Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3755Visninger
AA

22. 21 December

 

Louis synsvinkel

 

Jeg havde sovet på sofaen i nat, så Pam kunne få værelset. Jeg havde ikke hørt fra hende siden jeg var inde hos hende igår. Døren var fortsat lukket, og ikke en gang en lys stribe slap igennem døren. Jeg tog to kopper frem, og fyldte dem op med det det kogte vand. Jeg fandt Pams yndlings te frem, og lagde brevet med kanel-lakrids te ned i koppen. Jeg tog kopperne i hånden, og listede forsigtigt hen og bankede på døren indtil hendes værelse. Der var ingen reaktion der inde fra, så jeg trak stille ned i håndtaget. Den lille lys stribe fra gangen, lyste det lille rum op. Pam lå med ryggen til døren, gardinerne var stadig nedrullet, lyset slukket, og der kom heller ikke nogen reaktion fra hende, da jeg kom ind i rummet. Jeg stillede hendes kop te på sengebordet ved siden af hende. Jeg satte mig stille i den anden side af sengen, og nussede forsigtigt hendes ryg. Jeg sad sådan i stilhed et lille stykke tid, men hun gjorde intet, lå der bare. "Pam?" sagde jeg med en blid stemme. Hun svarede mig ikke, men jeg vidste udmærket godt at hun havde hørt mig. "Så snak dog til mig..." Jeg blev selv forskrækket over min udtalelse. 

 

Pams synsvinkel

 

"Så snak dog til mig...." hans stemme var ikke vred, den var mere fortabt. Jeg lå stadig med ryggen til ham, og stirrede ind i væggen. Det var ikke fordi jeg ville være uhøflig, det var heller ikke fordi jeg ikke ville snakke med ham, men mere fordi jeg ikke vidste om jeg kunne. Jeg vidste ikke om jeg var i stand til, at fortælle ham om det, uden at knække sammen.. Jeg vidste ikke engang om jeg var i stand til at få ord ud gennem mine læber, eller om jeg havde kræfter til at vende mig. "Jeg ved ikke hvor jeg tabte dig på vejen.." hans stemme lød som om den skulle til at knække, men han fortsatte alligevel, "jeg ved ikke hvor jeg har svigtet dig,.... Men jeg ved med hele mit hjerte, at jeg aldrig vil svigte dig igen. Jeg vil aldrig nogensinde svigte dig.. Jeg har undgået emnet, fordi jeg vidste du ikke vil snakke om det.. Dette ved jeg udmærket godt er en fejl fra min side af.." Jeg fik en klump i halsen.. Jeg vidste udmærket godt hvad han snakkede om, jeg havde aldrig i mit liv snakket om min cutting eller selvmordsforsøgende. Jeg blev en smule nervøs, og fik en knude i maven. Jeg vendte mig ikke om. Jeg gjorde intet. "Åben nu op for mig.... Kom nu Pam, jeg beder dig" hans stemme var knækket nu, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så løb der nu små fine tårer ned ad hans kinder.  "Kom nu Pam..." hans stemme var nu hvisken. 

 

Louis synsvinkel

 

Forførste gang vendte hun sig rent faktisk om. Ligesom jeg var hendes øjne fyldt med tårer. "Undskyld.." hviskede hun stille. Hun rystede, og jeg omfavnede hende- hun skulle ikke undskylde noget som helst. Hun knugede sig ind til mig, og tårene stod ned ad kinderne i en lang strøm, hun virkede så utrolig svag. Jeg kyssede hende forsigtigt i håret, men jeg tror ikke hun lagde mærke til det. "Undskyld... Undskyld... Undskyld..." hun gentog det igen og igen, og hendes stemme var kun en hvisken. "Du skal ikke undskylde" hun blev helt forskrækket, da jeg afbrød hende. Hun gemte hendes hoved i min trøje, og jeg strøg hende forsigtigt over håret. Hun rystede utrolig meget, og jeg kunne slet ikke få hende til at slappe af igen. Jeg fik øje på hendes ærme som hun knugede hårdt ind i hendes hånd. Ærmet var rødt. Jeg tog fat i hende arm, og trak op i hendes ærme. Denne gang gjorde hun ikke modstand- jeg skal ikke kunne sige, om det var fordi, at hun ikke havde kræfterne, eller om hun ikke havde noget i mod det. Hendes arm var tværet ind i blod, og jeg kiggede hende forskrækket ind i øjnene. "Undskyld..." hviskede hun endnu en gang. Mit bukseben var blevet helt våd af alle tårene. 

Jeg rakte ud efter telefonen, og trykkede det sædvanlige nummer ind til ambulancen. Derefter rev jeg mit ærme af min trøje, og viklede den rundt om hendes håndled. "Bliv hos mig... Jeg elsker dig så utrolig højt..." hørte jeg mig selv hviske, lige inde døren blev slået op af et par ambulancefører.

 

___________________________________________________________________

Jeg undskylder mange gange for, at jeg ikke har skrevet, men dum som jeg er, så glemte jeg mit log ind... Da jeg så ryttede op i mine ting igår, fandt jeg mit log ind, på et lille lap papir i bunden af en kasse. 

Jeg ved det er lang tid siden, at det var jul- men jeg håber alligevel at i vil læse med :)
Kapitlet var utrolig kort- og det er jeg også godt klar over. Men bare rolig kapittel 22 bliver meget længere, og så får i forklaringen på det hele ;)
Knus, kram og kys

1Dmylove
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...