Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3810Visninger
AA

4. 3 December

Ikke rettet igennem- sorry!

 

 

Pams synsvinkel

 

Da jeg vågnede frøs jeg ekstremt meget, jeg hev dynen over næsen, og krøb mig sammen, mine tænder klaprede, og ligegyldigt hvad jeg gjorde, så kunne jeg bare ikke få varmen. 

"Er du vågen babe?" Zayns hæse morgenstemme fyldte rummet, på en dejlig beroligende måde, jeg ville vende mig om, men min krop føltes uendelig tung. Han holdt sine arme om mig, "Du ryster?" han kiggede bekymret mig, og kørte en hånd på min kind, "jamen du brænder jo?". Jeg sendte ham et lille uskyldigt smil, hvilket fik hans bekymret rynke i panden, til at udligne sig en smule. 

Jeg skulle til at rejse mig op, men Zayn skubbede mig blidt ned igen, "ssshhh babe, bliv liggende, du jo syg" han smilede til mig, men jeg var stædig nok til at rejse mig endnu engang- sygdom var for svage, og jeg havde fået nok af at være svag, efter de sidste par dage. 

Han rystede på hovedet, "du giver aldrig op, gør du?" og jeg rystede blidt på hovedet, men det skulle jeg aldrig have gjort, for det gjorde kun, at det dunkede dobbelt så meget. 

Jeg rejste mig langsomt, og forsvandt ud på badeværelset. Det hele tog dobbelt så lang tid, for alt skulle gøres forsigtigt, ellers var jeg helt overbevist om, at mit hoved ville eksplodere. 

Da jeg endelig var blevet færdig med badet, svøb jeg min varme dyne om mig. Jeg gik langsomt ud i køkkenet, hvor Zayn havde lavet en kop te til mig, "sulten?" han kiggede spørgende på mig, men jeg rystede på hovedet.

"Jeg har lovet, at tage over til min mor i dag og hjælpe hende med, at få flyttet nogen ting.. Men jeg har ringet til Louis, og han ville gerne komme og passe dig" han smilede undskyldene til mig. Jeg rystede på hovedet, Louis skulle ihvertfald ikke se mig sådan her.. "Jeg kan godt klare mig selv" insisterede jeg, og efter en længere diskussion, endte det dog med, at Louis ville komme. 

Jeg lagde mig over på sofaen, og tændte for et eller andet latterligt life show, det kørte bare, men jeg fulgte ikke rigtig med i det... Det var jeg for træt til. 

Zayn kørte næsten med det samme, og der gik ikke længe før det ringede på døren, jeg sukkede, og slæbte min dovne krop over for at åbne. Jeg åbnede døren og ind kom der en Louis, en Louis med alt for stort overskud, men hans smil, falmede hurtigt. "Du ligner noget katten har slæbt ind" udpegede han. Jeg slog ham på armen "tak Louis.. Tak for det store selvtillids bust" drillede jeg, og satte direkte kurs mod min højt elskede sofa. 

Ude i entreen kunne jeg høre ham, hænge sin jakke, smide skoene og få lukket døren, inden han fulgte efter mig. "Okay.." sagde han, og satte en stor pose ned ved siden af mig. Hvordan kunne jeg ikke have lagt mærke til den, da han kom ind? Den var jo enorm. Han satte sig ved siden af mig, tog posen på skødet, og ledte i den "jeg har suppe, en film, pebernødder, det er jo jul, og en stor bøtte is" han sendte mig et opmuntrende smil, og jeg kunne ikke ladeværd med at grine, jeg havde jo ikke brug for alt det her? Men før jeg nåede at protestere, tyssede han på mig "jeg vil ikke gøre noget halvt" og smilehullerne poppede frem. 

Jeg sagde ikke noget, han var da lidt sød.. Louis gjorde altid alting for mig, hvilket gjorde ham til den bedste ven, som man kunne tænke sig. Okay sødsuppemoment... 

