Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3751Visninger
AA

19. 18 December

 

Pams synsvinkel

 

Det var fantastisk, at se Conor igen. Jeg havde savnet ham ubeskrivelig meget, og det var dejligt, at se han stadig havde det godt. Jeg havde haft lyst til, at smugle ham ud fra afdelingen, men vidste godt selv, at dette ikke ville være muligt- desværre. Louis og jeg havde det bedre sammen idag, og det var næsten som om, at i går aldrig havde været sket... Jeg forstod Louis, det gjorde jeg udmærket, men samtidigt, følte jeg bare at han pressede mig, lidt mere end hvad jeg egentlig kunne holde til.

Vinden tog til, og fik endnu en gang fat i mit hår, som fløj op i luften. Det var ubeskrivelig koldt, og sneen blæste fra den ene til anden side- rigtig lorte vejr. Jeg skyndte mig ind i opgangen, og kæmpede en smule med døren, inden jeg fik den op. Jeg skyndte mig op ad den kolde opgang, som altid havde været alt for kold, og uden varme. Jeg tog fat i håndtaget, og skubbede blidt til døren, med min hofte, og den gik hurtigt op. Den dumme dør, havde alligevel altid gået op, bare man puffede til den. "Hej" min stemme rungede i den lille gang, og jeg hang hurtigt min jakke og stillede skoene. Gulvet knirkede svagt mod mine fødder, da jeg hurtigt gik ind i køkkenet. "Du er tidelig på den" Zayn smilede venligt til mig, i mens han var i gang med, at fylde el kedlen med vand. Jeg lagde posen med brød på bordet, "jeg tænkte jeg ville tage morgenmad med" jeg gengældte hans smil, og satte mig over på stolen, hvor jeg smed mine fødder op, på den overstående stol. "Te?", jeg nikkede og med det samme, greb han mit krus, hældte vandet over, og der gik ikke længe, før den sædvanlige duft af min te, bredte sig i det alt for lille køkken. Efter jeg havde boet ved Louis i lidt tid, havde jeg vendt mig til den store lejlighed, og nu hvor jeg sad i min gamle, kom jeg hurtigt i tanker om, hvor lille den egentlig var. Han åbnede for min pose, og smilede ved synet af de hjemmebagte boller. Han kom dem hurtigt over i en kurv, og sammen med diverse bestik, kopper, te og pålæg havde han hurtigt dækket bordet, og sad nu overfor mig. Han skubbede en tallerken over til mig.. Jeg havde egentlig ikke meget lyst til morgenmad, men besluttede mig alligevel for, at tage en halv bolle, bare for at starte et sted. Siden i går, havde jeg besluttet mig for, at det var slut med lægebesøg, psykologer og tonsvis af skænderier, og hvis dette betød, at jeg blev nød til, at være tyk og klam- ja så var det sådan det var. 

"Hvor skal du holde jul?" Zayn smilede venligt til mig. Jeg kørte en hår gennem håret, inden jeg satte mine tænder i kanten af bollen. "Jeg ved det ikke rigtigt" jeg trak på skuldrene, jeg skulle egentlig have holdt med ham, men vi var vel ikke længere sammen så... Min familie var ikke nogen mulighed, overhovedet, og de andre drenge havde sikkert allerede aftaler.. Måske skulle jeg bruge dagen alene? Det ville godt nok være lidt trist, men hvis det var sådan det var? Jeg skubbede hurtigt tankerne fra mig, "hvad med dig?". Han smilede til mig, "altså jeg har ikke bestemt mig for noget fast endnu, men tror jeg tager over til min mor og far" han trak på skuldrene, og skar en bolle over. Så var det officielt, jeg ville være ensom julaften... Fantastisk? Medmindre Louis ville bruge aftnen med mig? Men han havde sikkert også planer med familien... Og jeg skulle ikke ødelægge det for ham, endnu en gang.

"Hvad skal vi egentlig lave i dag?" jeg skubbede mine tanker væk, og henvendte mig nu til Zayn. "Jeg havde egentlig tænkt på en stille og rolig hjemmedag.. Hvis det altså er fint med dig?", han kiggede opmærksomt på mig, og jeg nikkede hurtigt, det var lige præcis det, som jeg havde mest lyst til. 

