Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3751Visninger
AA

3. 2 December

 

Zayns synsvinkel

 

Da jeg vågnede, havde jeg det forfærdeligt, ikke kun på grund af tømmermænd, men nærmere var det dårlig samvittighed.. Jeg havde opført mig forfærdeligt i går, både overfor Harry men også Pam, og det sidste var det værste. Jeg havde været en idiot overfor hende længe, men igår var det værste. Efter jeg havde fundet hende livløst på gulvet, kunne jeg ikke tænke på andet, jeg havde følt mig skyldig i, at hun valgte at gøre som hun gjorde, i og med at jeg havde skredet fra hende igen, og jeg måtte bare af med den tanke.. Efter jeg havde fundet hende, var det som om, at jeg blev knust inden i, for jeg vidste at jeg kunne have mistet hende, og derfor valgte jeg, at tage på værtshus, for at få drukket denne tanke væk.. Da jeg så kom hjem, og hun var væk, og det eneste spor var et blodigt barberblad, var jeg i panik.. Jeg havde troet at hun måske havde gjort det igen. Jeg var fuld, og havde ingen kontrol over mine handlinger, da jeg tog over for at lede efter hende, ved Liam. Da Harry havde sagt, at det kunne jeg ikke komme til, var jeg rasende. Han skulle ikke bestemme, om jeg skulle se hende eller ej, og hvad var det egentlig også for noget at sige? Som om, at jeg nogen sinde ville kunne skade hende? Hvordan kunne han nogensinde tro det om mig? Da jeg endelig havde fået Pam med mig, var jeg knust.. Jeg havde følt at hun havde, prøvet på at tage sit liv, for at skade mig, jeg havde troet hun havde taget over til drengene, og efterladt et blodigt barberblad, for at få hævn.. for at gøre mig urolig.. Selvfølgelig vidste jeg godt, at dette ikke var sandt, men jeg havde flippet på hende, og dette var ikke okay.. 

Jeg kunne høre Pam vende sig i sengen, jeg havde ikke sovet meget i nat, og havde egentlig kun betragtet hende sove, mens jeg kæmpede med trangen af at holde om hende.. Dette følte jeg mig ikke værdig nok til. "Sun shine?" hviskede jeg da hun endnu en gang rumsterede, og hun vendte sig om, og kiggede op på mig, med hendes smukke øjne, og kiggede afventende på mig. 

"Jeg tænkte på.. Der er julemarked i London, har du lyst til, at tage der ind?" jeg smilede  til hende, og hendes øjne lyste op, som små julelys. Hun nikkede ivrigt på hovedet, og et smil bredte sig på hendes læber. Pam elskede jul, og igår var ikke ligefrem en god start på december, så jeg tænkte, at jeg ville gøre det godt igen + jeg savnede virkelig at bruge noget tid sammen med hende. 

 

Pams synsvinkel

Jeg var blevet meget overrasket over, at Zayn havde spurgt mig, om jeg ville med til julemarked. Der havde faldet sne om natten, og det lå som en tyk dyne på landskabet. Det sneede stadig en lille smule, og fnugne lagde sig blidt i mit hår. Jeg frøs helt ned i tæerne, og min næse var helt rød, men dette betød intet, for det var december! Mit julehumør, var så småt vendt tilbage, og her gik jeg med fingrene flettede sammen med Zayns. 

Julemarkedet var enormt hyggeligt, der var små bodder med alt fra bolcher, småkager, kakao, julepynt til hjemme strikkede sokker, og midt på torvet havde de stillet det store juletræ op, som var pyntet med lys kæder. Vi havde shoppet lidt forskelligt julepynt, bl.a. en sød lille nisse med huen trukket helt ned over hovedet, og som sad på numsen, Zayn havde grint ad mig, og sagt at den ikke skulle med ind i hans lejlighed, men det havde jeg været ret ligeglad med, for jeg elskede den nisse. 

Vi sad nu igen hjemme i stuen, og vi havde fået lavet os noget varmt te, og så a Christmas carol. Tæppet var trukket helt op over næsen, "Jeg fryser stadig" beklagede jeg mig, og Zayn trak mig tættere ind til sig. 

