Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3748Visninger
AA

23. 22 December

 

Louis synsvinkel

 

Jeg vågnede i sengen ved siden af hende, med armene omkring hende. Hun sov så sødt, jeg lå lidt og betragtede hende. Igår havde været temmelig forfærdeligt, og hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg det samme syn for mig: tårene trillende ned ad kinderne, hendes ærme fyldt med blod, hendes uendelige undskyldninger... Ambulanceførene havde  lagt nogle forbindinger på, og havde ellers ladt hende blive her. Jeg havde inscisteret på, at de tog hende med, for jeg ville ikke stå med hende alene. Men de mente nu at hun ville klare den, og at jeg bare skulle tage det roligt. Aftnen forløb også forholdsvist stille efter det. Jeg havde ligget ved siden af Pam i sengen, og hun havde flere gange enten undskyldt, eller fortalt mig, at jeg ikke havde behøvet at ringe efter en ambulance. 

 Jeg var stadig utrolig vred på mig selv, da alt dette kunne være undgået at være sket, hvis jeg bare var kommet lidt tideligere ind på værelset.  

 

Pams synsvinkel

 

Da jeg vågnede lå Louis og betragtede mig. Jeg blev en lille smule forvirret over, hvad der egentlig var sket siden han lå her, men da jeg kiggede ned på mine forbundet håndled, kom alle billederne fra i går, lige tilbage og slog mig i hovedet. Han havde virkelig ikke behøvet at ringe efter en ambulance, da det stort set var ingen ting, men han var nok bare fortvivlet over situationen. Jeg blev lidt flov ved tanken om det, og vidste med mig selv, at denne gang kunne jeg ikke slippe uden om- Han ville spørge ind til det, og han ville ikke lade mig slippe. 

"Har du det bedre?" han smilede til mig, og jeg blev helt overrasket over hans spørgsmål. Jeg nikkede stille. Det var selvfølgelig en løgn, da jeg havde det helt af helvede til, men det er jo ikke det man svare til sådan et spørgsmål. Faktisk havde jeg altid hadet spørgsmål som "hvordan går det?". Jeg vidste selvfølgelig godt, at folk kun spurgte for at være flinke, men jeg følte ligesom ikke rigtig, at man kunne svare andet, end at det går godt. 

 

Louis synsvinkel

 

"Har du det bedre?" hun virkede helt forskrækket, da jeg spurgte hende. Hun nikkede kort. Hendes tanker og opmærksomhed var et helt andet sted i dag. 

"Jeg har egentlig planlagt en lille tur i dag, men det er kun hvis du har lyst?" jeg smilede til hende. Hun drejede langsomt hovedet, så hun kiggede mig i øjnene. Hun lagde hovedet en smule på skrå, og tænkte. "Hvad for en slags tur?" hun kiggede lidt mistroisk på mig. "Det er en overraskelse, men det er ikke noget stort" hun overvejede mine ord, og nikkede så. Hun virkede ikke særlig begejstret, men så længe, at jeg fik hende ud af dette mørke triste rum, så var jeg utrolig glad. Jeg rejste mig fra sengen, og stod i døråbningen ud til gangen, "så køre vi om lidt". Jeg smilede til hende, og lukkede døren efter mig. 

 

***

Pam stirrede tomt ud af bilvinduet. Hun havde en enkelt gang spurgt hvad vi skulle, og ellers havde hun ikke sagt noget som helst. Jeg havde tændt radioen, og skævede en gang i mellem over til hende, men hun havde vist ikke den store lyst til at snakke.

Hendes hår var fedtet, og sat op i en ulet hestehale. Hun havde et par leggings på, og en kæmpe hættetrøje. Hendes smil var forsvundet, og make up, var heller ikke noget som hun havde gjort noget i. Hun lignede næsten en hjemløs, men alligevel var hun køn på en eller anden måde. Vejret var forholdsvist godt, selvfølgelig var det ikke var, men solen skinnede dejligt, og frosten lyste en smule op, som små krystaller. 

Jeg drejede op ad en lille grussti, og holdt så ind til siden, da vi var nået til den lille andedam. 

 

Pams synsvinkel

Han holdt ind til siden, da vi var nået til enden af en snebeklædt grusstien. Han drejede nøglen, og steg så ud af bilen. Jeg sad lidt og stirrede ud ad vinduet, inden jeg så åbnede bildøren. Jeg blev mødt af friskluft, jeg havde altid elsket duften af morgenfrost, men denne gang virkede det så ligegyldigt.

Sneen knirkede under mine fødder, da jeg med langsomme skridt fulgte efter Louis. Jeg ånede en gang ud, og kunne se min ånde foran mig. Louis stoppede op, og ventede på mig, da jeg var nået op til ham, fortsatte han, og vi gik længe i stilhed. Det var sjælendt der var stille i mellem os, men på det sidste var der ikke blevet sagt mange ord- dette var nok mest min skyld... Men stadig. 

Han satte sig på en lille bænk, og kiggede ud over en isbeklædt sø. Her var egentlig smukt nok, træerne var pakkede ind i dynger af sne, og fuglene sang. 

"Vil du ikke nok give mig en forklaring... Det her kan altså ikke blive ved" stilheden var blevet afbrudt. Jeg nægte at se på ham, men kiggede i stedet på søen. En lille dreng på cykel kom kørene, og lige i hælene kom en mand løbende. Drengen grinede, da han var ved at glide på isen. Et øjeblik sad jeg og blev jaloux over, at jeg ikke længere var den alder, men så blev mine tanker afbrudt. "Pam! svar mig dog... Du kan ikke blive ved med, at flygte fra det." Denne gang vendte jeg hovedet og kiggede på ham. Jeg skubbede til lidt sne med mine støvler. "Du har ret..." jeg kiggede ned på mine støvler, og fokuserede nøje på at skubbe sneen op i en lille bunke, og så smadre bunken igen. "Som du godt ved.. Så har Zayn haft en drikke problem på det sidste.. Vi har skændtes en masse, og jeg har nok ikke været ligeså forstående som jeg burde. Jeg har bare haft rigtig svært ved at acceptere det" jeg trak på skuldrene, og fokuserede stadig på de små bunker sne. "Men hvorfor blev du så ked af det, efter du havde besøgt ham for et par dage siden?" han lod mig ikke slippe så let, og det vidste jeg også godt. 

 

Louis synsvinkel

 

 "Men hvorfor blev du så ked af det, efter du havde besøgt ham for et par dage siden?" jeg vidste udmærket at jeg pressede hende, men det blev jeg også nødt til... Efter en lang tænke pause mumlede hun stille "han havde bare ikke ændret sig...". Jeg vidste at der var mere i den historie, men jeg ville lade hende slippe denne gang. "Hvor skal du holde jul?" jeg surgte hende i et gladere toneleje, for at løfte stemningen en smule. "Øøøøøhm jeg skal øøhhhmmm.. Holde det med min veninde Kourtney" hendes stemme lød usikker, og skrøblig. "Jeg har da aldrig hørt om nogen Kourtney?" jeg kiggede lidt tvivlende på hende. "Jamen hun har været en god ven længe" sagde hun så, på en afvisende måde, som tydet på at den samtale nu var slut. 

 

_______________________________________________________________

Jeg burde få en præmie for, at være så god til at opdatere den... Jeg undskylder mange gange, har bare trvalt med alt muligt underligt. Men hvad synes i så? Tror i på at Kourtney findes? Og hvis ikke, hvor skal hun så holde sin jul?

-1Dmylove

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...