Vi satte filmen på, jeg lænede mig tilbage, og lagde mit hoved på hans mave. Jeg ved hvad i tænker, men der var kun venskab mellem Louis og jeg, han kunne lige så godt være min bror, bare for at skærer ud, hvor lidt romantik der er i mellem os.. Det ville bare være forkert, jeg fik næsten kvalme ved tanken. 

 

Louis synsvinkel

 

Jeg var glad for, at Zayn havde ringet, selvom jeg var klar over, at Pam ikke ville have, at nogen så hende syg. Jeg havde et eller andet behov for, at beskytte hende, og efter hendes lille nummer i mandags, så var jeg ikke en stor fan, ved ideen om at hun var alene. 

Det bankede på døren, og forsigtigt skubbede jeg den sovende Pam til side, hun måtte helst ikke vågne. 

Da jeg åbnede mødte jeg et ansigt som jeg ikke havde ventet, grønne øjne, brunt krøllet hår, og et skævt smil. Det var tydeligt at se, at han blev overrasket over at se mig, "hvad laver du her?" han så en smule forvirret ud, "jeg spørger dig om det samme" svarede jeg køligt. Efter han var kommet op og skændes med Zayn, havde vi bedt ham, holde en lille pause med Zayn og Pam, da vi ikke ønskede mere splid. Jeg havde set ham den aften, og han kunne nemt have skadet Zayn, hvis vi ikke var trådt til.. Vi var alle rasende på Zayn, og ja vi havde da også lyst til, at gå amok på ham, for hans opførsel var ikke i orden, men derfor blev man stadig nød til, at huske på han heller ikke havde det let, og at vi blev nød til at støtte ham, ellers ville han aldrig ændre sig. 

Uden at sige noget, trådte han et skridt ind i lejligheden, jeg sukkede dybt, lige i den her sag, var jeg nok mest på Harrys side, også selvom Liam ville slå mig ihjel for, at lukke ham ind. Han fortsatte ind i lejligheden, og jeg lukkede døren, og fulgte efter ham. Han kiggede søgende ind ad alle dørene, og da han nåede stuen stivnede han, "hvad er der sket?" han kiggede forskrækket om på mig, "hun er blevet syg, og bare rolig hun sover bare" jeg smilede til ham, og man kunne se han åndede lettet op. 

Lige som mig var han meget bekymret for hende, og var hele tiden nervøs for det værste. 

"Jamen Harry hvad vil du?" jeg kiggede spørgende på ham, han sukkede dybt, kløede sig i håret, men endte dog med at hive mig med ud i køkkenet. 

 

Pams synsvinkel

 

Da jeg vågnede, var filmen for længst slut, og Louis var væk. Jeg kiggede forvirret rundt i rummet, men han var her ikke.. Han kunne da ikke allerede være taget hjem? det lignede ham ikke.. Og hvis han var væk, hvor var Zayn så? For en ting var sikkert, han ville ihvertfald ikke gå før Zayn var kommet. 

Jeg rejste mig langsomt fra sengen, stadig i den tro, at mit hoved ville eksplodere, hvis jeg rejste mig hurtigt. Jeg gik med små skridt mod køkkenet, jeg var blevet sulten.. Jeg kunne høre stemmer fra køkkenet, så helt alene var jeg altså ikke. 

Jeg gik lydløst ind i køkkenet, og så snart de fik øje på mig, stoppede snakken. På den ene side af bordet sad Harry og på den anden side Louis. Der var helt stille, og jeg var ved at blive sindsyg over, at folk stoppede med at snakke, bare ved synet af mig. Hvad kunne være så hemmeligt? Måske var det min julegave? giiisp.. Hvad skulle jeg dog give dem?

I år var jeg helt ideløs.. og faktisk havde jeg ikke engang haft tid til at tænke over det? Hvor var jeg egentlig et forfærdeligt menneske... 