Mine tæer føltes frosne, men sådan måtte det jo være, jeg havde ihvertfald hygget mig i dag. Jeg kiggede udenfor, det sneede stadig, ikke kraftigt, men med små søde fnug. Frosten hang på vinduerne, og det var rigtig inde hygge vejr, sådan som en rigtig jul burde være. 

I går havde været mærkelig, og jeg havde virkelig dårlig samvittighed, tænk sig at jeg havde glemt, at smide bladet ud... Tænk sig, at Zayn troede, at jeg gjorde det mod ham.. Sådan måtte han aldrig tro det. Jeg underede mig stadig over, hvordan Harry og Zayn, kunne komme op skændes over mig? Ja han var fuld, men det forklare stadig ikke hvorfor han ikke måtte snakke med mig... Generelt forstod jeg ikke drengene i går, de havde kigget på mig, som om jeg kunne gå i stykker, bare de nyste.. Jeg blev ved med at vende tanken om, om Zayn mon havde fortalt dem om min lille episode, men hvis han havde det, ville jeg være helt sikker på, at de ville snakke om det.. Så min konklusion, var alligevel, at jeg måtte have set syg ud.

 

Harry synsvinkel

 

Drengene havde været sur over min opførsel i går. Det var mest Liam, som var sur, han havde givet mig en lang tale om, at Zayn havde et problem, jeg skulle være støttende i stedet for bebrejdende, og at jeg ikke havde nogen rettigheder til, at beskytte hende på den måde.. Dog var det eneste jeg fortrød, at jeg lod hende gå. Jeg skulle have insisteret, han var ikke god for hende, og hun var så ustabil.. 

Jeg havde en stor trang til at ringe til hende, høre hendes stemme igen, og sikre mig at hun var okay, for i går var selv jeg bange for Zayn.. Tænk sig hvis han havde gjort hende noget? Eller tænk sig, hvis han skred igen i dag, og hun blev ked af det, over i går, og hun så gjorde sig selv noget.. tankerne flød rundt i mit hoved, men en ting var sikkert jeg måtte bare se hende. 

Jeg greb hurtig min jakke, og var på vej videre ud af døren og ned til bilen. 

 

Pams synsvinkel

 

Zayn var gået ned for, at købe aftensmad til os, så jeg var alene i huset. Jeg kiggede tomt ud af vinduet, og lod tankerne løbe. Jeg var en af de mennesker, som kunne side og kigge ud af vinduet i timer, mens jeg bare faldt i staver. 

Mine tanker blev afbrudt, da det ringede på døren. Jeg blev lidt overrasket, for det var jo ikke ligefrem fordi jeg ventede gæster. Jeg hoppede ned fra stolen, og skyndte mig ud og åbne. Jeg blev overrasket da mine øjne mødte to grønne øjne, som lyste op da han så mig- eller var dette bare noget jeg bildte mig ind? For det kunne det sagtens have været. 

"Hej" Harry sendte mig et skævt smil, og jeg gengældte det. "Vil du med ind?" jeg trak lidt til siden, og gjorde tegn til, at han var velkommen, og dette tog han i mod, og fortsatte ind sammen med mig. 

Jeg satte el kædlen over, og jeg begyndte at gøre klar til at lave te, bag mig kunne jeg høre, at han satte sig på en stol, og jeg kunne mærke hans øjne hvile på mig, "Zayn er nede og hente mad" sagde jeg, da jeg gik ud fra, at det var ham, han var kommet for at se, men han rystede bare på hovedet, "det var nu dig jeg ville snakke med". 

Jeg rynkede brynene, og tog to kopper frem, og hældte den varme te i. Jeg balancerede med dem over til bordet, satte det ene foran Harry, og satte mig så efterfølgende overfor ham. Harry sendte mig et taknemligt smil, og pustede til teen.

