Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3810Visninger
AA

21. 20 December

 

Louis synsvinkel

 

Jeg var efterhånden ved, at være godt træt af Zayn. Jeg ved ikke, hvad der skete den nat, hvor Pam overnattede, men der måtte jo være sket et eller andet? Ellers ville hun da ikke blive. Hun kunne ikke holde til det her mere.. Jeg havde på fornemmelsen, at det snart ville gå helt galt... Alt det der er sket for hende den her jul? Det var der ingen der ville kunne holde til, heller ikke jeg.. 

 

Pams synsvinkel

 

Jeg havde egentlig ikke lyst til noget som helst... intet... ikke noget overhovedet. Jeg troede jeg betød noget for ham, det gjorde jeg virkelig. Men jeg havde været så naiv. Tænk sig, at jeg rent faktisk troede på, at han havde ændret sig? En gang utro, altid utro- er det ikke det man siger? Hvis jo, så burde jeg jo vide bedre. Jeg knugede puden, hvis muligt, endnu hårdere mod mit bryst. På trods af at klokken var 14 så lå jeg stadig i sengen. Lyst var slukket, gardinerne trukket for, og døren lukket. Jeg var alene, lige det som jeg havde brug for. 

Louis var ude i køkkenet og lave et eller andet, men jeg var ikke i humøret til selskab så jeg blev bare liggende. Zayn havde både skrevet og ringet, men jeg havde hverken åbnet hans smser eller svaret hans opkald.. Det var det sidste jeg havde brug for. 

 

Zayns synsvinkel

 

Hun havde stadig ikke svaret mig, heller ikke da jeg for 117 gang ringede op til hende, men den gik direkte på svaren.... Bare hun ikke havde gjort noget dumt...

Hvis jeg kunne så havde jeg spolet tiden tilbage, og sørget for at jeg aldrig var taget med på den bar... Eller hvis jeg kunne spole tiden tilbage, så ville jeg gå så langt tilbage, at jeg aldrig var gået i gang på mit alkohol problem. 

Jeg smed mig i sengen og stirrede op i loftet.. det var så meningsløst.. det var det hele. Uden hende kunne det i princippet være ligemeget. Solen skinnede ind gennem vinduet, og skinnede mig i øjnene... Det var faktisk en køn dag, ærgerligt at den skulle bruges på det her. 

 

Louis synsvinkel

 

"Hvad vil du?" spurgte jeg køligt, da jeg åbnede døren ud til opgangen, og fik øje på Zayn. Han sendte mig et undskyldende smil, "jeg bliver nød til, at snakke med hende". Denne gang var det anderledes, han lugtede hverken af alkohol, og stemmen var ikke påvirket på nogen måde, han var høflig, og forlangte intet, alligevel måtte jeg være stærk, og gøre dette for Pam. "Desværre" sagde jeg beklagende, og skulle til at lukke døren, men han tog fat i den. "Jeg lover jeg vil være rolig... Jeg lover at gå hvis hun stadig ikke vil se mig.. Jeg lover at tage det pænt... Men jeg bliver nød til, at forklare mig.. For det er ikke som det ser ud til" nogen tårer samlede sig i hans øjne- et syn jeg nok aldrig havde set før. Jeg tøvede lidt... Jeg havde ondt af den dreng. Men samtidig måtte jeg tænke på hende. Hendes telefon havde ringet hele morgnen, men hun havde stadig ikke taget den- dette måtte da være et tegn på, at hun ikke ville snakke med ham? "To sekunder" mumlede jeg, og gik ind mod soveværelset. Jeg åbnede forsigtigt døren, og fandt Pam som jeg havde efterladt hende.. Nedrullet gardiner, slukket lys, stirrende ind i en væg, med puden knugede ind til hendes bryst, og ryggen vendt væk fra døren. Jeg satte mig forsigtigt ved siden af hende, men det var nærmest som om, at hun slet ikke opfattede at jeg var her... Der var ihvertfald ingen reaktion. Jeg lagde min hånd på hendes ryg, og aede hende forsigtigt. "Zayn er her.. Har du lyst til, at snakke med ham?" min stemme var rolig, og mit blik hvilede på hende, så jeg kunne opfatte hendes reaktion på denne meddelelse. Hun rystede forsigtigt på hovedet, stadig uden at værdige mig et blik. "Så får jeg ham bare til, at gå igen" mumlede jeg, rejste mig for sengen, og forsvandt ud ad døren. "Louis?" mumlede hun efter mig, og jeg kiggede afventende på hende fra døren. "Vil du ikke lukke døren?" hendes blik var stadig vendt mod væggen.. "Selvfølgelig" jeg lukkede forsigtigt døren bag mig, og sukkede stille for mig selv.. Jeg hadet at se hende sådan... 

Jeg forsvandt over til Zayn, som stadig stod afventende i døren. Jeg rystede på hovedet, "desværre mand", jeg skulle til, at lukke døren men han tog endnu en gang fat i den. "Må jeg ikke komme ind?" han lød desperart, men jeg holdt fast. "Det går ikke" mumlede jeg, og lukkede døren... Ligegyldigt hvor ondt det gjorde, at være så kold over for ham, så blev jeg nød til det. Det her var også Pams hus... Og det var ham som havde begået fejlen, ikke Pam. Ligegyldig hvilken forklaring han måtte have, så skulle han have tænkt sig om... dette kunne ikke blive ved med, at fortsætte.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kort kapitel.. Men håber det går :)

Alle jer som stadig er interesseret i at læse- tusind tak, det betyder utrolig meget for mig! Jeg ved godt, at jeg er langsom til, at skrive kapitlerne.. Men jeg gør det bedste jeg kan. 

Men hvad synes i om Louis beslutning? Er det fair det han har gang i?

Mange hilsner

-1dmylove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...