slapt.. Som om musklerne i hendes krop, ikke længere virkede. Hendes øjne var lukket, og hendes lille søde mund, åndede stille, og hendes hud var helt sne hvid. Mine øjne søgte hurtigt hendes arme, hvor Zayn havde viklet noget bandage om hendes håndled. Zayns blik, var uhyggelig ubekymret, og da jeg nærmede mig Pam, kunne man hurtigt lugte spiritusen i hans ånde. 

Normalt ville jeg have flippet på Zayn, skældt ham ud, og fortalt ham, at hun fortjente meget bedre, men mine øjne var fæstnet Pam, og det samme var min opmærksomhed. Jeg skyndte mig over til hende, og bøjede mig ned over hende, hun trak vejret, men det var også det eneste, som beviste, at hun var i live. 

"Hvad gør vi" hviskede jeg, og kunne mærke tårene presse på... Hvordan kunne hun gøre det? Og hvorfor snakkede hun ikke med mig? Jeg ville hellere end gerne være der for hende, og jeg følte en underlig trang, til at beskytte hende... Men sådan, havde det været siden jeg mødte hende. 

Han trak på skuldrene, "ik noget?" jeg blev forbavset over hans svar.. Mit forslag var at køre på skadestuen, men det mente han åbenbart ikke var nødvendigt eller hvad...?

Da han kunne fornemme min forvirring, fortsatte han "det bløder næsten ikke mere... og hun trækker jo vejret.. Så skal vi ikke bare lade hende sove...?" Jeg kunne mærke vreden stige til hovedet, hvordan kunne han mene det? Hun havde sikkert mistet en masse blod, og var nød til at blive undersøgt. Jeg rystede på hovedet, han var utrolig... Hvordan kunne han bare sige sådan. Pam vidste ikke, at de andre drengen og jeg, vidste hun cuttede- dette havde Zayn insisteret på, da han sagde, at det ville gå hende på.. Han kom altid sent hjem om natten, hvor han altid var fuld.. 

"Hun dør..." jeg blev selv overrasket over min kommentar, og ved ikke helt hvor den kom fra. Han rynkede brynene, og kiggede overrasket på mig.. "Ring efter en ambulance" kommenderede jeg, og satte mig ned ved siden af hende. "Du skal ikke komme her, og tro, at du kan klare det hele" hans stemme var rasende, hvilket jeg ikke helt forstod... 

"Det var dig der har ringet til mig, fordi du ikke havde styr på situationen" svarede jeg irriteret, normalt ville jeg ikke reagere så voldsomt, men jeg var rasende... Hun havde prøvet at tage sit eget liv forhelved... Og han ville gøre ingenting? Da jeg kørte her over, var jeg meget i tvivl, om hvorvidt hun ville tage sit liv eller ej, men jo mere jeg tænkte over det, jo sikre var jeg i min sag. 

Jeg gad ikke en gang, at diskutere med ham.. Jeg vidste at han var fuld, og ude af stand til at kontrollere sin vrede. Han var sikkert lige så meget i chok, som jeg var, men samtidig virkede han så kold... Som om at det var ligegyldigt... 

Zayn rejste sig vredt op, og på vej ud af døren, kunne man høre, at han slog hånden ind i dørkarmen. Jeg tænkte ikke videre over det, men fokuserede om Pam. Jeg satte mig i sengen, og lagde hendes hoved i mit skød. 

"Det hele skal nok blive godt igen" hviskede jeg, aede hende blidt på kinden, og kyssede hende i panden... 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så første kapitel i Broken. Hvad synes i? 

Jeg har tænkt mig, at skrive et kapitel, hver dag i December, og selvfølgelig skal det nok blive julet! 

Håber folk vil læse med, og undskylder for stave/grammatik fejl!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...