Efter der havde været stille lidt, afbrød Harry den stilheden "jeg ville bare tjekke, om du var okay, efter igår?", han kiggede opmærksomt på mig, og nær studerede mine bevægelser. Jeg trak på skuldrene, "jeg har det helt fint", jeg kiggede lidt forvirret på ham, for jeg forstod ikke helt, hvorfor jeg ikke skulle være det. 

Han skulle til at sige et eller andet, men lod værd da døren gik op. Han fæstnede sine øjne på kruset, jeg kunne tydeligt høre Zayn fløjte ud fra gangen- det var sådan her jeg elskede at se ham. Jeg kiggede afventende på døren, med den ide om, at han ville kom ind lige om lidt, denne forventning opfyldte han også, men da han kom ind, og fik øje på Harry, stivnede smilet, og fløjten holdt op. Han kiggede forvirret fra mig til Harry, men jeg sendte ham bare et opmuntrende smil. Harry var stadig helt stille, og opmærksomheden var rettet mod kruset. 

Der var en kold fornemmelse i rummet, og det var ubehageligt at sidde der inde. Jeg sendte dem et undskyldene smil, og gik ud mod badeværelset. Jeg skulle egentlig ikke tisse, men jeg ville bare give dem muligheden for, at få snakket sammen, for den opførsel var ikke normal. Og de blev nød til, at gøre et eller andet ved det. 

Jeg satte mig på gulvet, og mit blik flakkede rundt i rummet, hvad skulle jeg få tiden til at gå med? De skulle have muligheden for, at få snakket ud sammen, så der skulle helst gå lidt. Mit blik vandrede rundt, men fæstnet sig ved bladet. Der var en spænding over det, og den tiltrak mig, som en magnet. Jeg rejste mig lydløst op, og gik forsigtigt over og tog bladet, jeg vendte det i lyset, og den glimtede indbydene. Jeg pressede den blidt ind i min tommelfinger, og en lille dråbe, gled ned ad fingeren. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde dette, jeg havde ikke brug for smerten lige nu, men den var så indbydene. Inden i mit hoved, var der en lille krig, skulle man? Skulle man ikke, men det endte dog med, at jeg lagde bladet igen, og den eneste skade jeg fik, var det lille stik i tommelfingeren- hvilket vil sige stort set ingen skade. 

Jeg trak ud i toilettet, og tændte for vandhanen, det skulle jeg lyde som om, at jeg havde været på toilet, og jeg ikke bare gik. 

Stille gik jeg ud mod køkkenet, og jeg kunne lige akkurat nå Harry sige, "du må gøre noget. Dette kan ikke fortsætte, det jo for hendes eget bedste. Du er ikke god for hende, du ved jo at.." men han stoppede, da han fik øje på mig i døråbningen, jeg sendte ham et smil, og lod som om, at jeg intet havde hørt. 

Jeg gik over, og satte mig på stolen, jeg kunne mærke deres blik følge mig, men jeg lod som ingen ting. Jeg nåede knap nok at sætte mig, før Harry mumlede "jeg må gå". Han gik ud ad døren, og jeg fortsatte efter ham, i døråbningen ud til opgangen, fik jeg indhentet ham, "vil du ikke spise med?" jeg kiggede opmuntrende på ham, et lille smil bredte sig på hans læber, men han rystede dog på hovedet "det vidst ikke en god ide", han gav mig et kram, og fortsatte videre ud af døren. Jeg stod frosset, og overvejede hans ordvalg, det vidst ikke en gode ide, Hvad skulle det nu betyde? Det lød så dramatisk, og som om, at der var en mening bag ordene. Jeg rystede på hovedet, jeg tænkte for meget. Jeg fortsatte igen ind i køkkenet, hvor Zayn efterhånden havde fået pakket maden ud, den stod på kinesisk, min livret. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Så blev det d. 2 december! Glædelig jul endnu engang. 

Håber i kunne lide kapitlet, der skete ikke så meget, men bare rolig, det skal der nok komme! 

Hvad synes i?

Og hvad tror i Zayn og Harry snakkede om? Og hvad mente han med "det vidst ikke en god ide"?. 

Nu til et lidt mere julet spørgsmål, hvor skal i holde jul henne?

 

Knus og kram

-1Dmylove

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...