 

***

 

Udenfor var det helt mørkt, vinden piskkede mod vinduerne. Menuen stod på kinesisk, som han havde været ude og hente. Han kendte mig alt for godt, og vidste lige præcis hvad jeg havde lyst til, fnis, fnis den kunne misforstås. Han stillede æskerne med mad foran mig på bordet, og jeg begyndte hurtigt, at blande lidt forskelligt på min tallerken. Jeg havde skrevet til Louis, og jeg håbede da også, at det var fint med ham, at han fik lidt privat liv i aften... Han var vel alligevel, ved at være træt af, at jeg hang så meget på ham? 

Jeg kiggede mod klokken 9:30, jeg burde efterhånden også til, at komme hjemad. "Har du travlt eller noget?" spurgte Zayn, da han så jeg kiggede mod uret. Jeg rystede på hovedet, og proppede en indbagt reje i min mund, "egentlig ikke, men jeg skal jo hjem inden senge tid, ellers bliver Louis-far bare sur" jokkede jeg, og stak lidt til mine nudler. Han rystede på hovedet, og morede sig tilsynladene over min kommentar- hvorfor, det ved jeg ikke, det var nemlig en temmelig dårlig joke. 

Vi havde mest brugt dagen på, at snakke.. Vi var vandt til, at bruge hver dag sammen, og nu så vi ikke hinanden så ofte igen, så vi havde en del at snakke om. Jeg hader at indrømme det, men jeg savnede faktisk Zayn utrolig meget.. Også selvom, at jeg prøvede, at bilde mig selv noget andet ind. Han var ikke god for mig.. jeg kunne ikke stole på ham... Og jeg ville ikke starte forfra på "den blå gang".. Men han betød meget for mig, og det kunne man altså ikke stoppe med, fra den ene dag til den anden. I spørger sikker, jamen elsker du ham? Og det ved jeg ikke, om jeg kan svare på.. Kan man elske en, som såret en så meget? Jeg kender ihvertfald ikke selv svaret.

 

Jeg lænede mig op ad dørkarmen. "Bliv nu lidt" han sendte mig et af hans charmerende smil, men jeg rystede på hovedet. "Det er blevet sent" klokken var faktisk 12, og Louis var nok ikke en stor fan af, at jeg kom vadende på denne tid af natten.. + jeg skulle gå hjem. "Så bliv til i morgen?" han lænede sig en smule frem, og stod halvt lænet op ad mig og dørkarmen. Jeg rystede på hovedet, "det ved du godt selv, at jeg ikke kan" jeg tøvede selv en smule, da jeg sagde dette.. Men det var rigtig nok.. Jeg kunne ikke... Jeg burde ikke. Han lænede sig mere frem, "kom nu.. stol på mig", vores ansigter var nu 1cm fra hinanden, og jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit ansigt. "Det kan jeg ikke" det var nu hvisken, og min stemme var en smule usikker... Jeg ville jo gerne? "Jo du kan.. Jeg vil aldrig såre dig igen, det var en fejl.. Jeg har ændret mig.. bare stol på mig" og med disse ord smeltede vores læber forsigtigt sammen. Hans hænder hvilede på mine hofter, og han trak mig en smule tætter på. Han åbnede læberne en smule, og forsigtigt pressede vores tunger mod hinanden. Hans hænder blev ledt op til mit hår, og han rodede en smule i det. Min vejrtrækningen blev en smule hurtigere, og det samme gjorde hans. Hans hænder gled op og ned ad min krop, og min puls steg. Han tog forsigtigt fat i min sweater og trak den stille over mit hoved. Mine hænder hvilede på hans hofter, og mine fingre kørte forsigtigt hen over kanten af hans bukser, inden jeg ramte knappen, og forsigtigt knappede jeg dem op, og tog dem af. Han trak selv sin t-shirt over hovedet, og det samme gjorde jeg med min top. "På 3" hviskede han, og tog fat i mine hofter, så jeg nu hoppede op, med mine ben pressede rundt om hans liv. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Hovsa det var vidst ikke så godt Pam! Det ser ud til, at Zayn endnu en gang får chancen for, at rode godt og grundigt rundt i hendes liv. Men tror i, at Zayn har lært sin lektie? Eller er man en gang utro, altid utro? 

Jeg undskylder det korte kapitel- håber det går.

Kys knus og kram

-1dmylove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...