Mine tanker blev afbrudt af Harry, som kiggede søgende på mig "er du okay?", jeg gik med lagsomme skridt over, og startede el kædlen. "Jeg har det fint, har bare lidt hovedpine" jeg sendte ham et lille skævt smil, og han nikkede forstående, men stadig mistroisk.. Jeg forstod ikke helt drengene for tiden, de blev ved med at kigge på mig, som om jeg var lavet af porcelæn, og jeg ville gå i stykker, bare de nyste. 

Kedlen sagde en lille klik lyd, og jeg greb kruset, og hældte langsomt noget vand op i det. Med forsigtige skridt, satte jeg mig over ved siden af Louis. "Har du sovet godt?" spurgte Louis med en drillende stemme, men jeg ignorerede det. Jeg vidste udmærket godt, at jeg lignede en idiot når jeg sov, og det havde jeg ikke behov for, at få udpeget endnu en gang. "Hvad snakkede i om?" spurgte jeg i stedet, for at få samtalen ledt over på noget andet. 

Drengene vekslede hurtigt blikke, før Harry sagde noget "ikke rigtig noget" mumlede han, og kiggede ned i teen. Så var det nok julegaver, som de havde snakket om. Hvad skulle de ellers holde hemmelig for mig? Jeg nikkede forstående, og pillede ved kanten af mit ærme. Harry kiggede undersøgende på mig, hans blik var bekymret, noget som ikke lignede ham. 

 

Harrys synsvinkel

 

Pam havde spurgt ind til, hvad vi havde snakket om, men heldigvis havde hun kun spurgt ind til det, en enkelt gang. Jeg hadet at lyve for hende, hun fortjente så meget bedre.. Men jeg kunne, og ville ikke forklare hende det. Det var for hendes eget bedste. 

Hun havde fået det bedre i løbet af dagen, og vi sad nu på gulvet, mens hun lærte os at flette en julestjerne. En håbløs opgave! Jeg havde revet det over flere gange, "jeg kan ikke, okay?" sagde jeg irriteret, da jeg endnu en gang, var kommet til, at rive et hjørne af stjernen.. fucking lort. 

Hun rystede på hovedet, og grinede ad mig, hun tog fat i stjernen, og trak båndet igennem. Og rakte det tilbage til mig, vores hænder ramte hinanden, og sommerfuglene kom frem i maven. "Se så her" sagde hun med et grin i stemmen, og forklarede mig, hvordan man trak det lorte bånd, igennem et lille hul, noget som for mig, var fysisk umuligt. 

Vi havde siddet længe, og foldet julepynt, stjernerne var aldrig blevet til noget, kun Louis havde fået lavet en enkelt, udover Pam selvfølgelig som havde lavet mindst 20, så vi var gået over til, at flette julehjerter.. En kunst som jeg heller ikke var særlig god til. 

Døren gik op, og ind kom Zayn, min krop stivnede, og jeg skyndte mig op, "jeg bliver nød til at gå" mumlede jeg, og skyndte mig ud ad rummet, mens jeg kunne mærke de andres blikke hvile på mig. I døråbningen ud til opgangen, nåede jeg lige præcis at møde Zayn, han kiggede vredt på mig, "sagde jeg ikke, at du skulle holde dig  væk" hviskede han, men jeg skyndte mig videre ud i opgangen og ud mod min bil. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

Så blev det, den 3 december! Glædelig jul endnu en gang. 

Hvad synes i så om kapitel 4? 

Og hvad tror i drengene har så travlt med at snakke om? er det virkelig bare Pams julegave, eller tror i der lægger noget andet bag det? Og hvorfor tror i, at Zayn sagde at han skulle holde sig væk?

Nu til et mere jule spørgsmål: hvad er jeres yndlings julesmåkage? jeg kan simpelthen ikke beslutte mig, til min.. Jeg elsker dem alle sammen.. tihi

 

Glædelig jul endnu en gang

-1Dmylove

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...